Skoleballet :: Storsalen :: 1

Den / de person(er) der skriver efter mig, må først skrive nåt 4 andre har skrevet, så alle kan være med, og sådan forsætter det.

S: Storsalen
T: 18:00
V: Loftet har en smuk nattehimmel med halvmåne.
O: Mange elever.

Dolora stod på scenen og ventede til alle at hun fik et tegn på at eleverne var inde. Hun havde sin lyserøde nederdel på, som gik hende til knæene, lyserøde højhælede og en hvid trøje under den formelle lyserøde jakke. Alle skolens kollegiummer og årgange var samlet der. Hun smilede stort, og med rat ryk og med en høj stemme sagde hun; ”Godaften elever, og velkommen til skoleballet,” hilste hun og grinede. ”Jeg vil i dag, og kun i dag give jer lov til at være tætte, så i kan danse.” fortsatte hun og kiggede lidt rundt. Hun lavede en lille hævning med sine hæle og satte dem så ned i scenens gulv igen. ”Men det er kun i dag!” gjorde hun opmærksom på. Hendes hænder var flettet sammen foran hende. Hendes negle var belagt med skrigende pink. ”Jeg vil bede jer om at morer jer – dog må i love mig at i ikke laver noget ballade!” sagde Dolora til sidst. Hun svingede med staven mumlede noget uhørligt og satte musik og sang på.

Stephanie, bar en flot stram, lå kort, og meget fræk sort kjole. Hun havde hovedet løst, og nogle lige så frække høje hæle. Hun gik ind sammen med en masse andre. Hun kiggede mest efter William. Hun håbede virkelig på at kunne finde ham. Hun fandt ham spændende, og ville så gerne have nær kontrakt med ham, føle hans måde at være på, og meget mere. Hun gik hen til et sted, hvor man kunne sidde, og for noget at drikke, noget vin, vidst nok. Hun var en anelse sort ved øjnene, for at frem hæve sine egne øjne meget mere. Hun tog noget at drikke, og satte sig ned, ved siden af nogle andre personer. Hun gad ikke vide hvem. Hun ville bare have William.

//Sorry det korte svar//

Damien var i Storsalen, har var hyggeligt. Og han lede efter en han kunne danse med, han havde en date men hun var ikke kommet. Han så Stephanie men kiggede igen et andet sted. Her var en smule hyggeligt, kun meget lidt!, Han kløede sig i nakken og smilte, han tøj var som det skulle være. Han kløede sig ikke mere men så på Stephanie igen, der var noget der føltes mærkelig ved hende.

P: Billede

Karolina bar en fin kjole. En sort og bruncreme farvet kjole, med blondter og en mellemsort bruncreme sløjfe, oven på den var en mindre en, i sort. Kjolen var let i bunden. Hun havde nogle machene højehæle til. Hun ventede lidt på sin, from af date, men sådan ville hun ikke se det. Hun stod over ved en anden flok piger. Hun kiggede lidt rundt efter sin partner.
Karolina begyndte at gå lidt rundt, i håb at finde sin date.

Christopher, en mørkhåret ung fyr fra Gryffindor, vandrede ind i storsalen. Han var en af de fyre uden en date, men han tog det nu ikke så tungt. Der var alligevel ingen piger han virkelig fandt intressante på skolen. Han var iført noget lidt for fint ifølge ham. Et jakkesæt. Sorte buker, en hvids skjorte og jakken, i tilsvarende sorte farve. Han havde dog bevidst valgt ikke at skråtte sine sorte allstars, så dem traskede han rundt i, trods det punkt, at det var galla.
Han ledte egentlig efter et bekendt ansigt. En han kunne snakke med, så han da ikke ville virke helt som en outsider. Han havde proppet hænderne i lommen, og stod lidt indenfor døren, og så rundt.

//Ukreativ. ^^' //

Stephanie opgav snart at kigge efter William. Så hun valgt at kigge efter en hun kunne danse med. En der køn.. Hun kiggede rundt og fik øje på to drenge. Damien og Christopher. Hun kiggede lidt opgivende på dem. Da hun mindes William ved Christopher. Derfor valgte hun at blive siddende, og sad bare med sit glas i hånden. Hun sukkede lidt.

Damien så på dem alle. "Karolina!" Råbte han, han kiggede sig omkring og smilte. Han kunne ikke se hende og så istedet på Stephanie, havde hun overhovedt lagt mærke til Damien? han så på Christopher og igen på Karolina, han var virkelig forvirret og virkelig smatten.

Karolina hørte en råbe hendes navn. Hun kiggede rundt, men hun fik øje på Christopher, med det samme! Hun fór over til ham, hun løb næsten, og da hun nåede ham, krammede hun ham stort. "Hvor har du været? Jeg har .. kigget efter dig.. lidt da.. Men jeg har noget at fortælle dig!" sagde hun glad, og stort smilende. Hun var overvældet over at se sin bedsteven. Hun kiggede igen rundt og fik øje på Damien, hun vinkede kort og trak på smilebåndet.. "Jeg er her med en from af date.. og.. jeg spurgte Kashmir, hvad sker der for mig?" spurgte hun så sin ven tiggende. Hun så håbløst på ham(Christoper).

Han så lidt ned på jorden, og sukkede tungt. Der stod han så, alene og så ud på dansegulvet. Han burde vel bare have spurgt en, men han finder bare ikke pigerne intressante. Han kunne jo selvfølgelig bare have spurgt Karolina. Så kunne han være kommet med en.
Han så hurtigt og forskrækket op, da en ligger armene om ham i et kram. Først er han lidt forvirret, men da han genkender stemmen smil han bredt, og krammer kort igen, inden han ser på hende. Karolina. "Jeg er først lige kommet.. Hvad dog?" Han kan ikke helt følge med i det hun siger, men han fik da fat i lidt af det. Han ser smilende op og ned af hende. Hun er smuk i kjolen, det er egentlig et ret godt valg hun har taget. Han spærrede øjnene en lille smule op. Så hun havde en date og der stod han uden en. Han rystede lidt på hovedet af sig selv, men smilede dog stadig bredt til hende. "Hvem er din date så?" Han så lidt nysgerrigt rundt, men nåede ikke at se hvem hun vinkede til. Da Kashmirs navn bliver nævnt ser han hurtigt på hende. "Hvorfor spurgte du dog ham?" Han rynkede brynene. Uforstående. Hvorfor havde hun dog spurgt ham? Det burde hun jo ikke kunne finde på, det er jo ham. Hendes eks, som var utro...

William trådte endelig ind af døren. Han havde været forsinket fordi hans ven havde snakket en del med ham. William havde en hvid skjorte på og nogle mørke cowboybukser på. Meget normalt. Der ud over havde han nogle nike gummisko på. Han så rundt efter sin date. De havde snakket lidt sammen, men ellers ikke!
Dog var det hurtigt hun blev fundet i mængden. Han gik med raske skridt hen mod hende og smilede stort og udfordrende. Han var glad for at se hende, mægtig glad!
”Har du savnet mig, mis,” sagde han og smilede skævt og gik helt hen til hende og satte sine hænder på hendes hofter. Hun sad godt nok ned foran ham, men det var fint nok. Hendes kjole var meget fremvisende og viste en hel del af hendes krop. Hvor meget han havde set i forvejen var han lidt usikker på.

Kashmir kom havde sit kamera i hænderne og oppe foran ansigtet. Han stod og skulle tage par billeder af folk. Der var blevet lavet en hvid væg og nogle røde bånd som holdte idioter ude af billedet så der ikke blev taget grimme billeder. Kashmir smilede til det par der stod foran ham. Det var hans veninde der havde fundet en eller anden fyr og var blevet helt skudt i ham. Kashmir selv havde en grå og hvid ternet t-shirt på og nogle grå lettere tæt siddende bukser. Han var træt af de ukreative billeder. Han ville gerne snart have en der var fotogen ind og stå. Enten havde folk sære øjne, en skæv næse eller et grimt smil, eller en sygt grim partner som ødelagde det hele. Han tog et sidste billede før de gik videre. ”Årh hvor er det blevet kedeligt... Det her job skal jeg ikke tage igen.”

Dylan trådte ind i storsalen, iført sin flotte creme farvede kjole, den var smuk og hendes hår var sat op. Her var ok mange pæne drenge, og nogle af hendes venner var der også. Dylan så sig omkring og dansede lidt med sig selv, hun kiggede på drengene afogtil og smilte bredt, hun kløede sig i nakken og dansede videre.

Karolina så usikket rundt, hun var bange for Damien var ville komme og hive hende med sig, selvom han ikke virkede som den type. Hun så på Chris, med nogle urolige øjne. Hun vidste, eller havde på fornælsen at han var uden date. Hun skulle have spurgte ham, hvorfor gjorde hun dog ikke det?!
Hun smilede svagt, da hun han tjekke hende ud. Hun så på ham ned nogle brune støre øjne, som havde brug for ham. "Min date er Damien, han er på 6 årgang," indskød hun hurtig, inden han nåede til det med Kashmir.
"Jeg ved det virkelig ikke! Jeg spurgte ham bare...og så spurgte ham Damien mig... Jeg vidst jeg skulle have spurgte dig.. Det må du virkelig undskyld," sagde hun og så ned. Men for at lette stemningen mellem dem. "Skal vi ikke få taget et fjolle billed sammen? Som et af de bedste og sidste minder på denne skole?" spurgte hun så.
Karolina så op på ham, og var klar til at tage hans hånd, og bare gå der hen, hun vidste bare ikke hvem fotografen var.

Stephanie havde næsten opgivet at kigge rundt efter sine date. Og nu drak hun lidt af sit glas vin. Hun kiggede ned, og så nogle nike gummisko foran sig, kiggede hun op. William!! Hun kiggede op på ham. Hold kæft han var lækker. Men det var han lige meget hvad. "Utroligt meget, min herrer," sagde hun, og reste sig op. "Hvad synes du om min kjole?" spurgte hun så, og lagde armene om hans hals. Hun ville bare ud på danse gulvet og danse med ham, tæt eller vildt, ville være ligemeget. Så længe hun dansede med ham, ville hun danse hvad som helst. Nok bare ikke dumme og sære danse. Hvis det var strip eller noget så fair nok.

Silke kom ind af døren. Hun havde aldrig nogen sinde været på skolen. Da hun havde gået på en skole sidst havde det været pige skolen. Silke havde ingen date og var helt alene, det var også tydeligt at se da hun kom ind. Hun havde en sandfavet kjole på hvor der var en lille grønrose i den ene side. Kjolen sad rimelig tæt til hendes slanke, lettere muskuløse krop. Kjolen gik hende til over knæene. Den var stropløs og hun havde en dyr, dyr, dyr halskæde på med en diamant i. Halskæden var simpel, men det gjorde så meget.
Hun havde blegt hår og meget mørke drømmende øjne, som var omkranset af en masse lange lange tykke øjnvipper. Hun så lidt rundt. Hun skulle måske bare gå ind i mængden og være heldig at møde en som ikke havde en date? Nej. Nej det turde hun ikke, hun mødte sikkert bare nogle væmmelige fyre. Hun gik op til baren, eller hvad man ville kalde den, ved siden af to turdeldurer. Mod der var nogle der ville danse med hende, nu hvor hun ikke var fra skolen, behøvede hun jo heller ikke at overholde deres regler.

Dian, høj og blondt. Han bar en hvid skjorte og nogle sorte bukser, der sad lidt tæt. Han havde fået lov at komme, da han gik ud sidste skole år. Han kom lidt for sent. Men lige meget. Han havde et smil på læberne og gik hen til Kashmir, som noget af det første. "Hvasåe, hygger du dig med alle dine total fotogen skole elever Kashie?" spurgte han drilsk. "Orv.. Jeg så din ekskæreste.. Hun ser godt ud," sagde han så og så overbevisende på Kashmir. Men Dian kiggede dog lidt efter en bestemt pige. Silke. Hun var også gået ud før tid. De var barndomsvenner. Og havde ikke fået snakket i noget tid. Så nu håbede han på at se hende her. "Har du set Silke?" spurgte han så seriøst.
Dian var lidt venligere end han plejede. Nok fordi han var et sted hvor Nidkjær kunne holde øje med ALLE på en gang.

Christopher stod bare og så på hende. Prøvede at ignorrere det faktum at hun var med date, og han ikke var. Egentlig vidste han ikke hvorfor det gik ham sådan på, men det gjorde det. Dog kunne han heller ikke lade vær med at tænke på at hun havde spurgt Kashmir.
"Damien..." Han prøvede at komme på hvem han var, men han kunne ikke komme på det. Han kunne knap nok kende navnet Damien. Han lod blikket glide lidt rundt, inden han igen så på hende, og smilede. Han måtte jo ikke virker sur, det var trods alt en fest og han var jo sammen med en, han normalt havde det sjovt med.
"Nej Karo... Det er okay. Det er ikke jordens undergang at komme uden ledsager.." Han ryster på hovedet, blot for at understrege det, og fører så hånden op til hende kind og smiler. Han mener det faktisk, det er ikke jordens undergang, men han finder det jo bare underligt, at hun har en ledsager og han ikke har. Han fjerner langsomt hånden lidt efter, og ser lidt på hendes ansigt.
Et bredere smil toner frem over hans læber. Mere ægte. "Det lyder som en god idé. det er trods alt en af de sidste gange, vi rigtig kan få taget billedere sammen." Han ser lidt rundt, efter fotografen.

Kathrine trådte ind i storsalen, hun var ikke iført en kjole som alle de andre piger, næ...Hun havde shorts og skjorte på. Hvilket hun godt kunne lide at have på, hun kløede sig i nakken og smilte. "Her er da hyggeligt...Jeg har bare ingen ledsager", hun hørte hvad Dian sagde og gik hen imod ham. "Vil du ikke nok bare lade ham være Dian?" Spurgte hun pænt.

Karolina kunne mærke på ham, at han var lidt 'sur' over det. Hun så uskyldigt på ham. Hun bid sig selv i læben, og håbede lidt på, at han ville holde op med at tænke på det hun sagde, og at hun var der sammen med en, som hun havde fortalt, at hun nok ville være mest sammen med Christopher.
"Drop det nu, Christopher!" sagde hun grinende, og skubbede blidt til ham, da han sagde Damien, som om det var første gang han skulle sige det navn. Hun kiggede op på ham, med sine store brune øjne, og de glimtede i lyset.
Hun lyttede roligt til det han sagde, med at det ikke var jorden undergang, at være uden ledsager. Hun tog hans hånd med sin, og holdte hans hånd, med begge sine hænder, hun svinede den roligt frem og tilbage. "Nej, men jeg skulle stadig havde spurgt dig, for du er den eneste der kan få mig til at være vildt tosset og fest glad, og derfor skal vi ikke snakke mere om Kashmir eller Damien. For lige nu, er du min date, lige meget hvad," sagde hun.
Hun smilede stort, da hun så hans smile brede sig. "Jeg tror bare vi skal gå der hen, hvor alle de andre, kommer gående fra, med et billede, ved det hvide lade(staves)," sagde hun så, og begyndte at traske der hen, mens hun trak ham med sig.

Han så stadig på hende, prøvede virkelig at holde humøret højt. Han var da også blevet gladere af hendes forslag med at tage et billede. Så havde han også endnu et minde. Et minde om tiden på Hogwarts, og et minde om hende. Han havde allerede en masse billeder, men et sidste kunne vel ikke skade.
Han trådte lidt bagud, da hun puffede til ham, og smilte til hende. "Hey man.." Han prikkede hende lidt midt i panden, for at skubbe hende lidt bagud, hvilket han egentlig selv fandt lidt morsomt. Han klukkede en anelse over det, da det mindede ham om barndommen. Han legede ofte med sin far, og hvis han så skulle stoppe eller gå lidt væk, prikkede hans far ham lige mellem øjenbrynene og skubbede ham lidt bagud. Et dejligt minde.
Han træk bare en anelse på skuldrene, da han ikke rigtig vidste hvad han skulle sige til det. Han nikkede så lidt efter, stadig i tavshed.
"Ja, det lyder meget rigtigt.." Han nikkede igen, og fulgte så efter hende. Han havde forventet at gå langsommere, men hans tempo blev sat op, da han skulle følge med hende, og derfor var han nød til at gå lidt stærkt, for ikke at sakke helt bagud. Han holdte i hendes hånd, imens de gik. Det var egentlig også meget godt, da han ellers ville være sakket betydeligt meget bagud.

Kashmir stirrede med et blik der kunne vise at Kashmir ikke var i humør til drillerier, ”Så mange fotogene er der så heller ikke,” svarede han igen og lænede sig ind over sit kamera. Da Dian så selvfølgelig nævner Karolina kigger han op på ham med et irriteret blik. ”Fortæl noget jeg ikke ved!” snerrede han og kiggede ned på kameraet igen. Kashmir hørte en bekendt stemme. Kathrine.
”Kathrine... Jeg kan godt klarer mig selv... Jeg ved ikke om du har lagt mærke til det, men du er cirka blevet født to år efter mig...” svarede han hende med et irreteret toneleje. Kashmirs blik nåede kun lige kort at se på kameraet igen før han så hen på Dian igen, som spurgte om Silke. Arh ja. Hende der er så bleg så bleg... ”Silke Martinez? Emh.. Jeg tror måske lige jeg har set hende der henne..” svarede han mere normalt og som om Dian og ham var rimelig gode venner. ”Håber ikke hun brænder dig af..” grinede han hånende. Pludselig slog det Kashmir, ”Hva' gider Emilia dig ikke mere?” han rynkede panden og så undrende på Dian.
Kashmir rettede sig igen op da han kunne hører nogle komme, ud over musikken. Han tog fat i sit kamera og ventede på det næste par ville komme ind over det vide lagen.

”Den er rigtig hot,” svarede han hende rosende, ”Det er et fantastisk valg til dig,” tilføjede han og lod som første gang de mødtes sine hænder være lidt over hendes baller. Han ville ikke få alt for meget i gang lige nu. Han kunne godt opfører sig pænt. Selv om William var meget koncentreret på Stephanie, lagde han alligevel mærke til en bleg pige sætte sig ved siden af dem. William kiggede kort over på hende. Tjekkede hende hurtigt, men godt og grundigt ud og så over på Stephanie igen. ”Syntes der var nogen der sagde mit navn” brugte han som en undskyldning for at have kigget væk fra Stephanie.

Kathrine så vredt på ham. ”Ja det ved jeg ligesom godt! Men jeg ville jo bare hjælpe!” Hun gik vredt væk og satte sig i en stol hun havde fundet. Hun blev sur og slår sig selv i panden, hun tager noget at drikke og drikker det.

Dian kiggede lidt rundt, men da Kashmir snakkede igen, kiggede han dog på ham, som intet var hindt dem, nogen siden. "Det siger du ikke? Hvad med Nidkjær?" sagde han drilsk, "Ej, jeg skal nok stoppe nu, du er stresset," sagde han venligt, og klappede Kashmir let på skulderen.
Dian så om på Kathrine, han sukkede allerede irritered, bare over hendes kommentar. Hvorfor var små pige sådan? Bare ikke Emilia, hun var unik og moden. Dian kiggede lidt på Kashmirs kamera, og ville ikke sige noget, før han var færdig med at dess sin søster.
Dian så på Kashmir da han var færdig, og begyndte at snakke til ham igen. "Okay, tak.." sagde han og skulle lige til at gå, da han nævnte det med at blive brændte af. Han så om på Kashmir med et smil, som han brugte da de var venner. "Emilia, jeg har ikke set hende i noget tid... Men det regner jeg da ikke med? Skal du ikke passe dit job, fotograf," sagde han så, og gik hen mod en pige, bleg så bleg. "Silke Martinez?" sagde han lidt højt, i håb hun hørte det.

Karolina smilede over hans forsøg, og hun sagde intet, før han sagde noget igen, og nu nævnte hun hans prik i panden "Du er noget for dig selv, Christie," sagde hun med et smil over læberne. Hun elskede at kalde ham det, for det virkede mere som et pige navn. Men hun ville nok mest bruge det som venskablig drillerier.
Hun traskede hen til fotografen, inden da, s hun Dian Wesley, "Huh?" lød det fra hende, og hun så om på Chris, hun rystede kort på hovedet og da hun opdagehvem fotografen var, stivende hun helt. Hendes smil var væk, og glade øjne. "..." - hun slap Christophers hånd, og så tavs på Kashmir.
Hvad skulle hun sige? : EJ! Det menr du ikke?, men et kunne hun så ikke sige.. Det ville være uhøfligt.. Hun lagde så armene over kors, og lagde hovedet på skrå.
"Hmm..." sagde hun som det eneste.