Skoleballet :: Storsalen :: 2

Den / de person(er) der skriver efter mig, må først skrive nåt 4 andre har skrevet, så alle kan være med, og sådan forsætter det.

S: Storsalen
T: 18:00
V: Loftet har en smuk nattehimmel med halvmåne.
O: Mange elever.

Dolora stod på scenen og ventede til alle at hun fik et tegn på at eleverne var inde. Hun havde sin lyserøde nederdel på, som gik hende til knæene, lyserøde højhælede og en hvid trøje under den formelle lyserøde jakke. Alle skolens kollegiummer og årgange var samlet der. Hun smilede stort, og med rat ryk og med en høj stemme sagde hun; ”Godaften elever, og velkommen til skoleballet,” hilste hun og grinede. ”Jeg vil i dag, og kun i dag give jer lov til at være tætte, så i kan danse.” fortsatte hun og kiggede lidt rundt. Hun lavede en lille hævning med sine hæle og satte dem så ned i scenens gulv igen. ”Men det er kun i dag!” gjorde hun opmærksom på. Hendes hænder var flettet sammen foran hende. Hendes negle var belagt med skrigende pink. ”Jeg vil bede jer om at morer jer – dog må i love mig at i ikke laver noget ballade!” sagde Dolora til sidst. Hun svingede med staven mumlede noget uhørligt og satte musik og sang på.

Timothy havde ikke det festeligeste festtøj på. Men dog var han ok fin i sin påklædning. En langærmet blå strikvest ude over en hvid skjorte og nogle brune bukser. Han havde sat håret lidt. Han kiggede dog lidt efter frøken Prew, men også Lando. Han ville gerne have et godt grin. Han så lidt rundt, og dog kunne han godt se at nogle steder var der venskabelige problemer.. men han gad dog ikke blande sig. Han gik op ved bordet hvor nidkjær sad, og satte sig på sin faste plads. Han lænede sig lidt frem og kiggede ud på alle de unge der festede. Han fik et smil på læben. For han elskede på en måde fester.

P: http://designerdresses.me.uk/lipsy-pixie-lott-embellished-bandeau-frill-dress/

Camille Prew, en femteårs elev fra Hogwarts skole, kom gående ind gennem storsalens døre. Hun skulle til den store fest skolen afholdte. Uden ledsager, bare helt alene. Ikke at det virkelig gjorde hende noget. Hun havde jo trods alt allerede 'en fyr på', hvis man kunne sige det.
Hendes kjole var enkel og råhvid, gik hende lige over knæene og og havde sorte og guld mønstre. Udenover den bar hun en sort cardigan, så endes skuldre ikke var bare- Skoene var bare normale, sorte stilletter. Hendes lyse hår, var flettet som sædvanelig. Ikke mere speciel end ellers. Det var en fransk, som gik fra hendes højre øre og om til den anden side, hvor den hang ned af hendes skulder.
Hun vidste ikke helt hvem hun ville kigge efter, men hun havde da en enkelt i tankerne... Proffesser Timothy.

Dørene åbnede sig og ind kom en mand i et flot sort jakkesæt.
Over hjertet sad der Hufflepuffs våbenskjold og hans slips var gul og sort stribet.
Denne mand som kom ind i storsalen var ingen ringere end Lando O'Connor. Han havde før været til festligheder, det var dog som verdenskendt quidditchsspiller. Dog havde hans berømmelse ikke helt lagt sig, der var flere 6-7 årgange der der kom og spurgte om han ikke havde lyst til at danse med dem, dog takkede Lando nej tak, danse havde aldrig helt været ham, han kunne godt, han ville bare ikke.
Han krydsede storsalen og stillede sig bag sin faste plads før han fik øje på Tim, Lando tog sit glas og tog det op i luften som et tegn på skål.

Derefter satte han sig kort og så rundt. Lando kunne sagtens huske sine fester på Hogwarts alle endt med at han på en eller anden måde var endt op med en pige i hjørnet af Storsalen.
Han rystede lidt på hovedet da Nidkjær sagde "Jeg vil i dag, og kun i dag give jer lov til at være tætte, så i kan danse" hun var så kedelig! Men sådan var det jo. Lando rejste sig og gik over til Timothy.
"Professor Timothy gamle ven!" sagde Lando og rakte ham hånden.

Timothy kiggede fra næsten alle eleverne til han fik øjne på den bestemte. Frøken Camille Prew. Han drak lidt af sit glas, dog så han en mand komme gående, åh.. Lando.. Tim fik et smil på læberne, set syn så sjælten, det var rart.
"Gamle og gamle," sagde Timothy, og tog i mod hans hånd. "Jeg ser, du ikke ville danse med dine fans?" sagde han med et hånsk og drilsk smil.
Dog fik Tim øje på noget ved at kigge ud af øjne krogen. Camille, han sendte hende et smil, og vinkede hende på en måde op til sig.

//Undskyld, ser tv.//

Hun lod blikket glide lidt rundt, og et svagt suk undslap hendes læber. Hun havde aldrig været så meget for fester. Idéen om at skulle danse med en anden, foran en masse folk. Hun rystede lidt på hovedet, og pillede ved elastikken i hendes fletning. Hun kunne dog ikke lade vær med at smile lidt. De fleste gik jo rundt og hyggede sig, og det gjorde sådan set hende ret glad. Nu måtte hun bare finde sig nogen at snakke med.
Da hun så rundt igen, fik hun øje på Proffesser Simon, sammen med en anden. Hun kneb øjnene lidt sammen for at se hvem det var. Proffesser O'Connor. Hun kendte ham egentlig ikke specielt godt, men selvfølgelig vidste hun hvem han var. Da Tim vinkede hende over, nikkede hun bare kort og begyndte langsomt at gå derover. Hun sørgede for at kigge sig for, så hun ikke stødte ind i nogen, på vejen derover. Hun pillede lidt ved bunden af kjolen, imens hun gik. For hende var det liidt for fint, og de høje hæle. Hun kunne ikke ligefrem prale med at være god til at gå i dem. Nej, nok nærmere tvært i mod. Hun følte sig så høj, og hun kom nok også til at gå sådan lidt spøjst af dem.

Lando smilede kort over Timothys bemærkning angående fans.
"Jamen jeg tror vist ikke at jeg er den eneste der har fans" grinte han og satte sig på hug så han var nogen lunde på højde med Timothy.
"Se hvem der kommer der" hviskede Lando i Timothy øre, hvorefter han udpegede frk Prew (dette skete dog meget diskret).
"Pas nu bare på at en hvis person ikke ser jer" mumlede Lando hvorefter han gik hen til sit glas og gik væk fra lærernes plads og ud i salen.
På vejen ned gik han forbi Frk Prew, han stoppede kort oh tog fat i hendes arm.
"Pas nu på Frk Prew, mange ville være interesseret i at fange dig og Professor Timothy på det forkerte tidspunkt" sagde Lando hvorefter han smilte venligt for fortsatte ud i salen.
han blandede sig ind i mængden hvor mange kom hen til ham for at snakke.
Det var jo ikke lige hver dag de fik chancen for at snakke med den verdensberømte Lando O'Connor.

Charlie kom for første gang i ind salen, han ville sådan set bare snakke med en spændende person, som Lando! Men ikke alle lærerer kan være som ham. Charlie bare fint tøj, som næsten altid. En hat på skrå, en langærmetvest, skjorte sorte bukser og gummisko. (billed). Charlie var Karolinas lillebror. Men man kunne godt tro at han var den ældst.
Charlie gik hen mod Lando, med hænderne slaps i lommerne og afslappet. "Profoessor O'Connor!" sagde han med et lille smil som viste selvsikkerhed.
Han så hen mod Camille, hun var måske Hufflepuffer, men smuk var hun... Han vidste dog godt at hun havde noget kørende med en lærer, Timothy Simon. Charlie sukkede let og så igen på Lando, "skal du ikke have en dans? Og jeg spørger ikke til en dans!" et lille grin kom fra ham, måske var han lidt tiltrukket af nogle mænd.. Man han var ikke sikker...

Kathrine så på dem alle sammen, hun smilte lavt og kløede sig i nakken. ”Jamen dog, hvorfor spørger du ham, han vil nok selv finde ud af det”. Men hun grinte alligevel og kløede sig i håret. ”Nå…jeg øh…” Hun var ret så forvirret men også klog.

Charlie vendte hovedet mod Kathrine, han smilede svagt og fik et roligt blik på hende, "Tjah... Det har du vel ret i... Men ville du så danse lidt?" spurgte han med lidt nervøsist i stemmen. Men på en måde fandt han der rart at snakke med hende, for han havde jo haft det på lidt samme måde som hende, da Kashmir og Karolina kom sammen. "Hvordan går det forresten?" spurgte han så, og kiggede lidt mod Camllie, Tim og Lando.

Tim smilede over at se Camllie komme nær. Men han fik et kort grin over læben, da han hørte Lanods kommentar. "Frøken Prew?" svaredehan dumt igen, men hans mine blev mere stille over hans anden kommetar, "nu vel" savrede han bare. Han rejste sig op fra sin plads og fik Camllie i møde. "Godaften," sagde han og begravede hænderne i lommerne.
Han sp lidt rundt og holdte svagt øjne "Må jeg for denne dans?" spurgte han forsigtigt og ufølsomt. Det var ikke fordi han ikke ville vise følser for hende, han ville bare ikke miste sit job.

Camille så lidt på Proffesser O'Connor da han passerede hende, men inden det nævnte noget om Timothy. Hun satte da egentlig pris på det, men alligevel irriterede det hende lidt, at der var så mange der vidste det nu. Hvordan kunne det egentlig vide det? De havde jo ikke været specielt meget sammen, kun lidt mere end hvad elever og lærere normalt ville være. Men hun havde jo sagt, at han hjalp hende med nogle studier. Det havde vel bare ikke virket...
Hun stoppede op, da Tim kom over til hende. Hun smilte, da hun ikke helt kunne lade vær. Smilet viste dog intet. Det var blot venligt. "Godaften Proffesser." Hun lod blikket hvile på ham, og lod som ingenting. Hun vidste ikke om det var tydeligt der foregik noget mellem dem, men egentlig håbede hun på at det ikke kunne ses. Hun rynkede brynene en anelse, da han spurgte hende, og rystede lidt på hovedet over det faktum, at han foran alle andre kom over og ville danse med en elev. "Lad gå proffesser. Vi kan da tage en enkelt dans." Hun trak en anelse på skuldrene, som om det intet betød, og pillede så lidt ved hendes fletning.

Kasper stod i storsalen, her var ikke mange tilbage. Han smilte blidt og tog noget punch, han smed det ud og tog en vin/øl, han ville være stiv på skolen for første gang. Han så på at alle pigerne havde en at danse med. Så han kiggede bare ned og sukkede.

Charlie opgav at vente på sit svar og gik derfor. Han gik hen mod Kasper. "Go'aften Ka-Kasper," sagde han med et blidt smil over læberen. "Skal du drikke dig stiv?" spurgte han med et svagt grin på læben. han kløede sig svagt bag nakken.


//Hvorfor er der ikke så mange igen? :i fester er jo stadig igang? :i//

Kasper så på ham. ”Jeg ved det ikke..Og go’aften til dig da” sagde han og tog en slurk, det smagte virkelig godt. Han tog et par slurker mere og smilte, over for meget i munden hostede han. Men han smilte alligevel, han kløede sig i nakken og så på dig. ”Hvorfor…Skal du?”.

//Ved ikke//

Han tog nogle lydløse men nogle lange indåndinger over Kaspers nærvær. "Tak," sagde han kort og roligt. Han kiggede på Kasper drikke, han smilede svag over det. "Måske, hvis du for mig overtal," sagde han med et charmende smil over læberne.

Kasper følte sig lidt sløj. ”Ville du mig egentlig noget Charlie?” Spurgte han høfligt. Han tog stadig flere slurker og smilte hostende. Han så sig omkring en grim pige dansede ikke, og hun blinkede frækt til ham. Han kiggede væk, hun var grim så grim som en dame med vorter.

Charlie så kort omkring, men da han hørte Kaspers kommentar, kiggede han hurtigt på ham, med urolige øjne. "Je..." han kunne ikke få sig selv til at sige det. "Åbenbart ikke," sagde han bar, og trak virkelig på smile båndet. Han vendte sig om, og begyndte at gå, 'Tumpe, tumpe, tumpe, det er du altså Charlie' tænkete han og havde blikket rettet ned ad. Han gik hen til nogle sofaer der var sat og, og satte sig der, han sad bukket for over, på en tænkene måde.

Kasper så ned. ”Æhm….” han så mærkeligt på ham og sagde. ”Er du nedtrykt? Eller hvad er der?” Han ville gerne have et svar meget hurtigt, han var deprimeret og smilte lidt. Han kløede sig i håret og så på ørerne. ”For hvis du har…vil jeg gerne vide/høre det” han smilte og så på og hinanden.

Charlie rystede svagt på hovedet. Han var nok kun 5meter fra Kasper, men alligevel følte han en trang til at være tætter på ham. "Ne..nej..Du ville ikke kunne forstår...tror jeg.. Jeg fik .." sagde han uroligt.. "Kathrine sagde bare... at du var til..beggekøn..og.. jeg.." sagde han, han så let til siden, og kiggede ud på de lidt sjove dansende par. "ja.. det.." sagde han til sidst. Han kiggede ikke op på Kasper eller noget.. Han var på en måde knust..

Kasper så venligt på ham. ”Er du tiltrukket af mig?” Spurgte han og smilte lavt. Han var godt nok i tvivl, og han vil ikke såre Charlie’s føleser. Han tror og ved at han nok er tiltrukket af ham. Han kløede sig i håret og smilte. Han kløede sig ved ørerne og smilte. Han så ned og op igen. Hans blik fulgte lyden af hans stemme. Han så på ham og smilte.

Charlie sukkede dybt. "Ja...Ja det er jeg..." sagde han, og så ned på sine fødder. "Du gør et eller andet ved mig, der gør at jeg bare elsker alt ved dig.." sagde han forsat, og sukkede dybt igen. "Jeg forstår godt, hvis du heller ville være fri for mig.." sagde han nedtrykt, og så hen og op på Kasper. Husk at han sidder ned, på en sofa.

Kasper så venligt på ham. ”Jeg kunne aldrig finde på at såre dig.” Han smilte blidt til ham. ”Jamen…jeg hader dig ikke, og det er skam okay” siger han. Han klør sig i nakken og ser ned, han smiler og kradser igen. Han ser han har prikket hul på sin arm.

Charlie så stadig på Kasper "Dejligt at vide.. Specielt nu hvor vi er på sammen kollegium," sagde han og sukkede dybt, igen. "Godt at vide, igen," sagde han lavt og lænede sig tilbage i sofaen, med hovedet på nakkelændet/enden af ryglændet. Og så op på loftet.

Kasper smilte. ”Er der ellers andet du vil sige?” spurgte han og kløede sig i nakken igen. Han havde noget der kløede deromme, dog vidste han ikke hvad det var. Han smilte blidt til ham. Han ville gerne have svaret, om han ville være æhm…bøsse kærester med ham eller ej.