Storsalen's Problem

S: Storsalen
V: Torden og lynild
O: Mange (Som sædvanligt)
T: 16:00

Daphney sad omkring Ravenclaw's Langbord, hun spiste en smule og gloede. Hun smilte imens hun så på Rektor Nidkær, Daphney havde altid kunnet lide Nidkjær, men hun vidste ikke hvorfor. Daphney blev ikke sulten da hun straks så op. En dreng fra Slytherin stod der. "Hvad spiser du Wynix?" Spurgte han dumt, men hun valgte ikke at svare

Camille kom roligt gående ind i storsalen. Hendes hår hans løst, hvilket var årsagen til at hun kørte en hånd igennem det, for at fjerne det fra hendes ansigt. Et svagt smil kruste over hendes læber, da hun faktisk var i ret godt humør. Hun havde hygget sig med timerne i dag, da de fleste af, havde været nogen som hun virkelig var dygtig til.
Hun stoppede op ved Huffelpuff bordet og så lidt ned af det, for at finde hendes venner, som tydeligvis ikke var kommet endnu. Hun tog bare plads nede for enden af bordet og så på det store udvalg af mad. Hun elskede det! Der var stort set altid noget nyt på bordet, og en pige som hende der virkelig holdte af mad, nød det store udvalg. Det var faktisk også en af de, mange, grunde til at hun elskede Hogwarts. Men hvis hun skulle nævne dem alle, ville hun ikke blive færdig. Der var så ufattelig meget! Selve skolen, udendørsarealerne, maden, hendes venner.. Hun kunne forsætte i uendeligheder.

[b] Daphney stirrede på Camille, hun smilte og rakte hånden ud. "Jeg hedder Daphney, Daphney Wynix". Hun var tæmmelig stolt over at hilse. Straks begyndte et smil at kruse over hendes læber, hun var enormt glad. Dog vidste hun ikke altid hvorfor

Han sad oppe blandt professorerne, det skulle man bare ikke tro, når man så på ham, eller lærte at kende ham. Han så ud over det hele. Han var godt tilfreds med nogle af sine elever. Selvom han kun havde været på skolen i år var han stolt over nogle af sine elever, og nogle fra Hufflepuff fangede hans opmærksomhed. Han så frøken Wynix blive forstyrret af en dreng fra slytherin. Straks var han der nede, "Skal de ikke over på deres plads?" sagde hen fartruene til drengen som forsvandt. "Er de okay Daphney?" sagde han så.
Han så hen mod Hufflepuff bordet hvor frøken Prew var kommet, en elevhan var tilfreds med.

Daphney vendte sig straks om og så det var Timothy. "Ja det gør nok Professor" svarede hun hurtigt imens hun stirrede på dem begge, Daphney synes at Timothy så meget ung ud, men han var altså 25 år gammel. Det mente man vel ikke han lignede

Camille så op på en pige, der var vandret over til hende. Hun lagde hovedet en anelse på skrå, dog smilte hun også til pige. Hun rog kort pigens hånd og så ind i hendes øjne. "Camille ... Camille Prew." Hendes stemme var rolig og afbalanceret. Hun slap pigens hånd idt efter og lod blikket glide rundt i storsalen. Der var så mange mennesker, så mange hun ikke kendte, og alligevel ønskede hun at kende dem alle, selvom hun jo umuligt kunne komme til det.

Daphney øjne hvilede på han. "Frøken Prew, det glæder mig at være din professor.. Jeg håber du nyder at have mig som professor.." sagde han så roligt og uvent.
Han lagde en hånd på Daphneys skulder og så på Camille

Hun vendte blikket mod Professer Simon, og hendes smil blev en anelse bredere. "Det glæder mig. Og du kan tro, jeg også er beæret over at have dig som professer." Hendes tonefald var mildt. Hun kunne utrolig godt lide professeren, han var mere nede på jorden og utrolig snaksalig, i forhold til mange af de andre lærer, og det var virkelig noget hun elskede. Hun brød sig ikke om så mange af de andre lærer, og specielt ikke Nidkjær, men Timothy, eller Professer Simon, kunne hun nu godt lide.

Han smilede svagt og så på Camille med nogle øjne der kun var rettet på hende. "Det glæder mig skam utroligt meget.. Virkelig meget Camille" sagde han og lagde hovedet lidt på skrå. Der var noget særligt over Camille Prew, noget han godt kunne lide. Hun var bare dejlig i hans verden. Men dog vidste han godt det var alt for farligt at 'hinge' ud med eleverne og i sær at have forhold til dem. Han kom så på andre tanker og rettet blikket væk, og bed sig selv i læben af nervøstet.

Camille blev en anelse overrasket over, at han brugte hendes fornavn. Det var ikke normalt for hende .. Hun var vant til at lærene var mere eller mindre kolde, fndt det forkert at kalde elever ved fornavn og som var utrolig strenge.
Et smil brede sig over Camille's læber, efter hun havde kommet sig over, at han havde kaldt hende ved fornavn. Faktisk ønskede hun at sige noget til ham, men hun vidste bare ikke hvad, da hun egentlig bare regnede med at han ville gå nu, da han jo havde sagt de normale 'læreting', på nærdet at han havde kladt hende ved fornavn.

Tavsheden blev formeget for ham, "Jeg skal desværre spise færdigt.. Men ehm.." han blev forvirret over hvad han skulle spise nu, han tog en hånd til håret og roddet lidt i sit hår. "Jeg..Ville..Kan du møde op på mit kontor en af afterne? Jeg ville gerne tale med dig om dine opgaver du afleveret til mig i sidste uge Camille," - "Frøken Prew" rettet hans sig selv, og en svag rødmen kom over hans kinder, han vendte straks rundt og gik tilbage mod langbordet til professorerne. Han havde aldrig i sit liv været så, bange eller nervøs!

Camille lyttede opmærksomt til hvad han sagde, dog blev hun også en anelse trist, da hun jo gerne ville snakke med ham. Hun nikkede blot, da han begyndte at snakke om, at hun burde komme forbi hans kontor. "Det vil jeg med glæde .. Professer." Man kunne tydeligt ane, lidt nervøsitet i hendes stemme, dog ikke specielt meget. Hun kunne ikke lade vær med at smile en anelse bredere, da en svag rødmen glad over hans kinder. I hendes hoved var det faktisk ret sødt. Camille så i lidt tid efter ham, inden hun på ny satte sig ned, for at spise sin mad færdig.

Han satte sig på sin stol, og opdagede de andre så på ham, han fik et grinende smil på læberne "Jeg snakkede bare med en af mine bedste elever, er det forbud?" spurgte han og de stoppede kiggeriget på ham. Han satte sig til at spise, og trak på smilebåndet, han så bare ned i maden og spise lidt af det, han drik også lidt af sit vand havde valgt at tage.

Camille startede på ny en samtale, af tog af hendes veninder. En rødhåret pige, med fregner og en mørkhåret, ret høj og ranglet. Hun grinte en anelse af dem og så så ned på hendes mad. Faktisk var hun mæt, men hun følte nu at hun burde spise, resten af sin mad. Hun lod kort blikket glide rundt i storsalen, hvorefter hun tog noget ris op på gaflen og spiste det.

Timothy spiste blot sin mad i tavshed.

//-Skal jeg lave det på kontoret nu??//

Camille så op på hendes veninder, med et smil over sine læber.

//Meget gerne. :3//