Er jeg alene? //Til Remus//

O: Øde
S: Hemmelige Korridorer
T: 17:30
V: Torden
Madeleine stod alene, hun følte sig ihvertfald alene. Nogle gange kom et par elever forbi for at komme til time. Hun stod bare med foden op af væggen, hendes sko var lige blevet renset. Og hun hadder mudder og snavs, men af og til er hun lidt ligeglad.

Remus gik sin normale og evigt altid tur i korridorerne. Han følte sig hjemme der. Mens af alt fordi han bestemte. Han gik noget fra Madeleine. Han havde hænderne i sine hverdagsbukser. Han havde sit hverdags tøj på.

Madeleine så straks på Remus, hun har aldrig brudt sig om ham, men heller aldrig hadet ham. Hun så på ham, hun betragtede ham og så på sit mørkerøde hår. Hun krøllede det lidt og smilte. "Hej Watson"

Remus løftede blikket op da han hørte en sige hans navn. Monroe... Han kiggede bare tavs på hende, og stoppede lidt foran hende. "Hej Monroe..." sagde han koldt og afvisende. Han havde aldrig set rigtigt på hende, derfor virkede han altid så kold over for andre.

Madeleine kiggede underligt på ham. "Du ser sur ud som altid", Madeleine ler og så på ham igen. "Du hadder mudder og snavs ikke?" Spurgte hun hurtigt og drillende

Remus så provokede på hende, til det første hun sagde, "haha" sagde han irritered. Han løftede det ene bryn af det andet. "Ja, jeg hadder mudder, som dig.." sagde han inonisk"

Madeleine lo ikke mere. "Ja jeg hadder det, men af og til er det da okay at dey sidder fast på mine sko, selvom jeg vasker dem hver dag" svarede hun

//Jeg logger, godnat Remus :*//

Remus så undende på hende. Hvorfor skulle han vide det? Han sukkede bare. "OK. Eller noget du ville mig Monroe?" sagde han spørgende og mindre kold.

//Godnat//

Madeleine så på Remus igen. "Jeg ville mægtig gerne have nogen at "Snakke" med" sagde hun, hendes blågrønne øjne glintrede som flammer i Remus',

Han gik hen til muren og lænede sig op ad den. "Hmm... Hvem siger jeg gider snakke med en fuldblods elev som dig?" sagde han og så på hende.

Madeleine så surt på ham. "Jeg snakker kun med Fuldblod og Halvblods!"

Remus hæver brynet igen. "Jeg er halvblods..." sagde han sukkende..

Madeleine lo. "Det er der da ikke noget galt i Remus"

Remus himlede med øjnene af hende. "Jeg er ligeglad med hvad jeg er.. Tror du jeg er dum..?"

Madeline lo ikke mere. "Nej!"

Remus fik et grin på læberne, over hendes vrede. "Slap af!" sagde han smilende.

Madeleine så lidt komisk ud. "Jeg har et stort temparement Remus" svarede hun, hun var ligeglad da nogen ville se hende sådan her.

Remus' smil forsvand lidt. "Ja..Det hører jeg, fra andre..." sagde han og kiggede ud på de andre. "Hvordan er det at have rødt hår...?" spurgte han så.

Madeleine så alvorligt på ham. "Det er irreterende, da jeg gik på en såkaldt mugglerskole troede alle der var ild i mit hår...."

Remus så useriøst på hende. "Som om.. Det normalt at have rødt hår..." sagde han koldt.

Madeleine så på Remus. "Jeg var en eneste med rødt hår".

"Uheld... Jeg havde da venner med samme farve hår som dig.. de elskede det.." sagde han og rettet blikket ned, han holdte på noget kunne man se.

Madeleine så ned på det Remus holdte. "Hvad er det?"

//Rettelse. Han holder noget inde, noget hemmeligt...//

Remus svarede ikke. Han så bare ned, hans blik var uroligt, hans øjne rystede..det kunne man se.

Madeleine så på Remus, hun tog sine lange fingre op på hans skulder. "Klokken er mange, men jeg gider ikke iseng da det er meget tideligt endnu" hendes negle var af Slytherin farver og en slange på hver negl.