At være alene ved et bord? // Dian og Kashmir//

S: De Tre Koste
V: Snestorm
T: 13:00
O: Mange

Madeleine sad omkring et bord, hun drak lidt af sin Ingefærøl selvom hun slet ikke kunne fordrage det. Hun var stadig sur over det dian havde sagt. Han havde sagt Kashmirfan og hvad så hvis hun var?, Hun er bedøvende ligeglad med hvad Dian mener. Hun er med glæde meget stærkere end ham.

Kashmir sad ved et bord i hjørnet. Ved sig havde han en ingefærøl. Et stort krus. Han havde sit kamera på bordet ved siden af ham, ind mod væggen, og sin frakke på bænken. Han havde haft travlt med at skulle lave sine artikler, redigere nogle af sine billeder, og tænke over et nyt navn til Dian... Dian den galning... Han var sgu så dum som man kunne være... Og så gik han endda også ud før tid.
Kashmir kiggede kort rundt. Orienterede sig over hvem der var i lokalet. Han tog en slurk af sin ingefærøl og sukkede. Han kunne allerede nu mærke at det begyndte at pible lidt i baghovdet. Men han lod sig ikke stoppe, han tog en slurk mere, så glasset var tomt. Han stilte det ned på bordet, gjorde det synligt, så det var at servitricen kunne se det. Hun skyndte sig som lynets hast at komme ned til ham. Hun tog hans krus og smilede flirtende.
”Er der noget jeg kunne gøre for Dem?” spurgte hun og blinkede med øjnene på en tiggende og flirtende måde, mens hun blidt svingede lidt fra side til side, for at få hendes nederdel til at vise en anelse mere af hendes ben.
Kashmir kiggede blot op på hende med et blegt smil. Dem der var så ivrige efter ham var næsten for meget. ”Et krus til, ikke andet, tak,” svarede han hende med et blidt lettere forførende blik. Han kunne dog godt lide når pigerne var ved at knække sammen fordi de var blevet så bløde i knæende som de var.

Madeleine så på Kashmir, det kunne bare ikke være rigtigt! Det var jo Kashmir. Hun smilte og drak mere. "Hvorfor drikker jeg det?" spurgte hun sig selv og lagde kruset ned.

Dian havde lige fået fri fra arbejde. Han havde en blanding af arbejdstøj på og hverdagstøj på samt en hue. Han havde besluttet sig for at gå ind på ’De Tre Koste’. Et sted hvor han kunne få sin en ingefærøl, noget han faktisk godt kunne lide. Det var nok lidt sært at unge kunne lide det.
Han åbnede døren til kroen, og inden han kiggede rundt tænkte han allerede: Her lugter af Kashmir og hans fan… damh!
Han var ikke speciel glad for dem, nok fordi Kashmir var hendes idol eller kommende mand, og ja, det var Kashmir. Han kiggede hen på Kashmir, med et irriterede blik, hvorfor nu, hvorfor her, hvorfor ham?! Dian gik dog hen til ham, og satte sig over for ham. ”Jeg ser din fan er her, Kashie…” sagde han koldt og rettede på sin hue. Han kiggede hen på en servitrice, og vinkede hende hen sig til, ”En ingefærøl tak,” sagde han og så hende nikke og gå igen. Den sammen pige, som Kashmir fik service af.
Dian rettede blikket hen mod hans Madeleine, ”Skal du ikke inviter hende her over, inden du bliver brandt af.. igen,” sagde han med et drilsk smil. Af en eller anden årsag, virkede Kashmir og Dian som brødre, der ikke kunne lade vær med at overgå hinanden.

Servitricen gik igen og begyndte at hælde op til ham, kom igen hen til ham og stilte den på bordet og smilede flirtende. Men Kashmir tog bare fat i sin øl og tog en slurk. Servitricen var gået igen. Da døren åbnede sig kiggede Kashmir op. Dian. Den møghund. Hadede ham over hele verden.
Han kunne dog ikke lade være med at smile. Udfordrende.
”Dem er der mange af,” sagde han og smilede kækt. Dian skulle ikke tro at han var bedre end ham!
Kashmir fulgte Dians blik. Servitricen havde Kashmirs ingefærøl med, satte den ved ham og kiggede på Dian. Tog i mod bestillingen og gik hen og fyldte op.
Kashmir kiggede hen på Dian igen, ”Brandt af..” hviskede han på en drilsk måde. Igen udfordrende. Det var ingefærsøllen der havde gjort ham sådan her..
Kashmir kiggede så hen på en pige, som sad helt og aldeles alene og kiggede på dem. Kashmir så over på Dian igen, ”Jeg bliver sgu ikke brændt af, og jeg er heller aldrig blevet!” snerrede han og så hen mod pigen igen, smilede og lod sin hånd give et tegn på at hun gerne måtte komme hen og sætte sig.
Han vendte sig igen mod Dian.
”På tre?” sagde han igen udfordrende og skævede ned til deres ingefærsøllerne.

Madeleine så hurtigt på dem. Hun rejste sig og gik over til dem. "Hvad sker der her?" Spurgte hun både hurtigt og koldt, godt nok var Kashmir her. Men altså hvis hun ikke engang kunne få en smule fred ville hun også blive sur, hun så igen på dem og smilte ikke.

Suk, suk, suk. Dian lænede sig tilbage og så på Kashmir med et : Drøm vider :. Han så hen på pigen igen. Hmm… Kashmir sagde noget, og Dian kiggede igen på ham… ”Er du ikke? Hvad.. Jeg har da aldrig set dig sammen med en pige? Ingen gang når vi var alene og fjollede.. Så… ups, eller holdte du hende hemmelig.. for mig?” sagde Dian med et overvindene smil. Han havde aldrig kendt til Kashmirs pigesmag, men den kunne vel ikke være god.
Dian så på pigen komme.. Og hørte på Kashmir da hans ingefærøl kom. ”Ja, han har lige spurgt om jeg ville drikke om kamp.. Men som om jeg er så barn-...lig” sagde han, selvom han havde en stor trang til at sige: kom bare an!. Han tog sit krus og kiggede på Kashmir. ”Fair nok, jeg med på den. Så må jeg se om du stadig er en svagpisser..” sagde han drilsk. Dian havde ofte set Kashmir som en tøs til at drikke, hvorfor, vidste han dog ikke.

Kashmir lyttede godt efter på hvad Dian havde at sige for at kunne svine ham til. ”Det fordi du ikke tænker dig om, din nøddeknækker,” grinede han en anelse lumskt og drilskt. Han havde en mindre plan. ”Du har bare ikke forstand på hvordan piger ser ud, kære Dian,” grinede han ”alle ved jo, du godt kan lide drenge,” fortsatte han og smilede med et stort smørret smil, Kashmir tænkte ikke over at Dian lige havde fået sig en kæreste, men han ville være ligeglad alligevel.
Kashmir rykkede sig lidt for pigen og klappede ved siden af sig, ”Tror bare det vil være hyggeligt med lidt sam..” startede han men det han ville sige ville være ret så forkert. ”...små snak” rettede han sig efter en lille pause hvor han skulle tænke sig lidt om. Han kunne mærke at det sitrede omme i bag hovedet. ”Som om du ikke selv vil, tøsedreng,” han kiggede på Dian og snakkede til ham.
”Siger du?” sagde han og grinede højt og rungende, som om det var den sjoveste joke i hele verden.
Kashmir tog hånden om sit krus og smilede. Ventede på Dians eller pigens tælling.

Dian sad med kruset i hånden og smågrinte af det Kashmir lukkede ud. 'nøddekmækker' det lød alligevel rimelig smertefuld. Men det kunne ikke af holde ham fra at tage en tå af hans ingefæøl. Dian skulle til at spytte sin øl ud af munden og ud over Kashmir, forstand på piger? Vel havde han så. "Min forstand på damer, er vel lige så god som du adlyder Nidkjær, stikke-i-randt-dreng," sagde han og satte sit krus, men Kashmir efter følgende kommentar om hvor homo'ede han var trak han lidt på skulderne og sagde griene "Så det mig en gåde hvorfor jeg ikke har forsøgt mig på dig Kashie," tonefaldet var hånsk og nedlagdene, men det måtte der jo til.
Pigens spørgsmål lod Dian sig overhøre af, og tumlede lidt i bordet, han var ikke den mest eftersøgte dreng for pigerne, men når det var på hans arbejde, var der heller ikke så mange.
"Er jeg tøsedrengen af os to?" sagde han og så vurderne på Kashmir, og sagde efterfulgt "Så må vi jo se hvem der drikker hurtigst, men vi bør nok få endnu en omgang, mit krus er ved at være tomt..." sagde han og drak det sidste i sit krus, han mumlede lidt det tøsedreng for sig selv, for han ville ikke selv mene han var en kujon.