The world... is evil... ~William Herbert~

Tid: Lidt over middag
Sted: Togstationen
Omgivelser: Mennesker, tog...
Vejr: Solskin, det er dog stadig lidt køligt
Påklædning: Uldtrøje, sorte bukser og nogle sorte støvler

Elena sad på en bænk, hendes lange brune hår var sat op i en fletning og hang ned over den ene skulder.
Hendes øjne var rettet mod den blå himmel, mod de hvide skyer og den strålende sol. Gud, hvor hun dog elskede tiden før foråret. Luften var så frisk, kold og lun på samme tid, planterne var hele tiden tæt på at bryde op af jorden men noget holdt dem tilbage.
Vinden prøvede at hive hendes hår ud af fletningen, men noget holdt den tilbage fra blæse virkelig, virkelig kraftigt...
Hun så ned fra himlen og hen over stationen, forældre og elever gik sammen. Dyr og skolekufferter blev trillet æk af togstationens medarbejdere. En lille pige gav sig til at græde da hendes ugle blev trillet bort, selvom der ikke var noget morsomt eller opløftende ved det fik det alligevel elena til at trække på smilebåndet.
Pigen havde mindet hende om hendes egne skoleår, om hvordan hendes ugle hver gang blev taget fra hende og skønt hun ikke græd tårer blev hun alligevel ked af det.
Hun lænte sig tilbage og prøvede at huske nogle af de bedste minder ved skoletiden, glædeligt ville hun kunne har sagt at hun kunne huske bare en lille del krælighed, men hun var aldrig blevet forelsket skønt at så mange var blevet forelsket i hende.
Hun var af den mening at hun altid ville sikre sig at hun rent faktisk var forelsket i personen før hun så meget som overvejde et forhold med personen.

//Undskyld, hvis det blev lidt kort... håber du overlever ^^

William havde taget sig en tur hen til togstationen. Solen var dejlig i dag selvom vinden kunne give et mindre gys. Forår var på vej, det kunne man hører på fuglene der pippede en anelse, men ikke så meget som når det virkelig var forår og alle fuglene var tilbage.
William havde sit hår som normalt, fin ret uden at være for meget, en smule til siden.
Han havde en mat rødbrun skjorte på og et sort slips på som sad normalt oppe ved halsen, og ikke ligesom de dovne skiderikker der havde den helt nede ved brystet. Ud over det havde han nogle gullige bukser på med et sort bælte som holdte dem ordenligt oppe. Et par briller havde han også på. Sådan nogle som enlig var lidt store og nogle røde gummisko havde han også på, med noget sort gummi på sålen.
Han havde valgt at tage væk fra skolen i dag og nyde vejret.
William gik i sine helt egne tanker mens han havde sine øjne lukkede og hovedet lænet en anelse tilbage, mens han hænder var dybt begravet i hans lommer. Her var dejligt.
Williams øjne slog dog op da han hørte en lille pige græde. Han rettede sit hoved op og kiggede sig kort omkring, før han fandt en lille pige stå sammen med sin søster, som nok kun var nogle få år ældre end hende, stå og trøste hende. Så var der ikke brug for ham. Han smilede blidt. Det var sødt at den lille pige allerede var så glad for sit dyr, som nu blev ført ind i sin egen del af toget, at hun fældede en masse tårer.
Williams blik fjernede sig så fra pigen og kiggede rundt. Var der ikke andre der havde ladet sig sænke lidt af pigen og måske bare lige havde kigget og set hvad der var galt?
Jo... der var en. En kvinde... Tøs... Ung kvinde. Nogenlunde på hans egen alder. Mørkebrunt hår i en fletning, som var lagt ned over skuldren. Hun var enlig ret så køn. Et fint ansigt og et meget sødt smil.
Sjovt at de begge havde smilet over den lille pige...
William begyndte at gå hen mod den unge kvinde med det samme blide smil på læberne. Han han stoppede med lidt afstand overfor hende og kiggede hen mod den lille pige, ”Det er lidt sødt med hende, ikke?” sagde han lidt muntert og kiggede så hen på den unge kvinde igen.