Tosserier med Romeo!<3 /Privat - i think/

Sted: Hjemme hos mig!!
Omgivelser: Sofa og sådan lidt af hvert, og mine søskende..:i
Vejr: Reeegn...
Tid: 12:12

Inden for Englands by dele, i en by, lidt uden for London, var der et hus, med en del etager. Stueetage, hvor de spiser og alt det. Førstesal, hans forældre område. Anden sal, John og Emilys område, dont ask. Tredje sal, gæste værelse og Erics værelse. Og til sidst og ikke mindst, Davids område. Han havde næsten fået sin helt egne etage, fordi han havde tit sin bedsteven Romeo på besøg, ellers var de hos ham.. eller bare på skolen!
David sad inde på sit værelse, i en form af en sækkestol, og spillede på sin el-gitar. Han elskede at spille, ligeså meget som han elskede at fjolle rundt med Romeo.
David eller Gordo som han blev kaldt, havde en gul hue på, samt en langærmet trøje, som bar smurt lidt op. Og nogle slidte og hullede bukser, som han havde efter John, (billed). Han havde nogle sko på, som mindede lidt om Convers, men det var det ikke. Han havde bare fået dem af sine forældre.
Rundt omkring på værelset, var der en smule sager liggende rundt omkring, efter sidste gang Romeo var hos. Gordo magtede aldrig at gøre rent efter dem.

Romeo havde sin pinke paraply hen over sig da han kom hen til et andet mest bekendte hus i hans verden. Hans andet hjem. Hans 'brors' hjem. Romeo havde fået nøgler til deres store hus for nogle år siden og åbnede op for døren og hilste lystigt og højt til familien i huset, ”HALLØJ!” råbte han og stilte sin paraply i et hjørne og skubbede hurtigt sine sko af med hælene mod tæerne. Samtidig tog han sig jakke af med en del besvær og slyngede den hen over en knage som var ledig. Romeo begav sig op af første trappe og smilede stort og vinkede kort til sin elskedes forældre før han begav sig op af den næste trappe.
”Hej John, hej Emily!” hilste han kort og fortsatte op af næste trappe. ”Hej Eric!” sagde han så og begav sig forsigtig og lydløst op af den sidste trappe.
”Goddag min elskede!” hviskede han for ikke at forstyrre hans spilning. Romeo kravlede forsigtig op ved siden af ham med et lille smil. Han gav et kort blik rundt i værelset. Der var stadig lige så rodet som sidst.

David spillede roligt og tankeløst på sin el-guitar. Han havde en tavs mine på sine læber. Han kunne hører regnen banke på taget og på ruderne. Som om skyerne skulle tisse hele dagen. Han hørte en dør gå op, en der råbte ’Halløj’. Et svagt smil kom på hans læber. Han vidste hvem det var. For han var nok den eneste der kunne komme ind, uden hjælp, selv uden en nøgle! – Dette spørgsmål kan ikke besvares, Romeo kan bare få alt til at gå op, for David altså.
Personen kom op ad trapperne og hilste på hver en mand og pige i huset. Og da han kom op til David, var det lige frem elskede. Et kæmpe glad smil kom op på Davids læber. ”Åh Romeo,” sagde han drilsk. Han så på ham med et drilsk blik. ”Hvaa… Hvorfor min elskede? Er jeg ikke god nok til et skatter?” sagde han med hundehvalpe blikket. Han rejste sig så derefter op og stillede sin el-guitar fra sig. ”Ja.. Som du nok kan se, så gider jeg ikke rydde op efter os, for lige meget hvad, bliver mit værelse altid rodet til, sært ikke?” sagde han og lavede en fremvisende hånd ud til rodet, samt et overvældet blik og smil.

//Kunne jeg joine? :)//

//Nej.//

Romeo smilede stort til sin guddommelige prins. ”Det må de undskylde, min guddommelige skat,” undskyldte han med et bredt smil om sine læber og bukkede formelt for sin elskede bedsteven. Hvad ville Romeo ikke gøre for at rede David?
”Ja, jeg kan se du ikke orker det som sædvanlig,” grinede han og rejste sig derefter og gik hen mod David og løftede ham muntert op på skulderen som en pose kartofler. Han ene hånd hvilede på hans ryg som støtte, og hans anden på hans ben. Romeo løb hoppende en smule rundt omkring i værelset før han smed, som en wessler, sin bedsteven ned på sengen. Der lød et lavt bump og sengen rykkede sig en anelse.
”Pas på~” sagde han syngende på en advarende måde, så hoppede han! Men i tilfælde af at Han ikke ville nå at rykke sig, ville Romeo lande med en arm og to ben i sengen, hvor den anden arm ville hænge i luften. Han var så glad for at se sin ven igen. Der var gået tre dage hvor de ikke havde set hinanden. Det havde været uudholdeligt! Romeo grinede kort og smilede efter sin kære.

David kom med et grinende smil af hvad Romeo sagde, ”Det var bedre min smukkeste elskede superhelt,” sagde han, og klappede sig selv svagt på skødet. Inden han nåede ikke at kommentere Romeo igen, inden han kom om på ryggen af hans bedsteven ”He-Hey! Skal vi nu til det igen!!” skreg han grinende og glad. Da han lagede på sengen, landede han på maven, og vendte sig om på ryggen.
Inden han nåede at vende sig om, kom Romeo hoppende over på ham, selvom han havde sagt ’Pas På’ var David stadig i chok, han ville komme til at føle en stor glæde af smerte på sig selv. Da han var blevet ’flad mast’ af sin bedsteven, grinede han svagt for sig selv. ”Jeg ved godt jeg er dejlig, men behøver du at overfalde mig, mylady?” sagde han med et drilsk smil.
David skubbede let Romeo væk fra sig, og ned på gulvet, hvor efter han smed en pude ned i hovedet på ham. Og så derefter sig selv. Bump lød det. David lå nu oven på Romeo og havde hovedet ved siden af hans. ”Hvad skal vores børn hedde? Og vores børnebørn? Og oldebørn!” sagde han så med et glad smil på læben, selvom han nok vidste det ville være umuligt for dem at få børn, og han ville dog heller ikke prøve!

Han spillede med i legen. ”Ja, for jeg kan ikke holde fingrene fra dig!” sagde han og grinede og kyssede hans næse.
Et bump kom fra Romeo, da han landede på gulvet. Han lod som om det ikke havde voldt ham nogen smerte, men lidt ondt i skulderen havde han fået. Romeo kunne i hvert fald ikke tage hjem uden at enten have en skræmme eller have ondt. Men det betød ikke noget, for deres forhold var altid stærkt.
”Det finder vi ud af til den tid!” sagde han med et bredt smil og krammede David tæt ind til sig. David måtte aldrig vinde, og det gjorde han heller aldrig fordi at Romeo havde et temperament som kun ændrede sig ved folk han virkelig holdte nær og regnede med.
”Helt hvordan vores børn kommer til verden, håber jeg en stork ved, for jeg vil helst ikke vide det,” grinede han og slap grebet om sin David. Han ville egenligt ikke prøve, for han vidste der ikke ville komme noget ud af det.
”Min gud, du bliver smukkere for hver dag der går!” sagde han glad og lod sine arme klappe Davids kinder.

//ikke så langt.. Sorry ^^//

Hænderne dækkede straks hans ansigt, selvom han først dækkede dem efter kysset på hans næse. ”Romeo, hvor er du dog bare charmende!” grinte han ud af sig salv.
Han blinkede en del gange da Romeo krammede ham. ”Det håber jeg så ikke, for så fortrækker jeg min dejlige cremede jordnødsmør, som jeg fik af dig, for en uge siden!” sagde han med et kæmpe glad smil. Roligt da Romeo slap grebet om David, satte han sig om, og begyndte at kilde løs på sin bedsteven, han vidste alle de steder han var kilden. ”Skal vi så beholde storken, og begynde at kalde dig mor?” spurgte han imens han kilde videre på Romeo.
David vidste godt han ville tabe, han tabte altid til Romeo.. Han fik jo altid sin vilje, lige meget hvad! David stoppede med at kilde, og så sært ned på Romeo, hvis hænder var på hans kinder. ”Sig mig, er du mig utro, siden du charme mig så meget? Og.. Du bliver lækre for hvert minut der går!” sagde han med et bevidst blik og smil.

”Er jeg så lidt værd?” peb han, men vidste godt det ikke var det han mente med det. David havde sat sig på en anden måde og begyndte så nu at kilde Romeo. Åh nej dog. Det var Romeos svage punkt! Han begyndte at skraldgrine. Han håbede at han kunne komme fri, men sådan som David sad på ham, så var det umuligt for ham at flygte. Han grinte og grinte, og fik ondt i maven.
”J-GIAARH-jeg er ikke en-MIIAH! KVINDE!” grinte strakte sin hals af grin. Han løftede sig en smugle og prøvede lidt at komme væk.
”N-neeej!” peb han og bad lidt om 'nåde'. ”Jeg vil aldrig nogen sinde være dig utro, min skat!” sagde han muntert smilede blidt. Hans hoved var lettere rødt af hans grinen. ”For hver gang du ånder, blinker eller bevæger dig, så bliver du endnu hottere!” sagde han og smilede blidt til ham.

”Tjaah, du min billige sæ-sæk!” sagde han og snak en klump, som kom lidt i vejen ved ordet sæk. Han smilte glaad, meget glad. David fik helt ondt i ørerne af alt Romeos skrigende grin, han kilde ham lidt mere da han sagde han ikke bar en kvinde. ”Er du ikke?!” skreg han så selv for sjovt og lod sig selv falde ned på Romeos ben da han var færdig med at kilde ham.
”Det er godt at vide min charmetrold,” sagde han og så op i loftet, han lå sådan lidt ømt. Skindebene var jo den sammen vej som hans ryg lå, men heldigvis var Romeos ben til at hjælpe lidt med smerten. ”Hvooor er du skøøøøn! Jeg for helt løst til en toast mad nu… Tænker du det samme som jeg?” sagde han så og lod sig, prøve på at rejse sig op, med lidt besvær kom han op. Han stod nu oven over Romeo.
”For resten, mine forældre har givet mig lov, til at spørge dig, om du ville bo her?” spurgt han så, og så med et kæmpe messe smil på læberne, og glade øjne.