Skoleballet :: Hulkende Huldas Toilet:: 1

Den / de person(er) der skriver efter mig, må først skrive når 2 andre har skrevet, så alle kan være med, og sådan forsætter det.

S: Storsalen
T: 18:00
V: Loftet har en smuk nattehimmel med halvmåne.
O: En del elever.

//Der skrives ikke her inde af Nidkjær//

Karolina, kom med hastige skridt mod Hulkene Huldas Toilet, hun så der ikke var et eneste menneske. Hun satte sig ud på en af kummerne, og lukkede døren. Hun tog sine sko af, og tog dem op til sig. Hun holdet om dem, og begravede sit hoved ned, mellem sine knæ. Hun begyndte igen at hulke.. Hulkene Huldas svævede rundt henne ved vaskene, eller hun satte sig på en af dem, og ventede på en der kom løbene.

//Sorry.//

Christopher åbnede døren ind til Hulkende Huldas Toilet. Han havde fulgt efter Karolina derind, efter hun smuttede fra Sorsalen. Han havde være skyld i det. Skyld i at hun igen græd, efter hun ellers lige var blevet 'glad' igen. Hans hænder var stadig gravet godt ned i buksernes lommer, og han så lidt rundt. Hvilken bås hun sad inde i vidste han ikke, men han vidste hun var herinde et sted. Han så over mod Hulkende Hulda, som sad ved vaskene. Hun stirrede direkte på ham, men sagde intet. Han nikkede bare en anelse, som en hilsen til hende og bevægede sig så helt inde af døren, som langsomt gled i bag ham.

//Kort, beklager.//

Karolina holdet sine højehælede i hånden, men langsoms gled de ud af hendes hånd. Hun havde godt hørt en komme ind, men hun ville bare sidde, sidde i sine egne tanker.. I håb om at Christopher ville være glad for hendes vejen. Hun havde været så sur på Kashmir, og så at hun fik følser for ham igen.. på en gang. Men hun ville ikke miste sin bedsteven ven, som også var hendes bedste barndomsven. Hun snøftede lidt, og så bare ned, i et mørkt hul. Når man åbnede døren, ville man kunne se hendes ben, arme og toppen af hendes hoved.

//Undskyld, vi lige bryder reglerne.//

Christopher lod blikket glide lidt rundt og så så over mod Hulkende Hulda. Han behøvede ikke sige noget til hende, hun nikkede over mod en bås, præcis som han ville have hende til. Han vandrede langsomt over mod båsens dør, men tøvede foran den. Måske skulle han bare lade hende sidde derine? Hun gad sikkert alligevel ikke at snakke med ham, efter han havde bahandlet hende sådan. Han rystede på hovedet og knyttede næverne. Nu måtte han simpelthen tage sig sammen. Han kunne ikke miste hende.. Hans barndsomsven, bedsteven og en af de personer der betød mest for ham. Det ville han ikke kunne bærer.

//Hæh.. Det går nok. I Think.//

Karolina løftede sit hoved. Hun havde sin stav med sig.. Den var bare godt gemt.. Hun rettede sig på, og søgte ned til sine sko. Hun tog i hælen og åbnede et slags lille hul, ud af hullet trak hun sin stav ud, og smed igen hælen fra sig, og satte staven mod døren. Hun sagde med lavmælt stemme "Oppugno" hun dannede nogle slags små fugle, som bare begyndte at flyve rundt om hende. Hun vidste at den der ville åbne døren, ville muligvis blive ramt af dem, for de ville flyve lidt ud af døren, og indtil dat de ville ramme noget, som vare lodret for deres vinkel, indtil de blev til fjer. Hun lagde igen hovedet ned til sine knæ.

Christopher nikkede bestemt, og rev så ned i håndtaget. Han sagde intet, da han lige nu var tom for ord. Han ville ikke sige noget, da måske sårede hende, så han var kommet frem til, at det var bedre bare at holde mund. Han rev ud i døren, hvilke resulterede i at han langsomt åbnede den. Nu var det nu. Han skulle forklare hende det hele. Sige undskyld. Gøre hende glad igen, og så sige det der ville være sværest for ham. At det var fint hvis hun gerne ville være sammen med Kashmir, men hun skulle bare være klar over hvordan han havde det med det. Han tog en dyb indånding og trak døren helt op. Han så hende sidde der på toiletbrættet, men så fik han øje på fulgene, og han vidste med det samme hvad det betød.

//Må man joine?//

Karolina begyndte at blive døssig, ver sin egen gråd. Hun trak vejret meget dydt, lidt ligesom nogle støn kom fra hende, men hun gibsede dog lidt efter vejret.
Hun lyttede roligt til de små pip fuglene sang. Hun lagde hovedet til siden, og så ind mod væggen. Hendes øjne var helt tomme.. sammen med hendes tanker..
Hun hørte døren gå op, og hun kiggede bare ikke på hvem det var. Hun hørte fuglene flyve lig ud af døren, hvis de ikke ramte, ramte de bare døren over for.

//Det er ikke privat Dylan... Du skal nok bare vide, du bliver nok ikke svaret lige med et.. :i//

Damien gik ind på HHT. Han så Karolina og sagde vredt. ”Du brændte mig bare af i går! Du kyssede ham! Du kyssede din ex!” Han var virkelig vred han hadede de typer der brændte en af. Han troede faktisk på det, Karolina var slet ikke sød!. Han så endnu vredere på hende. ”Hvor kunne du?!”.

//Skal jeg fortælle dig hvorfor Admin ville lade det være i 12 dage? For i menneske verden er det 12 dage, men her inde, er det 1 dag. Så alle kunne deltage.. Forstået? Så dit svar dur ikke.//

//Hvorfor skriver i så?//

//Fordi, deres fest er en meget lang fest?? Og du kan ikke være vred på mig, da du ikke selv har skrevet at du så det, eller skrevet at du har hørt fra Dylan eller Kashmirs lillesøster.. Der er 11menneske dage tilbage, til Admin låser festen, derfor.//

Christopher nærmest kastede sig til jorden, for ikke at blive ramt af fuglene, da fløj mod ham. Han blev ramt af to fugle, eller faktisk kun snittet. De andre ramte døren overfor og gik i opløsning. Han gispede kort efter vejret og så så op på hende. Han vidste ikke hvad han skulle sige, hun havde jo faktisk lige angrebet ham, så måske skulle han bare gå.

//Meget kort, beklager..//

//Jeg hørte det fra Dylan igår//

//Hvordan? I PM? Det tæller ikke. Så det skal sådan set skrives over et emne.. Men hvis du vil emne uden for festen, så skrev det dog. Så kan du råbe ad mig og det. //

Karolina løftede hovedet op, og så på ham, med sine mørke øje.. Hendes mascara var tvært ud om øjnene på hende. Hun strak armene ud, som om han skulle tage hende op i armene... Men det var også det hun helst ville.. Hun ville bare være sammen med ham.. Ligemeget hvor, men nok helst på deres opholdsstue.. Hvor de kunne sidde på sofaen, og slås om pladsen eller snakke fredligt.. Hun ville bare ha' hans nærkontrakt som ven.. bedsteven..

//Undskyld det korte svar//

Christopher rejste sig langsomt op, uden at fjerne blikket fra hende. Han overvejede stadig om han skulle gå eller blive, men da hendes arme kom frem, talte de et tydeligt sprog. Hun ville ikke have at han gik, han skulle blive ved hende. Han trådte frem, lagde armene om hende og løftede hende op i sin favn. "Undskyld..." Han mumlede det ind mod hendes øre, inden han tog ordenligt fat omkring hende, så hun ikke gled fra ham. Han holdte hende oppe, og vendte sig op. Han var kalr til at gå, forlade dette sted. Gå til et sted hvor han kunne snakke med hende og sige det hele. Hans ene hånd strøg hende trøstende over håret, som om hun var en lille pige, imens den anden var under hende, og holdte hende oppe. Han blev ved med at mumle 'undskyld', imens han vandrede over mod toilettets udgang.


//Jeg smutter altså nu. Min søsters hår skal prøve'sættes.//

Karolina mærkede at han løftede hende om, hun havde hovedet ind mod hals, og lyttede til hvad han sagde. Hun var næsten som forstenet i sine egne tomme verden. Men hun mumlede dog noget igen.. "Det' okay... undskyld..", og lagde den ene arm om ham, som om hun var en lille pige.. slap for at gå.. Hun slap for at tænke.. Hun slap for næsten det hele. Men hun kunne dog ikke være mere glad for at have en så god bedste ven som ham. "Opholdsstue.." mumlede hun igen til ham. Det var det sted de kunne være fri for næsten alle.

//Det er helt fair. Jeg regner med vi bare forsætte i opholdsstuen, når du kan komme på igen. :-)//

//Hæh.. Opretter lige et fint emne i Gryff. Opholdstue nu så.//

//Danke.<3//