Tidlig morgen. //Kun familiemedlemmer af Jonathan-familien.//

S: Hjemme i Jonathans hus.
O: Det der er i huset.
V: Skyet solen har lavet lilla, blå og røde morgenskyer.
T: 04:33
P: Joggingbukser. Bar overkrop.

Kashmir var vågnet for en time siden. Men han ville ikke stå op, det ville være synd at vække hele familien så tidligt. Men nu kunne han ikke ligge og døse mere. Han var stået op og havde gået ud i køkkenet. Kashmir havde åbnet køleskabet op og kigget lidt i det. Han var normal vågen og var ikke særlig træt. ”Mad, mad, mad,” sagde han lavt til sig selv mens han kiggede lidt ind i køleskabet. Han bukkede sig ned og tog appelsinjuicen og noget mælk ud.
Han satte de to drikke vare på køkkendisken og gik hen efter noget havregryn, en skål og et glas.
Han bar alle tingene over på et samlet sted og hældte finvalede havregryn ud i sin skål og hældte mælken ud over det.
”Jeg glemte en ske...” mumlede han og gik hen i en skuffe og fandt det manglende frem og lagde den ned i skålen. Derefter satte han mælken og havregrynet på plads. Endelig tog han appelsinjuicen i hans favn sammen med glasset og skålen med morgenmaden i. Han gik hen til deres spise bord der pegede ud mod den flotte himmel og ud mod stranden som lå to tre kilometer væk. Men intet lå der udover i vejen. Han satte sig til rette, hældte appelsinjuice op og begyndte at spise sin mad mens han kiggede ud over havet som han nemt kunne se der hvor han sad.
Der gik ikke længe før han var færdig med sin mad og drikkelse og satte alt på plads med magi. En rengøringsmagi.

Kathrine vågnede. Hun kunne høre noget nedenunder og gættede på det var Kashmir. Hun rettede sin natkjole og gik ned til ham. ”Godmorgen.....” gabte hun søvnigt og tog noget havregryn selv. Hun smilte til Kashmir og spiste videre. Hun smilte lavere da hun ikke kunne smile nu. Hun tog en ske og spiste lidt. ”Kashmir? Er du kommet sammen med Karolina igen?” spurgte hun mumlende. Hun så bare på ham og tyggede videre. Hun slugte og kradsede sig i nakken. Hendes hår var uglet og hendes natkjole beskidt. Hun så på ham og smilte skævt. ”Du har ikke pillet ved min kost vel Kashmir? Jeg opdagede et par skrammer her til morges” sagde hun og kløede sin næse. Hun smilte ikke mere men lagde bare sin tryllestav på bordet. Egetræ og enhjørningehår, ubøjelig og 16.5 tommer. Hun så på ham og smilte bare endnu lavere, hun kløede sig endnu engang i nakken. ”Læreren Mary Yellie er en streng en, men hun underviser i Mugglerstudier og Botanik, mens Andrew O’Wolffson underviser i Forvandling og Eliksir, mine yndlings er nok Botanik, Flyvning og Eliksir. Hvad er dine?” sagde hun og kradsede en gang til. Hun så atter ned og så bare udenfor lige som ham.

Kashmir hørte en fra familien var vågnet og var på vej ned af den lange lige trappe, der blot fulgte væggen. Han skævede hen mod hvor hun ville komme ind.
”Godmorgen,” sagde han før hende. Hun var hurtigt henne ved ham med sin morgenmad. ”Tjoeh... Det kan man vel godt sige... På en måde... Karolina og jeg tager den med ro lige for tiden,” sagde han med et lille smil ved tanken om Karolina. Deres kat, Miriam hoppede op på bordet og miavede højlydt. Hun var en hvid langhåret kat med sorte poter, en lang, lang hale og blågrønne øjne. Hun var et år. Kashmir hørte på Kathrines andet spørgsmål, mens han åbnede et vindue til katten, så den kunne komme ud.
”Tror du ikke det har været Miriam?” mumlede han lettere irriteret, over at hun troede, han ville lave sådan noget åndssvagt ballade. ”Miriam kunne have forvekslet det med sit kradsbræt,” grinede han muntert og sank i hendes lange fortælling om lærerne. ”Emh, jeg vil ikke sige jeg har nogen specifik yndlings,” svarede han tomt. Han så efter Miriam der løb efter en lille mus. Men Miriam kunne ikke få fat på den.
”Dumme kat” grinede han og rystede på hovedet.