Spørgning og Svar (Til Camille Prew)

S: Zonkos Spøg og Skæmt
V: Snevejr
T: 12:30
O: Mange

Daniel stod og svarede folk hvad det var de så på. Det var lidt irreterende men han fik faktisk mange penge for det, hvornår kom der overhovedet noget intressant?. Han var irreteret og smilte ikke, han tog de penge han fik af en der købte en mærkelig dims. Han sukkede og ventede.

Eftersom det sneede, havde Camille iført sig et par stramme sorte jeans, hendes brune støvler, en varm grå striktrøje og udenover striktrøjen bar hun en sort jakke. Hun havde ingen hue på og hendes hår hans løst, ned over hendes skuldre. Hun var på vej mod Zonkos spøg og Skæmt, selvom hun egentlig ikke kunne fordrage butikken. Hun havde stort set kun haft dårlige oplevelser derinde, med folk der var utrolig kolde og så alle de irriterende ting man kunne købe derinde.
Hun kunne hører stemmer var De Tre Koste, som lå lidt længere væk. Hvorfor gik hun ikke bare derned i stedet? Nej, nu havde hun sat sig for at tage ind i spøg og Skæmt butikken, så det ville hun gøre! Hun rev ned i håndtaget og trådte ind af døren.

Daniel vågnede brat op da han hørte klokken ved døren ringe, han smilte og så på kunden. Han smilte ikke mere men smilte alligevel.

//Er lidt ukreativ da jeg er træt//

Camille så sig lidt tungt omkring. Hun havde allerede nu fortudt at hun var gået herind. Der var lige så klamt som hun huskede... Et suk forlod hendes læber, hvorefter hun kørte en hånd igennem håret. Måske skulle hun bare vade op til disken og snakke med den ret så mugne dreng der stod deroppe. Han så ikke ligefrem ud til at være i godt humør. Hun nikkede en anelse, og vandrede så roligt over mod disken, for at snakke med ham.

// Det går nok.
Skal lige hakke mandler. ^^'

Daniel så straks på Camille. "Kan jeg hjælpe?" Hans stemme kun give en myrekryb men altså sådan var han født.

Camille stoppede op, da hun endte ved disken. Hendes blik hvilede på drengen. Hun brød sig ikke om drengens stemme, måske fordi den var så 'speciel' eller også fordi, man bare lige skulle vænne sig til den. "Nej..." Hun snakkede så roligt som hun nu kunne, på trods af hendes svage irritation over stedet. Hun talte jo egentlig sandt .. Hun havde ikke brug for hjælp, hun var udelukkende gået op til disken for at snakke med en.

Daniel nikkede og så på Camille. Han vidste ikke hvad hun ville, men han var lidt mærkelig tit.

Camille så lettere undrende på drengen. Der var et eller andet ved ham, som hun kunne genkende, men dog kunne hun ikke sætte fingeren på hvad. Hun var sikker på at hun havde set ham før, men hvor? På hogwarts måske? Det virkede bare nærmest forkert ... Han lignede ikke en der gik på hogwarts, men måske gjorde han. Hun nikkede en anelse for sig selv. "Du er fra hogwarts, ikke?" Egentlig var hun jo ikke sikker, men hun kunne lige så godt spørge, som om hun var sikker.