Du bør ikke være oppe på den her tid ((åbent emne))

T: 00.30
S: Slytherins opholdesstue
O: Opholdesstuen er tom for liv og og der kun en person alene
V: Udenfor er det ret koldt og mørke og sneen falder ned fra himlen..
__________________________

Opholdsstuen var tom for liv eller ikke helt tom men hvis man kiggede godt der inden ville man kun finde en person alene og det var en pige med meget langt hvid hår og hvid hud for hun var en af de få som var Metamorphmagus og derfor så hun meget særlig ud mår man mødt hende, hun sad for hende selv og hun havde kun hendes nattøj på og en morgenkåbe ud over mens hun ikke behøve mere end det for hun sad for an et åbent ildsted hvor de grønne flammer varme hende godt op.
Hvad hun hed jo hendes navn var Teps og hun var en vejleder for Slytherin selv om det ikke var til og se på hende i det tøj som hun havde på nu, hvad hun lavet jo hun var stadig oppe selv om hun ikke havde en grund til det så kun hun bare ikke falde i søvn og derfor sad hun bare der for hende selv mens hun ikke var sikker på hvad hun skulle gør af hende selv for lektierne var lavet og derfor kun hun heller ikke kaste sig over det.
Et lille suk gik fra hende læbe og hun kiggede bare ned af hende selv mens hun sad der og for hende selv, der var nok ikke nogle som ville komme ned til hende på den her tid og hvis de gjorder, skulle hun jo sende dem tilbage i seng selv om det ville gør hende lidt ensom. Et suk gik fra hende læber mens hun sad der og hun flyttede kort på det hvid hår..

Klokken var midt om natten, men alligevel kom en person hen ad trappen, han så ildstedet var tændt, og listede stillede hen ad gange ind til opholdstuen. Han havde sit daglige hverdags tøj på, og håret sad som altid, sjusket og morgagtigt.
Han kom hen til sofaen og lændede sig lidt frem for at se hvem det var uden af vis sig selv, da han opdagede hvem det var sprang han over ryglændet og satte sig i sofaen, og lagde armene ud til hver sin side "Godaften Teps," sagde han.
Han vidste ude mærke godt hvem hun var, han havde taget sin stav frem og havde den i hånden, og gemte den lidt så hun ikke ville kunne se den.
Han tænkte over en besværelse han kunne sige for at undslippe hende, hvis hun ville stoppe ham i hans lille leg, som han var ved at liste sig ud i.

Teps hørt stemmen og det fik hende til og kigge hen på personen som nu var ved siden af hende ”godaften Remus du ved godt du ikke bør være op på den her tid ikke sandt?” sagde hun med en stemme som vil kun skærer luften over i to dele, hun kiggede hen på ham og hendes blik blive ret så koldt men det var på ham. Hun overvejet hvad han var ude på og siden hun jo skulle holde ham fra og gå her fra ville hun først se hvad han kun finde på før hun begyndt og råbe af ham, hun trak vejret langsomt men roligt og hun blinkede en gang med hendes metal går øjne ”se hellere og komme tilbage i seng eller skal jeg bringe dig der op?” sagde hun kort efter mene hendes stemme blive mere kold end før mens hendes ene hånd var på vej ned i lommen..

Han viftede med staven bag sofaens ryk læn, hans koldes øjne var rettet mod hende. "Jo, men jeg kunne vist ikke sjove," sagde han og så til siden for at drille hende. "Og som om du kan få mig i seng alene.." kom det ud af munden på ham.
Han rejse sig op, og gik hen ved siden af dig, og satte sig på hug ved siden af hende, han kørte hendes hår bag om øret og så på hende "Hvorfor er du selv oppe? Skal en køn pige som dig ikke have sin skønheds søvn?" sagde hen, nu var hans lille leg igen.

Et svagt hvæs gik fra Teps læbe ”du ved godt selv hvorfor jeg er oppe” sagde hun kort før hun kom op og stå og hun gik lige forbi ham og hen ved udgangen ”det mit job og hold jer børn på sovesalen” sagde hun kort mens hun så på ham og hun lød ikke særligt glad, hendes hånd var bag ved ryggen og hun holdt bare fast om hendes stave mens hun så ham i øjne..