Trænings pause, puh!

S: Quidditch banen
T: 15:55
O: Tilskuer
V: Solskind samt støvregn.

Han lagde på jorden, og slap kosten, så han bag den i venstre hånd. Han trænede til at blive bedre til quidditch. Drengens navn var som sagt Dian. Han trænede ofte på sin kost, og mest af alt trænede han næsten altid på Hogwarts Quidditch bane. Han Rystet hovedet fri for vand, hans hår var vådt. Efter hans ryst med hovedet sad håret noget sjusket men sødt til ham. Han gik hen mod en bænk hvor man kunne sætte sig og holde en lille pause.
Han havde et lille håndkælde med for en nødskyld. Han tog fat i det lige så snart han kunne, og tøret håret og hovedet fra vand. Nu var hans hår virkelig sjusket! Det sad som morghår. Han kiggede rundt. Han var ikke alene på banen, der var også andre der trænede.

Daphney sad på tribunen. Hun vidste ikke hvorfor, men hun kunne godt lide Dian Wesley, hun vidste ikke hvorfor men hvem kunen vide?. Hun var jo fra Irland, og det var hans største idol også.

Han så op på tribunen og så så ned igen. Han satte sig op på sin kost og fløj der opad. Da han var der oppe ved pigen, Daphney. Satte han af/hoppede af kosten. "Dav, hvad ser du på?" sagde han så med et smil. Hans lidt blege hud var speciel flot i regn skæret sammen med sollyset.

Daphney så op fra sin bog. "Jeg læser og ser på jer træne ofc?" hun grinte lavmælt og smilte. "Jeg hedder Daphney Wynix, jeg kommer fra Irland".

Han lyttede venligt og smilede svagt. "Er bogen god?" spurgte han hende så. Da hun sagde det med Irland rynkede han panden "Irland? Spændene. Mit navn er Dian, ja jeg går altså ikke på skolen" sagde han så og satte sig ved siden af Dapnhey.

Daphney fik et smil over læberne. "Bogen kaldes Barden Beedles Eventyr" fortalte hun. "Og Dian er et sødt navn, det minder mig om Dean"

Hans smil forsvandt lidt efter lidt, og hans blik blev mere irritered over det med Dean. "Ja, det hører jeg. Men min mor var fuld da hun fik mig dåbt.." sagde han så alvorligt.

Daphney smilte mere. "Men Dian lyder altså sødere" svarede hun

Dian smilte svagt. "Sig mig, prøver du at gøremig blød i knæene og varm på dig?" spurgte han smilende.

Daphney så på dig, Dian var faktisk ret lækker. Og hvad var hun? Emo/Goth agtig. "Æhm...."

Han fik et svagt grin. "Svare du mig med et æhm?" spurgte han så, han smilede charmende.

Daphney fik et smil over læberne. "Jeg synes ihvertfald du er sød" svarede hun hurtigt

Dian så ud over banen. "Jov tak, men dju kender mig jo ikke personligt? Eller hvad, stalker du mig?" spurgte han drilsk men sødt.

Daphney så komisk ud. "Nej jeg kommer bare hvergang du træner"

Dian grint svagt. "Mener du det? Hvad ved du ellers om mig?" spurgte han så.

Daphney tænkte sig om. "Du hedder Wesley, du arbejder i Weasley Wheezes, du er 18 snart 19. Din største drøm er at blive ligesom Lando O'Conor"

Dian blev overrasket over hende. "Sig mig du Daphney, er du tit der hvor jeg er?" spurgte han så og lagde armene over kors.

Daphney smilte svagt og svarede. "Nogen gange. Noget af det jeg ved er bare rygter. Men hvilke af dem er sande?"

"Jeg blev atten i år, ellers er det sandt." svarede Dian så. "Hvad kunne du ønske dig at opnå medmig, hvis jeg må høre?" spurgte han så.

Daphney smilte svagt. "Tja jeg er ihvertfald lidt lun på dig". Svarede hun hurtigt

Det kom ikke bag på ham. "Hvad ser du dog i mig?" spurgte han så, og lagde et spørgende blik på hende.

Daphney smilte ikke mere. "Du spiller Quidditch og du arbejder i den sjove butik i Hogsmeade/Diogonal stræde"

"Dioganal stræde" rettede dian på hende. "Vær lige ærlig med det her. Du kan lide mig, hvad ser du så I mig? Personligt?" spurgte han svagt smilende.

Daphney fik et svagt smil på læberne. "Tja jeg synes du er meget Modig, Stærk, Sej og Sød" svarede hun

dian fik et grinende smil på læberne. "Amen tak Daphney, du er nu også sød," sagde han så, og strak halsen kort, og kiggede på hende igen.