Arbejde en søndag!?

S: Weasleys' Wizard Wheezes
T: Formiddag
O: Mennesker
V: Lidt skyet.

Dian stod og fortalte folk hvad de så på, selvom han ikke anede hvad det var, vidste han hvad det gjorde og kunne. Hans chef George Weasley havde kun givet ham lov til at arbejde for ham fordi han hed Wesley uden a. Men alligevel troede folk at det var hans søn, og det var det dog med gud grød ikke! George var en fuldblods magiker, hvor fra Dian var muggler.
Dian stod på en lift og fortalte folk de forskellige ting, "Love Potion er hvad du har der dig!" Love Potion eller Kærligheds Trylledrik som det var, var en drik man kunne give den person man kunne lide, en utrolig stræk Trylledrik men dog heller ikke den bedste form for kærlighed hvis man skulle vær ærlig.

Af ingen grundt var Rai taget ind i en butik. En butik som var underlig. Så underlig så hun næsten ville kunne blive bange. Eller nej, butikken var bare underlig. Hun havde et mildt smil på sine læber og kiggede rundt omkring på de mange ting. Hun hørte nogle snakke, spidsede ører. Ikke for at snerrer i andres samtaler, men blot for at hører hvad de sagde. Hun kendte alligevel ikke en sjæl omkring hende.
Det var ikke noget spændende de snakkede om. Det var vidst noget med at en eller anden bold skulle være helt vild sej. Dog lød en anden stemme og Rai så op. Det var en dreng der svarede på hvad folk havde at spørge om. En QA måske?
Hun så ned på en drink. Den var blålig og det lignede at grønne streger svævede rundt inde i den. Hun så op på drengen igen. Han måtte arbejde i butiken. Hun gik hen mod ham med et spørgende udtryk. Hun ville vide hvad den drik gjorde. Den nærmest lokkede hende til at købe den uanset hvad. Men hun blev nød til at vide hvad den gjorde. En flok mennesker stod i forvejen rundt om ham, men det var som om at Hvis hun var en plus magnet, og de andre også var det overfor hende, så de lavede nærmest en hel åbning for hende. Eller det ville have været fedt hvis de havde gjort det. Men hun måtte masse sig igennem som sild i en tønde. Og da mængden endelig begyndte at tage af, fløj Rai nærmest ud af flokken og landede på gulvet for an QA'eren. Hun sagde ikke noget men rejste sig blot forsigtigt op, som var der ingenting sket.

//PS, drikken er opfundet.//

//I know, men den kan jo godt stadig findes i den butik :)//

En flok stillede spørgmål, og han svarede så godt han kunne til hver og en, han kort blikket op og se en blåhåret pige kigge på en drik, og alligevel ikke. Men dog kom hun den vej han stod, nok for at spørger om noget. Der var en der havde taget sådan en lille form af en bog, og hvis amn åbenet den sprang den op med noget pynt, lige meget hvor mange gange man åbenet den kom der stadig noget ud af den. Den var til at give til nogle læseheste og så give dem et chok!
Han så en falde foran liften han var på, han holdte op med at tale, og så ned på hende. Han satte sig på hug, så han ikke var så høj af at så på liften. "Er du okay frøken?" spurgte han hende så venligt, med et lille smil. Han rejste sig så op og gik ned af liften, så begyndte folk at gå sin vej fra hvor han stod. "Må jeg spørger Dem, er De ny her i byen? Og mit navn er Dian," spurgte han først, og kom hurtigt med en information om hvem han var. Han var Dian, en fin højte af sin alder og vægten var også lige tilpas.

Rai så op på ham med et mindre smil. Hun kunne mærke øjnene stikke hende i nakken. Men de blev færre og færre, da de flyttede sig for at finde nogle andre.
Hun nikkede blot til at hun var okay. At der ikke var sket hende noget. Hun så ham gå ned af liften og fulgte ham med sit blik. Hun nikkede igen. Hun var ny. Hun var så klog på byen, som hvis man gav et toårigt barn en eksamenens matematik opgave, hvor barnet sandsynligvis ville æde opgaven.
”Jeg hedder Rai Vocal El'Mental, men jeg fortrækker Ravoel” sagde hun blidt og lavt med et svagt nik.
”Men.. Hvad gør den drink der ovre?” spurgte hun og smilede blidt og pegede så godt hun kunne på den blågrønne drink. Men det kunne vel være lige meget om hun pegede, den stod i mellem fyrre andre. Hun så hen på ham igen. Så ham i hans øjne.
Rais øjne var grønne. Nærmest smaragd grønne.

Hun begyndte at snakke da folk gik deres vej, og hun svarede endda på det han helst ville hører, hvad hendes navn var. "Ravoel?" lødt det spørgende fra ham, han hævede det ene bryn med et smil. "Mit fulde navn er altså Dian Sofus Wesley.. Dit Vocal lyder bedre end mig Sofus.." sagde han venligt "Jeg mener deres vocal" rettede han sig selv.
Hun pegede hen mod den blågrønne drink. Han vidste godt hvad hun peget på, for hun var ikke den første der spurgte. "Ja, men skal du hører. Den kan gøre to ting, hvis du selv drikker den, ændre den din hårfarve efter dit humør, så skal man bare lige kender hvad de forskellige farver betyder. Det andet den kan gøre er, hvis du bare hælder den på nogle sten, sand grus, kommer der de flotteste blågrønne blomster, som kan gøre en bevidstløs op til 6 timer. Men det kun vis man tager saften ud af kronebladene. Ellers er det bare en smuk blomst." afsluttede han sin sætning og så på Rai med et kært smil. Han hentyd også til at hun var den smukke blomst.

Rai nikkede blidt med et lille bette smil på sine læber.
En normal pige ville sikkert smile eller rødme, men hun så nærmest bare på ham som var hun et spørgsmåls tegn.
Rai lyttede efter på hvad han fortalte om drikken. Det første lød mere eller mindre underlig, selv om hun måske kunne bruge det, hun havde jo babyblåt hår. Da han så begyndte at fortælle at den kunne lave ting om til en vidunderlig blå blomst med et strejf af grøn, nikkede hun igen. Det kunne enlig godt virke lidt som om han snakkede om hende.
”Det lyder rigtig flot,” svarede hun lavt og kiggede over mod drikken og tilbage på ham.
”Hvor meget koster den? Den må være ekstremt dyr,” sagde hun og en minimal rynke endte i hendes pande, som enlig var skjult af hendes lange babyblå pandehår og det sorte og hvide pandebånd.
”Er der noget du ville kunne forslå mig at købe, som du tror jeg vil kunne blive glad for?” spurgte hun og smilede blidt. Hun så kort på ham fra top til tå. Han så meget bekendt ud. Det fik hende næsten til at få tårer i øjnene. Ham, som Dian mindede om, var nemlig en som havde brugt hende, som et stykke udstyr. Han havde lovet hende så mange ting, og hun havde troet på ham. Men han var jo ikke den samme. Hun lagde blidt sit hoved lidt til den ene side. Det eneste anderledes var nok deres øjne. Ingen kunne havde de samme øjne. Desuden, lignede Dian ham kun lidt.

Da han var færdig spurge hun til hvormeget den kostede, han rettet så blikket op, han tænkte på en lidt sær måde. Da hun spurgte om noget andet rettet han blikket på hende igen. Han så lidt sært på hende men med et smil. "Den koste vidst 10Sølvsnagle," sagde han så.
Hans smil blev mindre, "Tjoh... Altså jeg vil forslå dig at køben den, hvis du ville have folk ved hvad humør du her i, og vi har ikke haft nogle klager med sådan nogle." sagde han så og kiggede hen på flasken. Han gik så hen og tog fat i en flask og gik hen til hende. "Er det noget du kunne tænkte dig?" spurgte han så.

Rai blev ved med at se på ham, til han svarede hvor meget den kostede. Hun så ned på sin taske* som hun havde i siden. Den var åben. Det mindes hun ikke den var sidst hun havde kigget på den. Hun tog tasken af skuldren og åbnede tasken, og begyndte at lede efter sin pung. Der lå en masse skrammel i den. En ske, en drikkedunk, en budding, nogle små glimtende sten og en masse små flasker, som kun var en knyttet hånd stor.
Hun begyndte at lede hurtigere og hurtigere. Man kunne nok regne med at hun ikke kunne finde den.
”Min pung er væk,” mumlede hun og var stoppet med at lede efter den men havde stadig sine hænder i sin taske, som enlig var ret så lille.
Hun kiggede op. Han måtte være gået i mens hun ledte. Hun så op og kiggede forvirret rundt, til hun fandt ham, hvor han tog flasken, som hun havde kigget på tidligere, op i hånden. Hun så på ham med et mere eller mindre tomt blik. Et blik der skjulte alt.
”Har i noget... Sandhedssirum... Som ikke er farligt eller ulovligt?” spurgte hun og så undrende på ham. Det kunne hun ofte bruge mod andre. Andre folk ville nok ikke kunne bruge det i mod hende, da hun var så stille som hun var. Hun så træt ud i luften. Det lille chok over at hendes pung var væk havde givet hende et stærk træk i hendes energi.
Forsigtig tog hun sin hånd op til sit ene øje og begyndte at vrikke med håndledet for at prøve ikke at falde i søvn. Men det fik hende kun til at blive mere træt... Hvor når lærte hun det?
Man kunne tydeligt se at hun var blevet træt.

//*Tasken er magisk, ligesom den Hermione går rundt med i sidste film.//

Dian så godt hun ledte efter noget, men han var ikke sikker på hvad det var, for han kunne heller ikke helt hørte det. Han kom over til hende. Og så på hendes taske, han nikkede lidt. Han kiggede så i stedet på hendes lidt tomme blik. ”Er der noget i vejen?” spurgte han lidt bekymret.
Han hørte på hendes spørgsmål. ”Sådan noget må vi ikke sælge, og det må man normalt heller ikke bruge,” svarede han og så på hende med et lidt forvirret og mistænksom blik.
”Du ved vel godt at så dan noget må man ikke bruge på andre end fanger, ikke?” … ”Men.. Jeg kan måske hjælpe med at brygge en sammen.. Men så skal du bare lige fortælle mig hvad den skal bruges til, forstået Rai,"sagde han så og stillede den anden flaske på liften. Han tog hende om håndledet og gik hen mod en trappe som gik ned ad. Ned til kælderen. Han gik ned ad trappen.

//Sorry det korte svar//

Rai kiggede igen ned i sin lille taske. Hvordan kan den være væk? Hun så op på ham igen. ”Jeg.. Jeg kan ikke finde min pung... Den er væk... Jeg havde den for lidt siden...” mumlede hun lidt ked af det over at hun var blevet bestjålet.
Hun så op på ham da han fortalte omkring det med den anden drik. Hun rystede meget blidt på hovedet. ”Nej... Nej det vidste jeg ikke...” mumlede hun og lagde hovedet lettere på skrå. Hun var et kæmpe spørgsmåls tegn... Hun vidste intet om sandhedssirum. Hun kiggede ned i gulvet.
”Jeg behøver det som sådan ikke... Det er bare til nødsituationer og sådan... Jeg ved ikke hvad jeg tæn...” hun tav da han tog fat i om hendes håndled og så søvnigt op på ham.
Hun fulgte efter ham. Fulgte efter ham som en person der ikke ville kunne komme ud af de åndssvage kinesiske fingerfælder... Hun så på ham med undrende. Hvor skulle de hen....
Der var så meget hun gerne ville have. Noget til at kvikke hende op, så hun ikke altid var så træt og en helt masse andet...

//Det er helt fint//

//aner ikke hvad jeg skal skrive lige nu..//

//Du kan skrive han finder alle mulige ting frem nede i kælderen og sådan? Måske at han kigger på hende... Tænker... Føler... Lugter... Ser... ja alt sådan noget ^^'

//Han føler hun er sær...xD - Gi' mig lidt tid//

Dian trak Rai med ned i klæderen, og knibsede så de forskellige lys tændte. Han slap Rais hånd/håndled og gik hen til et skab, hvor der var en grøde i, og de forskellige ting. Han kiggede hen på Rai. "Kan du lige hjælpe?" spurgte han så. Han skulle have en masse ting og sager ud, som stod i grøden.
"Men jeg skal takke hr. Weasley for at have lært mig at brygge sådan en, og har de forskellige sager til det.

//UNDSKYLD DET UTRALKORTE SVAR!!! D';; //