Kender vi hinanden? - Narcissa

Sted: De Tre Koste
Omgivelser: Få mennesker, stole, borde og ingefæøl
Tid: 22:56
Vejr: Let nyfalden sne og en smule kulde

Den tidligere hufflepuff elev, som var blevet 19 år for ikke længe siden, ikke efter hans mening. Men han var taget på De Tre Koste for at drikke sig en smule fuld og slappe af. Han havde været på arbejde tidligere på dagen, og havde ikke lavet meget siden han fik fri.
En ting havde han dog gjort. Dian som var hans navn havde tænkt på en betydningsfuld pige, Emilia, han var meget glad for hende, men dog havde han ikke set hende længe. Han nægtede at opgive hende, og derfor ventede til de møødte hinanden på gaden.
Dian satte sig hen på pladsen, nede for ende af lokalet og så på den tomme stol foran ham, han tænkte på de mange mennesker han kender eller kendte godt, Silke, Kashmir, Lando, Rendor og nok nogle flere.. Mange af dem havde han ikke set længe. Mon de havde meget travlt.
En ældre dame kom over til ham og spurgte hvad han ønskede, og han svarede for en gangs skyld "Et stort krus ingefæøl, tak" han plejede at få et normalt krus, men denne gang et STORT krus.
Han ventede på hun kom med kruset, men det så ud til hun havde andre kunder at tage sig af.
Dians påklædning var en stort langærmet trøje, lidt ulagtigt, en lysegul hættetrøje, hvor snorene var båndet ved halsen, nogle mørke grå bukser og nogle brugte gummi sko. Hans hætte var taget op over ørerne på ham.

Påklædning: Clicky - minus tasken og øreringene

Den nyfaldne sne, havde altid bragt et smil frem på Narcissas læber. Da hun var lille, havde hun altid løbet direkte ud i det, når hun havde fundet ud af at der var faldet. Så snart hun så de nedfaldende, hvide snefnug var hun begyndt at juble og hoppe rundt i glæde. Nu var hun lidt mere kontrolleret omkring det, men hun var stadig fantastisk glad, når det sneede. Sne og hende var rigtig gode venner, da hun var lille, havde det hvide vand været med til at bygge nogle af hendes bedste venner. Som hr. og fru Snemand. Hun smilte kort ved tanken, om hvordan hun altid havde fået hendes to snemænd gift, når de var bygget. Men det var den gang, ikke nu. Der var forskel på fortid og nutid, på at være barn og teenager. F.eks. at man havde forbandede humørsvinginger, som teenager, som man ikke havde som barn. Og at folk fik den her underlige tro, om at man blev dummere, når man var teenager. Tsk.
Men sne betød kulde, og kulde betød at man kom til at fryse. Hun trak huen lidt længere ned over sine ører, og hendes kulsorte hår. Hun puttede hendes hænder, der allerede var dækket af hvide handsker, i jakkelommerne, for at give dem lidt varme. Hun burde vide, handsker ikke gav nogen form for varme.
Hun så lidt rundt på Hogsmeades hovedgade, og lyste op i et stort smil, da de brune øjne landede på den lokale, hyggelige og frem for alt renlige kro, De Tre Koste. Hun elskede det sted - ingefærøllet var helt i top.
Hun satte direkte kurs mod kroen, mod varmen og noget at drikke. Hun så meget frem til den varme skænkestue med de mange borde, hvor venner og par sad og snakkede. Der var aldrig stille derinde - et godt sted til at udveksle hemmeligheder.
Hun åbnede døren, og trådte ind. Varmen skyllede ind over hende, og hendes spændte muskler slappede straks af. Hun smilte til Madam Rosmerta, og bestilte en ingefærøl, som Madam Rosmerta smilende skænkede op til hende. Narcissa lagde det påkrævede beløb på bardisken, tog kruset, og så sig omkring. Der var til en forandring temmelig tomt i De Tre Koste. Hun kastede et blik ud på den mørke aften igennem vinduet, og rystede kort på hovedet. Hun havde vel egentlig ikke lov til at være her, havde hun vel? Sikkert ikke.
Hun lod sit brune blik falde på en dreng, lidt ældre end hende så det ud til, der sad bagerst i krostuen. Han så bekendt ud, rigtig bekendt. Hun kiggede nøjere på ham, før hun besluttede sig. Hun kendte ham ikke. Men det betød vel ikke at hun ikke kunne komme til det, vel? Niksen.
Hun satte kurs derover, dog langsomt for ikke at spilde hendes ingefærøl, og stoppede lidt fra hans bord. Hun lagde hovedet lidt på skrå, mens hun kiggede lidt på ham.
"Er det okay, at jeg sidder her?" spurgte hun med et lille smil til den ældre dreng, der bestemt ikke gik på skolen mere. Ellers havde hun set ham.

Dian der snart havde siddet i kroen i nogle minutter nu, ventede stadig kun på sit store krus øl. Han kiggede op mod døren da en pige kom ind. Han rynkede bryene en anelse, hun kunne kun være oppe fra skolen. Han gav sig så til at kigge ud og vente. Men med et kom kro-mutter med hans øl og sagde velbekomme. Han kiggede overrasket over, for det lød som om hun bare klaskede kruset ned i bordet, uden at spilde en dråbe!
Han rettede let på kruset da der blev sat endnu et krus, ”Men..” sagde han og kiggede op, det var pigen fra før, han troede det var Madam Rosmerta der kom med endnu et krus, i tanken om at han skulle være stank bakardi(fuld). Han svarede ikke med det samme på hendes spørgsmål, og kiggede lidt væk fra hende, hvor efter han sp valgte at kigge på hende og svare. ”Ja, det må du vel godt…” sagde han en smule tøvende og tog en slurk af hans ingefæøl.
Dian havde ikke rigtig lyst til at snakke med andre piger end dem han kendte, han følte sig en smule skrøbelig, hvorfor, det var det han ikke anede. Men da han tog endnu en slurk af hans øl, tænkte han på, det var længe siden han faktisk havde været oppe på skolen, træne på sin kost og i det hele taget bare været fuld. De sidste par dage havde han bare arbejdet fra morgen til aften.
Han så på pigen og spurgte så ”Du må være en elev fra hogwarts?” sagde han så og smilte en lille smule venligt.

Pæn var han, det kunne man ikke komme uden om. Men i hendes øjne var det ikke kun udseendet, der talte noget, men også personligheden. I hvert fald når hun var ædru - fuld var hun sådan set ligeglad, både med personligheden og udseendet. Men hun var meget, meget yderst sjældent fuld. Det skete nærmest aldrig - med nogle få undtagelser, men altså, det var ikke så slemt igen.
Hun hævede øjenbrynene og lagde hovedet lidt mere til siden. Han tøvede. Hvorfor i alverden tøvede han? Så hun så grim ud? Hun rystede umærkeligt på hovedet af sig selv, det var jo dumt at tænke. Det bragte aldrig noget godt med sig, at kritisere sig selv. Det var sådan anoreksi, bulimi og ting som dem startede. Og hun havde virkelig ikke tid til at hade sig selv - hun var på sidste år, hvilket betød lektier, lektier og atter lektier. Der var virkelig ikke meget tid til overs. Hun forbandede sig selv ikke at have taget hendes lektier med - hun havde eliksir for til i morgen. En stil på syv tommer om gifte, og deres modgifte. Kedeligt, men det skulle laves.
Hun smilte let, da han endelig svarede, og hun satte sig ned. Og så var der stilhed. Akavet. Meget, meget akavet. Hun brugte tiden på at studere loftet - fantastisk loft, forøvrigt. Fyldt med detaljer. Streget, streger og atter streger. Det var forresten af træ.
Da han endelig sagde noget, kunne hun kysse ham. Altså, billedtalt - ikke bogstaveligtalt. Dog ikke. Det var ikke noget, der hørte til hendes natur. Hun var tilbageholdende. For det meste.
Hun så hen på ham, og nikkede med et lille smil. For jo, hun var da helt klart elev på Hogwarts. Måske ville han nu begynde, at spørge, om hvorfor hun ikke var på skolen i øjeblikket og sige, at det var da godt nok for galt. Gjorde han det, ville hun forbande ham. Han skulle ikke bestemme over hende - ingen skulle bestemme over hende. Hun var så dårlig til autoriteter. Og blev hun bedt om noget, havde hun en tendens til at gøre det modsatte.
"Du er ikke en elev på Hogwarts, er du vel?"

Dian havde ikke meget at sige, ikke just. Han havde haft blikket på hende i nogle sekunder endnu, han blinkede et par gange. Han tog noget af sin Ingefær øl. Han tog så blikket væk fra hende og kiggede hen mod døren. Hvorfor, den var da noget så.... kedelig at se på. Han blev helt træt af at se på den, at han hellede så på hende. Han lagde hovedet på skrå da han så hun så på ham.
Okay, hun gik på skolen. Årgang, den kunne han næsten regne ud, hun var for 'flot' til at være yngre end seksten. Så han gik ud fra hun var sytten år. Han tænkte ikke rigtigt over det han spurgte om nu "Hvordan kan en pige som du, så sidde her og flade ud? Har du ikke drenge at opsøge?". Han var helt tabt på gulvet. Han havde ikke tænkt over sit spørgsmål, mon dog det var nødvendigt, han tænkte på sin pige, som han ikke havde set læænge. Og derfor sagde han nogle dumme spørgsmål.
"Jeg er blevet nitten her i Januar, så nej, og jeg droppede ud på det sidste år.." sagde han og tog lidt mere af sin øl. Der var nok drukket 1/5 del af den, han drak ikke hurtigt, men han nød den skam heller ikke.