Eliksir med Prew?? (Privat)

Sted: Nede ad trapper og lige frem, til eliksir-klasseværelset.
Omgivelser: Nogle forskellige femte års elever, fra Gryffindor, Ravenclaw, Hufflepuff og Slytherin.
Vejr: Aner vi ikke, DA vi er nede i et rum, med stearinlys som lyser rummet op.
Tid: eliksir-tid!!

Inde bag de lukkede døre og vægge, sad en dreng med blondt hår, i sin skole uniform på. Han kiggede på pladsen ved siden af sig, Romeos Atkins plads.. Et svagt suk kom fra drengens læber. Han snakkede eller hviskede normalt altid med sin bedsteven, under timen, og når de skulle brygge selve eliksiren.
Drengens navn var Riker David Gordon. Men hans mor og papfar havde aldrig brugt navnet Riker. Kun hans bedsteforældre, for Davids far hed Riker, men som sagt moren og papfaren ville ikke mindes om Riker Gordon. David kiggede op på professoreren, da snakkede om hvilken eliksir de skulle brygge i dag. En sandheds-serum. En blålig, gemmensigtig drik, som man normalt ikke måtte bruge, men man skulle lærer at brygge den. "I skal arbejde i to mands grupper, og denne gang sætter jeg jer i grupper," sagde professoren, og et bange udtryk kom på Davids ansigt. NEJNEJENEJ! tænkte han: Nu kommer jeg aldrig i gruppe med Romeo, selvom han er syg! forsatte tanken på ham. Efter professoreren havde nævnt to grupper kom han til Davids navn "Tredje gruppe er, hr Gordon fra Hufflepuff, og hr. Atki.." sagde professoreren og kiggede hen på David. "Hvor er Atkins, hr. Gordon?" sagde han kort efter. "Han er vist syg?" sagde David i tvivl. Han var ikke helt sikker. "Nuvel, så må du være sammen med en anden, frøken Prew!" sagde professoreren og pegede hen på Prew, at hun skulle komme hen og få ham i gang.
Davids gled lidt ned ad sin stol, med armene om ryglændet. Han lagde hovedet tilbage, og lagde det på toppen af ryglændet. "Hvorfor er syg du bro?" mumlede han lavt for sig selv.

Den blonde pige med sillefletningen i den ene side, sad bagerst i lokalet. Godt skjult af de andre elever, da eliksir ikke ligefrem var hendes stærke fag. Pigens navn var Camille Prew. Hun var en utrolig dygtig elev, men når hun kom ned i den kolde krypt, for at have eliksir, gik det helt galt. Hun kunne slet ikke makke med det. Faktisk havde hun virkelig svært ved det.
Hun havde siddet lidt i hendes egne tanker, indtil hun hørte sit navn blive nævnt. Eller egentlig bare hendes efternavn, men det var nok til at hun reagerede. Hun blinkede et par gange med øjnene, og så hurtigt op mod Proffesseren. Hun vendte så blikket mod drengen hun skulle arbejde sammen med, og sukkede lavt. Det var da fint nok, men hun håbede bare på at drengen, hun huskede som Gordo, var god til eliksir. Normalt var hun oftest sammen med en af de virkelig dygtige, eller alene. Hun havde aldrig været sammen med denne dreng før, men en gang skulle vel være den første, ikke?
Camille rejste sig langsomt op, og gik med tøvende skridt over mod drengen. Godt nok var hun en ret åben person, men at hun skulle være sammen med en helt fremmed, hun ikke engang selv havde valgt at skulle arbejde sammen med. Hvordan skulle det dog ikke komme til at gå.
Hun stoppede op lige lidt bag ham, og så bare tavst på ham. Egentlig overvejede hun hvad hun skulle sige, men hun kunne ikke rigtig komme på noget 'passende', for hun ville ikke skynde på ham, og opføre sig mor agtigt, som hun ellers nogengange kunne komme til. Hun stod bare, lettere utålmodigt, og ventede på at han ville rejse sig fra stolen, så de kunne går over til et bord, og tage kedlen og komme igang.

David kunne tydeligt høre pigen, eller frøken Prew kom tæt. Camille Prew, fra samme årgang og fra samme år, som ham. Han lyttede til hendes tøvende fodtrin hen mod ham. Selv professoreren var færdig med grupperne, og gik hen til de store sorre grøder, men ventede.
De alle ventede, kun på én, ham. David gav et suk og rettede sig op, så de kunne blive færdig. Han var ofte meget heldig med sine serumer. Han fuldte blot opskreften, og så ikke helt. Han kiggede om på Camllie. "Dav Camllie, savnet mig?" sagde han med et smil på læben. Han rejste sig op og stræk ryggen armene og benene. Samt hovedet. Alt sagde mere eller mindre kænk.

//Sorry det korte svar.//

Hun stod bare og så lidt på ham. Blond, og hun var efterhånden blevet sikker på at denne dreng, var Riker David Gordon. Drengen fra samme årgang og kollegium som hende. Hun havde aldrig virkelig snakket med ham, men en gang skulle vel være den første. Hun nikkede en anelse. Egentlig ventede hun bare på at han rejste sig op, da hun ingen intentioner havde om, at hive ham op af stolen eller sådan noget alla det.
Hun kunne ikke lade vær med at smile lidt, da han spurgte om hun havde savnet ham. For det var ment i sjov, da hun jo umuligt kunne savne en fyr hun knap nok kendte. Hun rystede en anelse på hovedet over ham. "Arh.. Det ved jeg nu ikke helt." Hun smilte da hun sagde det. Drilsk og lidt skævt.
Hun så lidt på ham, da han rejste sig og stort set alt på ham, sagde knæk. Det lød faktisk liiidt klamt, men hun lod bare som ingenting, og ventede på at blev færdig.
Hun så lidt rundt på de andre, og så over mod det tomme bord. "Skal vi komme igang?"

//Det samme her.//

//Må man joine? Jeg er eliksir lærer. Men det er op til jer, men hav en godt emne hvis jeg ikke må være med. Magiske Hilsner Andrew O'Wolffson//

//Hvad synes du Gordo?//

//Er lidt ude af tankegang, så det bliver nok lidt kradet//

Riker så på hende, han ... //Jeg lost.. D: //

//Kender det alt for godt, fra mig selv. Bare svar, når du lige har kreativiteten til det. //