Who are you? - Gordo!

T: Klokken er omkring 20:06.
S: I indgangshallen. Det sted der kan føre en udenfor, ind til storsalen, og hen til nogle trapper.
O: To døre, forskellige steder. Nogle få personer, et par bænke hist og her. Men egentlig mere eller mindre tomt.
V: Udenfor er der mere eller mindre mørkt, med svag støvregn. Luften er kølig.

En mørkhåret pige sad op af væggen i indgangshallen. Hendes navn var Aliena Marley. Hun sad i sine egne tanker, og betragtede bare døren ind til storsalen. Kiggede på dets træ, træets mønster.. Hun iagttog nærmest døren.
Hun var iklædt et par løshængende cowboybukser, en hvid top, med en lilla, lang cardigan udenover og hendes sorte, slidte allstars. Hendes hår han løst som normalt, og var helt glat. Natten til denne dag, havde hun nemlig ikke sovet med fletninger, som hun ellers nogengange gjorde, hvis hun lige havde lyst til at have krøller dagen efter. Make-up og alt det der, var ikke noget hun havde på lige nu. Hun bar heller ikke smykker, og faktisk var hun klar til at smutte i seng, hvis hun så bare lige kunne tage sig sammen til at rejse sig. Hun var nemlig ret træt, da denne dag havde været ret trættende for hende.. Den havde faktisk gået som alle andre dage, men af en eller anden grund, havde den bare virket en del mere trættende.
Hun rystede langsomt på hovedet, og så lidt væk fra døren. Et træt suk forlod hende læber, imens hun prøvede på at overtale sig selv til, at rejse sig op og gå til Ravenclaw-pigernes sovesal.

En blondt håret dreng, kom ind ad døren, han havde været uden for, selvom man normalt ikke måtte være så sent ude. Han havde en lilla T-shirt på, og en sort og grå/hvid hætte trøje ude over den, hvor ærmerne var smurt op til albuerne. Nogle sorte bukser som var sildte, og nogle lilla Reebok på. Hans hår var sådan en smule til den ene tide. Og på hovedet havde en lilla og sort stribede hue på, samt et arm bånd om hånden. Han gik med lange skridt hen mod trapperne.
Han så kort rundt. En mørkhåret pige sad opad væggen. Drengen, hvis navn var David men kaldt Gordo, stoppede op og kiggede lidt underligt på hende. Af en eller anden måde mindede det ham om Romeo. Han gik hen til pigen og satte sig på hug foran hende. ”Davs, hvorfor sidder vi her?” spurgte han med et venligt smil på læberen, som om det var helt normalt at sidde i nattøj, ude i indgangshallen. Han kiggede så lidt rundt, og vendte igen blikket på pigen.

Aliena førte en hånd igennem sit pandehår, for at skubbe det lidt væk fra sine øjne. Eller nærmere væk fra sit ene øje, det højre, hvor det var gledet lidt ned foran an. Hun lukkede langsomt sine øjne i, men åbnede dem dog hurtigt igen efter. Hun kunne jo ikke sidde og sove i indgangshallen.. Så ville folk jo bare kigge alt for meget på hende. Hun gned sine øjne lidt, og blinkede hurtigt med dem. Hun måtte bare rejse sig op og gå. Ja, det var det hun burde gøre.. Smutte op i sin seng.
Hun rettede sig hurtigt op mod væggen, af rent chok, da en blond dreng satte sig foran hende. Det var ikke lige det hun havde forventet hvilket var defor hun fik en chok. Hun trak vejret i nogle små stød, i lidt tid. Til hun lige fik ro på igen. Et smil bredte sig over hendes læber. Venligt, men også lidt undrende. "Hvorfor VI sidder her?" Hun trak en anelse på skuldrene. "Altså jeg sidder her, fordi jeg eh... Det ved jeg faktisk ikke. Vel fordi jeg trængte til at slappe ldit af her, og nu kan jeg ikke tage mig sammen til at rejse mig..." Hun lagde hovedet let på skrå, og så på drengen. "Men hvad DU laver her, ved jeg ikke." Hun smilte stadig, selvom hun havde ansigt lagt i undrende folder.

David trippede lidt op og ned, fordi han sad på tåspidserne, han kiggede anspændt på pigen, og hvad hun ville svare ham. Hans smil var stadig stort. Han klappede lidt da hun svarede ham. ”Ja vi?” sagde han så med et undende sært blik. ”Aha, spændende, meget spændende,” svarede han, uden rigtig at tænke over hans svar til det hun sahde. ”JEG laver her, fordi jeg så dig,” sagde han rimligt dumt igen. Han kunne godt se det ikke gav mening. ”Jeg ved ikke hvorfor jeg sidder her, måske kunne vi snakke lidt!” sagde han så med et meget glad stemme. Han var virkelig bare den tossedeglade dreng, som ja, som var en tosse, selv uden sin elskede tosse ven.
Han rejste sig så op, og rakte hånden ned til Aliena. ”For resten, er jeg David Gordon, men min bedsteven kalder mig Gordo, sådan .. ” sagde han med et charmende smil, det charmende smil, var tanken om hans bedsteven.

Aliena kunne ikke rigtig lade vær med at smile over drengen. Han virkede så positiv.. Ikke sådan en kedelig type, man bare blev træt af på 0,5. Hun kunne ikke lade vær med at grine en anelse, over at han syntes det var spændende.. Hvad spændende var der ved, at hun var for doven til at rejse sig og gå i seng. Hun træk en anelse på skuldrene, bare over sig selv. Hun behøvede ikke få svar, på hendes egen tænkning. For altså hvis han syntes det var spændende, så måtte han syntes det.
Hun rynkede brynene, igen, da han kom med det med at han lavede der, fordi han så hende. Det gav jo absolut ingen mening. Hun slappede helt af igen lidt efter, og smilte til ham. "Ja, det kan vi da godt." Hun lavede en lille håndbevægelse, der viste han bare kunne sætte sig ved siden af hende, hvis han altså gad det. Han skulle jo heller ikke tvinges til noget.
Hun tog rolig fat i hans hånd, da han rakte den ned mod hende. "Aliena Marley.. Du kan kalde mig ja.. Aliena.." Hun slap hans hånd igen efter at havde sagt det, og smilte til ham. Han var da ret venlig. I forhold til mange af de andre folk hun havde mødt på skolen.

Davids smil forsvandt helt da hun ikke sagde noget, spændende til hans. Han blinkede en del gange og kiggede ned på hende. Han så på pladsen ved siden af hende, og nikkede svagt. Som om det var en selvfølge. ”Du må undskylde hvis jeg snakker lidt sort, jeg er bare lidt… for positiv lige nu!” sagde han, igen på den glade måde, som om der ikke fandtes negativet, nogen siden.
”Aliena Marly… Du er fra Ravenclaw!! Jeg har set dig før, har vi ikke timer sammen? Du er på dit femte år ikke?” spurgte han så, og slap hende hånd og satte sig ved siden af hende, med benene bukket i spidsvinkel. Han lagde armene på knæene og lagde hovedet tilbage. ”Hvad skal vi snakke om? Jordnødsmør?” spurgte han så og så spændt på hende, om hun ville give ham ret, altså til det med jordnørsmør. Han elskede en cremede jordnødsmør…<3

Aliena så lidt rundt i indgangshallen, inden hun satte sig bedre til rette, ved at trække benene op til sig, og holder om dem med hænderne. Hun lod sit hoved ramme sine knæ, og drejede det lidt, for at se på drengen, David.. Eller som han jo åbenbart blev kaldt Gordo. Hun smilte stadig, roligt og glad. Han havde fået hende i godt humør, og selvom hun var ret træt, ville hun gerne blive siddende og snakke med ham. Det var ikke altid det var sådan. Hun kunne godt finde på at stoppe midt i en samtale hvis hun var træt nok, og personen ikke ligefrem var spændende eller sjov at lytte til.
"Nej'Nej, det er fint.. Det er rart med lidt optimisme.." Hun kneb øjnene en anelse sammen og rystede på hovedet af sig selv. Det gav ikke rigtig nogen mening det hun havde sagt. Eller i hvert fald ike ifølge hende.
Hendes hovede hvilede stadig på hendes knæ. Det var dejligt afslappende. Hun fik et mere forvirret udtryk i øjnene, da han vidste hvem hun var. "Ehm... Jo, Ravenclaw. Det kan godt være vi har det... Jo vent, det har vi vist faktisk. Og jo, og det er du også, er du ikke?" Hun smilte stadig, selvom hendes forvirrede udtryk stadig trådte lidt frem.
Jordnøddesmør.... Hun forstod ikke helt hvorfor de skulle snakke om jordnøddesmør, og faktisk så vidste hun knap nok, hvad jordnøddesmør var. Hun havde hørt om det før, men aldrig rigtig fundet ud af hvad det virkelig var. "Nu spørger jeg sikker dumt, men eh.. kan du forklare mig hvad jordnøddesmør er?"

David kiggede i agtagende på hende, mens hun trak sine ben til sig, og holdte om dem. Hans smil igen forsvundet, til en uforståelig mine på munden og øjnene. ”Javel?” sagde han så uforståeligt. Optimisme var rart, hvad kunne hun dog mene med det? Han vidste godt han var lidt lalleglad på den måde, men ja, hvad mente hun dog? Han lagde hovedet lidt på skår ad hende.
”Jo, jeg er altid sammen med Romeo Elliot Atkins, min makker, bedsteven og meget mere! Du må da have lagt mærke til os? Vi tager næsten intet seriøst, på den måde da..” sagde han så og trak lidt på skulderen. Han vidste godt det var dumt, men man havde virkelig brug for en bedsteven at fjolle ud med.
”Jordnødsmør en bruncreme, som du kan ligge på din toast mad, og som kan have klumper eller være helt let og cremet.. Det er virkelig fedtet på en måde,” sagde han med et smil på læben.
”Er du da fuldblods siden du ikke ved hvad det er?” spurgte han så forvirret.

Hun glippede en anelse med øjnene, fordi hun faktisk var ret træt. Hun kunne med lethed sove der hvor hun sad nu, men eftersom hun sad med David, syntes hun ikke hun kunne tillade sig det. Hun gned sine øjne igen, og smilte en anelse til ham. Hun fjernede hovedet fra sine knæ, blot for at det var lettere for hende, at holde sig vågen.
"Glem det.. Jeg forstod det ikke engang selv." Hun rystede afværgende på hovedet, og så lidt væk fra ham, ned på sine knæ i stedet. Hun så godt nok ikke på ham, men lyttede, det gjorde hun. Hun hørte hvad hun sagde omkring hans ven Romeo, som han altid var sammen med. "Nu du nævner det, kan jeg faktisk godt huske jer. Ham Romeo, han har sådan noget svagt orange hår, har han ikke?" Hun smilte ikke længere, men så nu bare tænkende på David. Hun ville nok komme til at føle sig lidt dum, hvis hun tog fejl. Men hun mindedes altså bare, at han var en dreng med sådan noget svagt, orange hår.
"Hm.. Og hvad smager det så af?" Hun kunne ikke lade vær med at smile lidt nu. Hun følte sig muligvis lidt sær, når hun sådan sad og spurgte ind til jordnøddesmør, men det gjorde hende nu ikke noget. Det var jo også lidt sjovt, for hende.
Hun rystede hurtigt på hovedet da han spurgte. "Nej, halvblods.. Men vi spiser ikke jordnøddesmør hjemme hos mig, og jeg har faktisk heller aldrig set det i butikkerne.." Hun trak en anelse på skuldrene.

David kløede sig svagt i nakken og kiggede ud på de andre som kom og gik som om de ikke sad der. Han kiggede dog også lidt efter spøgelser, som Næsten Hovedløse Nick, måske havde han noget spændendes at fortælle, eller Den Grå Dame, naj… Hun sagde aldrig noget der tiltalte ham. Han gabte svagt. Han var selv ved at være træt.
Han kiggede på hende da hun sagde noget. ”Fair nok, jeg tænkte kort, må jeg kalde dig Alie?” spurgte han så med et svagt smil på læben. Han gabt igen. Han blev irriteret over sin egen gaben, ”du gør mig træt, det kan du ikke være bekendt,” sagde han drilsk og smilte drilsk. ”Romeo? Jo, han har det svagt orange hår, og høj. Husk, hvis du ser mig til timen, ser du ham, til timen, ved siden af hinanden, altid,” sagde han i korte trak, og nikkede som om han selv forstod det, selvom det måske lød lidt dumt.
”Det smager lidt af … Peanuts og noget andet, som jeg ikke kan forklar, du vil bare elske det!” sagde han og strakte armene lodrart opad væggen, og lagde dem om bag sit hoved. ”Jeg er Muggler, så det normalt for mig, og mine søskende, selvom jeg næsten altid tager det hele, og deler med Romeo,” sagde han og smilte stolt frem. ”Bor du inden for den magiske verdens altså.. ja, eller sådan i storbyen eller nær storbyen som jeg? Hvis ikke, så forstår jeg det godt, kun Muggler kan lave noget så skønt!” sagde han og smilte med et grin.

Aliena gabte igen, hvilket gjorde der kom tårer i hendes øjne. Det gjorde det stort set altid når hun gabte, hvilket faktisk irriterede hende lidt. Specielt hvis folk bagefter spurgte, hvorfor hun græd.
Da han snakkede, vendte hun hovedet mod ham. Hun smilte stadig, men denne gang blev det tydeligt afspejlet hvor træt hun egentlig var, da smilet var falmet en hel del. "Alie.... Det må du gerne ja." Hun kunne faktisk godt lide det. Hun havde aldrig rigtig haft noget kælenavn før, så det var egentlig ret fedt for hende, at der endelig var en, som var kreativ nok til at finde på en kælenavn til hende. Noget andet end det sædvanelig Aliena.
Hun grinte en anelse, da han beskyldte hende for at gøre ham træt. Hun løftede også den ene hånd og puffede til ham. "Jeg tror nærmere det er dig der gør mig træt." Sagde hun, med et drilsk toneleje.
Så havde hun set ham før. Hun vidste godt hvem han var så. "Hah.. Så ved jeg jo godt hvem han er. Altid?" Hun nikkede en anelse, imens hun smilte træt. "Det vil jeg huske." Det gav måske ikke helt mening det han havde sagt, men alligevel forstod hun det da stort set alt sammen. Hun kunne i hvert fald godt finde hoved og hale i det han sagde lige der.
"Årh.. Det må smage godt!" Hun var oprigtig omkring det. Hvis det smagte lidt som peanuts, så måtte det jo smage himmelsk. I hvert fald i følge Aliena, men hun elskede jo også peanuts, så det var jo forståeligt nok.
Han var simpelthen en muggle-født dreng. Det var godt med lidt forandring for hende. Hun var vant til de der halvblods fjolser som ikke kunne døje med muggle-fødte, eller også de der fuldblods-folk som heller ikke kunne. Aliena selv derimod havde, ligesom så mange andre, intet imod muggle-fødte. Nej tvært imod. "Jeg bor i London... Faktisk nær centrum af London." Hun trak en anelse på skuldrene over det, og smilte til ham.