Camilles samtale~

Timothy trak på skulderen. "Ja, jeg bed hende komme. For at snakke med hende om hende karakter og sådan noget. Er der da noget galt i dét?" spurgte han så. "Du må da gerne selv spørger hende," sagde han så og åbnede døren. "Frøken Prew, kom lige her ud," sagde hen og så ind på hende.

Camille havde bare hastigt sat sig ned i stolen, hvor hun sad lidt før. Hun havde kørt fingrene igennem håret, for ligesom at få det til at sidde bedre. Hun trippede en anelse med fødderne, imens hun så mod hendes fødder. Hvad skulle hun dog gøre hvis de blev opdaget? Han ville sikkert bliver fyret og hende selv bortvist. Hun gøs let ved tanken.
Camille vendte hovedet mod døren og sukkede lettet, da hun hørte hans undskyldning. Den virkede logisk og der var intet forkert i, at han havde bedt hende møde op på kontoret. Hun rejste sig langsomt op, rankede ryggen en anelse, og prøvede, så godt hun kunne, at slappe helt af. Hun vandrede hen til døren og åbnede den langsomt op. "Ja Professer Simon?" Hun så kort på Timothy og derefter på Daphney, som hun sendte et bredt smil.

Daphney havde garanteret gættet hvad de havde gjort. "Hvad har i gang i, jeg skal nok love ikke at fortælle det til Nidkjær"

Camille sukkede irriteret og så på Daphney. "Jeg skulle bare herned, fordi han ville snakke om min opgave." Hendes stemme var fuldstændig afslappet, og man kunne ikke hører hun løj. Hun så blot på hende, så hun ikke røbede sig, ved at se på Timothy.

Alexander gik op imod Timothy's kontor og så på begge 3. "I skal til at gå i seng i ved hvad Nidkjærs regler er"

Timothy kiggede bare på de to piger. "Frøken Wynix skal du ikke gå din vagt, så kan jeg snakke med frøken Prew om det tilbud hun fik af Nidkjær," sagde han så og så på Daphney og lagde armene over kors, da han håbede hun ville gøre som han sagde.
Da Alexander kom, rettet Timothy blikket på ham, "Nuvel, men hun er vejleder, og jeg skal nok følge frøken Prew på vejs, for jeg skal lige hører hvad hendes svar er til tulbydet Nidkjær har givet hende" sagde han lidt provokeret

Camille så mod proffesser Woodness og nikker en anelse. Hun vidste faktisk ikke helt hvad hun skulle sige, da hun følte sig lidt malplaceret. Hun så skiftesvis på dem alle tre, imens hun knyttede den ene hånd en anelse. Hun proppede begge hænder ned i kappens lommer, bare for at skjule at hun knyttede den ene af dem, da det jo ikke skulle afslører hendes nervøsitet.

Timothy så ned på Camille, og lettet blikket lidt, så begyndte han at gå hen lidt væk "Kommer de frøken Prew?" sagde han så og gik hen til en trappe der førten nedad. Han tog hænderne i lommerne.

Camille stod blot og kiggede efter Tim, med et tænkende blik. Hun rystede kort på hovedet, da hun hørte ham snakke. Ikke fordi hun ikke kom med, men fordi hun lige skulle komme til sig selv igen. "Ja professer, jeg kommer nu." Hendes stemme var så afslappet, som hun nu lige kunne få tvunget den til at være. Hun begyndte roligt at gå efter ham, med sine hænder i kappelommerne.

Han ventede blot på hende, og selvom han var nervøs for at blive opdaget for det han havde gjort. Han var nød til at holde afstand fra Camille Prew, selvom han ikke ønskede det.
"Men hvad siger De så frøken Prew?" spurgte han, og så på hende, han hentød ikke til det han sagde, men for at får det til at virke sådan, han hentød til kysset og ikke noget andet.

Camille fulgte blot med ham ned af gangen, imens hun så frem for sig. Hun anede ikke hvad hun skulle sige, hvilket var derfor hun blev utrolig lettet, da Tim selv brød tavsheden. "Jeg vil gerne Proffesser..." Hun vidste ikke at han hentydede til kysset, faktisk troede hun bare, at han stadig spillede skuespil, så hvis der kom folk forbi, ville de ikke blive opdaget. Et svagt smil krusede over hendes læber, imens hun så på ham.

Timothy så på Camille. "Ehm.. Frøken Prew, om det andet vi snakkede om?" sagde han så med et lille smil. Han gik ned ad trappen, og havde hænderne i lommerne(hvis ikke allerede). "Men er der andre fag du er god til? Eller er det kun mine fag du er en super elev?" spurgte han så, og så lige frem.

Camille fulgte med ham ned af trappen. Hendes blik hvilede blot på ham. Hun tænkte slet ikke over det, inden hun blot svarede. "Det passede mig fint proffesser." Hun snakkede så normalt, som det var hende muligt. Hun havde det virkelig også fint med det, hun havde jo nydt det. "Tja.. Faktisk er jeg dygtig i de fleste fag, men dog er jeg ikke helt så god til eliksir.." Et svagt smil kruser over hendes læber.

Timothy fik et smil på læberne. "Dejligt at vide.." sagde han lavt og smilende. Han stoppede op på trappen og gik hen til et vindue. Han kiggede ud af vinduet og så ned af trappen og hele vejen ned. Han ville sikre sig der ikke var nogle. "Okay, Eliksir er nemt, du skal bare finde det der gøre det sjovt, eller finde en god makker, og det andet er.. det her bliver mellem os okay?" sagde han hurtigt og lavt. Han gik løs tilat kysse hende igen.. Men det ville være for farligt.

Camille stoppede op ved siden af ham og så blot ud af vinduet. Hun overvejede lidt at sige noget mere, men vidste ikke hvad, så hun blev ret lettet, da han valgte at sige noget mere. "hm.. Du har nok ret, så det vil jeg prøve.. Tak professer." hun tænkte lidt på det han sagde bagefter, og kneb halv nervøst øjnene sammen, hvorefter hun nikkede let. "ja, det bliver mellem os." hendes stemme var kun lidt højere end en hvisken. Hun så lidt rundt og vendte så blikket mod ham.

//Må jeg kort deltage? :)//

//Jeg tror ikke du behøver at spørger. Der er jo allerede andre der har deltaget//

//Ja da?//

//Jamen okay da :')//

Kashmir sad i sin sædvanlige hættetrøje og sine mørke cowboys længere oppe ved trapperne. Han sad med en notesblok på sit skød og sit kamera ved sin side. Han var en rigtig snus hane. Han var Nidkjærs lille kæledække. Nidkjærs andre øjne.
Han havde siddet uden foran deres dør og lyttet men var altid skyndt sig videre når der var kommet nogle. Han havde taget et par enklte billeder af dem.
Han var så snug! Han smilede for sig selv. Ingen kunne forhindre ham i at få dem begge to på spanden! Han kiggede ned i sin notes blok og begyndte at skrive igen. Han skulle til at le højt over sin 'magt' men holdte det inde. Han følte sig høj. Han følte at han stod oven på alle de andre.
Så kunne den halvblods lærer det! Og ja... Professor Simon måtte jo bare betale det han måtte betale... Ja... Det gik jo ud over ham, men sådan var det når man var Nidkjærs andre øjne. Han satte sig på hug med sit kamera i hånden og zoomede ind på dem imellem trappernes gelænder og drejede lidt på linsen for at gøre det skapere. Blitzen var slået fra. Magiske billeder. Han tog et sidste billed.
Selvfølgelig brude han ikke engang selv være ude på denne tid, han burde være på vej til at gå i seng, eller sige de sidste par ting til Nidkjær. Men nogle gange var han dog heldig at udspionere alle mulige om aftnen, så han kunne gå rundt og støvsuge en masse snavs op til sine artikler.

//Årrh!!! )://

Timothy smilte svagt, "Dygtig pige, du skal nok blive en super elev i eliksir." sagde han og flyttede lidt hår bag hendes øre. Han smilte lidt større over det hun sagde, og gik lidt tæt til hende. "Det var da dejligt," hviskede han i hendes øre. Han kiggede ned, efter han følte en hvis anden være til stede. Han gik nogle få skidt væk og kiggede sig omkring. "Er der nogle?" spurgte han så og kiggede ud af vinduet.

Camille ser lidt på ham, med et lille smil om læberne. Hun ved ikke hvad der er med Tim, men noget ved ham, gør hende bare ør i hovedet, på sådan en god måde. "Tak." er det eneste hun siger til det. En svag rødlig farve gled over hendes kinder, da han trådte tættere på hende, og hviskede ind i hendes øre.
Hun så lidt forvirret op og ned af gangen, idet Tim spurgte om der var nogen. En pludselig nervøsitet gled over hende. De var nær blevet opdaget før, så hvad kunne der ikke ske nu. Hun havde intet sted, at skjule sig. Og hvis personen havde været på gangen hele tiden, og set Timothy gå tæt på hende, set Camille selv rødme over det. Så ville de virkelig være på den.