Skoleballet :: Hemmelige Koridorer :: 2

Den / de person(er) der skriver efter mig, må først skrive nåt 4 andre har skrevet, så alle kan være med, og sådan forsætter det.

S: Storsalen
T: 18:00
V: Loftet har en smuk nattehimmel med halvmåne.
O: En del elever.

//Der skrives ikke her inde af Nidkjær//

Dylan sad I DHK som der var virkelig flot nu. Hun smilte blidt og rettede sit tøj. Hun var virkelig glad og på en måde også trist, hun så på alle de kyssende elever og sukkede. Hun drikkede en Mokaí som ikke var værst. Hun så atter ned og hostede, hun havde en flot sort kjole på som lignede svane-fjer som var sorte. Hun hostede fordi hun fik noget Mokaí galt i halsen og det smagte virkelig godt.

//Jeg kan godt forlade fest salen, for at underholde dig? Hvis du vil. :i//

//Gerne//

Min engelsk lærer er lidt sur over jeg er på nettet over mobilen, og når jeg har fri, skal jeg til frisør...can it wait? :i

//Ofc :3//

Charlie gik ud på gangene, de hemmeligekoridorer. Ham ledte lidt efter Kashmir Jonathan, men han vidste ikke hvorfor han søgte her, han kendte jo ikke Kasmir personligt. Dengang Kashmir og Karolina var sammen, var de jo altid alene, på hende værelse eller hans, eller ude i byen. Men dog var der bekymring, hos Charlie. Hans søster havde jo snakket om Kashmir selv efter de slog op, men mere om hvordan han kunne gøre det mod hende og alt det tøse snak.
Charlie havde begrevet hænderne i lommerne, og med hovedet rettet lidt ned ad, med hatten på skrå.

Kashmir havde krybet ud af storsalen. Han ledte efter Karolina. Han var nået til de hemmelige korridorer. Hans blik flaksede rundt. Ledte kun efter Karolina, ledte efter hende for at vide om hun var okay. Finde ud af om hun skulle have lov til at tænke eller om hun gerne ville snakke med ham, hun var jo bare gået lige pludselig. Kashmir kiggede kort på et lille ur han havde på armen.
Der var en del elever der havde fået lov til at sidde og kysse – han begyndte at savne de gamle dage med Karolina. Årh! Hun havde da klart ikke tænkt færdigt allerede! Han måtte holde op med at tænke så meget over det!
Kashmirs blik gled hurtigt hen over alle eleverne, og straks så han en som mindede bekendt. Charlie. Karolines bror. Kashmir skyndte sig over til Charlie, "Hvor er Karolina?!" spurgte han hurtigt og så skiftevis på Charlies øjne.

Charlie så godt Kashmir, men han håbede dog på at han kom til ham(Charlie). For det ville virke for ondt, nej. Charlie kunne bare ikke tage sig sammen, han stirrede kort tid p Kashmir og valgte at gå lidt videre, da han så Kashmir foran sig, stoppede han bart op. Han så på ham med et chok!
Hvor var Karolina? Han så lidt modstands agtigt på Kashmir, men trak så på skulderen. "Hun er på sin opholdsstue, sammen med Christopher.. Jeg kom til at fortælle ham, om dit og Karolinas lille sex-ophold. Han blev vidst ikke så glad.. Så jeg valgte at lede efter dig, men ja... Jeg tror de kom lidt op at skændes.. Da du ved... når det omhandler sex," sagde han, og lavede en meget beunderne mine, han så dog på Kashmir med den mine. "Skal I være sammen igen?" spurgte han så med lidt tvivl i stemme, "Jeg gider bare ikke have, hun sidder i flere dage og tuder og snakker om dig, det piner mig, at du ved det," sagde han så, men også med et lille smil på læben.

Kashmir hoppede nærmest på stedet af at gerne ville videre, men Charlie blev ved med at holde lidt mere fast i ham.
”På sin opholdsstue?” spurgte han hurtigt for at tjekke, men afbrød nærmest sig selv, ”Tak!” sagde han lige så hurtigt og taknemmeligt. Kashmir skulle til at løbe videre hen mod Gryffindore indtil han hørte at han havde sagt noget til Christopher omkring Karoline og Kashmirs privatliv. Kashmir satte dog en hånd på Charlies mund. ”Ti' stille!” hvæsede han lavt. Han holdte lidt af Charlie, og mente det ikke ondt at han skulle holde mund, men ment som at han ikke bare sådan skulle snakke løs, for det fik ham bare til at sige det til flere, og det ville skabe en masse rod! Kashmir havde hørt det hele som en mumlen, men havde forstået. Han fjernede så hans hånd, og Charlie begyndte igen, dog spurgte han kun om de skulle være sammen igen.
”Det vil jeg da håbe hun gider... For hvis det ikke var fra Marie-Ann, så ville vi nok stadig være sammen – så ville jeg måske ikke engang være som jeg er nu...” mumlede han grublende. ”Men altså Charlie, gør noget ved dine snakke vaner, jeg må løbe, okay?” sagde han igen hurtigt, han ville gerne over og være ved Karolinas side. Han ville ikke have at hun skulle side der alene om det, nå det var deres begges skyld.

Charlie kiggede på den hoppende Kashmir, mens han snakkede og snakkede. Da han fortalte om deres privatliv holdte Kashmir hånden for hans mund, Charlie smilede dog svagt over Kashmir tog hånden væk fra hans mund igen.
"Undskyld, men seriøst? Er alt det her sket, på grund af en dum luder, som ingen gang var pæn???" sagde Charlie og hævede det ene bryn. Han sukkede så let og så på Kashmir. "Held og lykke, men er der ikke noget med vores forældre stadig snakker sammen?" spurgte han så, han kunne se hvor meget Kashmir gerne ville op til hende. "Hvorfor betyder min søster så meget for dig?" spurgte han så med det undrende blik, og en anelse forvirrelse i stemmen. Man kunne dog ikke se på Charlie at han var såret. Men hvis man kunne se det i hans øjne, var det nok.
Han udlød så et suk. "Undskyld, jeg skal ikke holde på dig, smut nu bare op og snav hende i gulvet igen," sagde han på en høflig men afvisende måde. Han var på en måde træt af at være singel, i sær fordi han er biseksuel, det gjorde det ikke lige frem lettere for ham.

//Undskyld hvis du bliver forvirret...// ^^'

Kashmir tyssede på ham ved Charlies ord. ”Sådan siger man ikke,” sagde han meget bestemt, som var Charlie hans søn eller lillebror, ”Men jo, jeg vil give dig ret, og jo alt det skete fordi at Karolina troede på kælli… hende,” han skulle selv til at bande, men gjorde det ikke. Kashmir skulle til at gå af sted igen, holdte Charlie ham inde, ”Jo, de snakker vidst nok stadig, jeg ved ikke om de er sure eller glade for hinanden,” sagde han tænkende og rynkede kort på panden – ”Fordi jeg elsker hende, Charlie, og det vil jeg nok altid gøre,” svarede han med et glad og forventende smil, til at Charlie forstod det. Kashmir tog sig endelig tid til at kigge ham i øjnene. Han opdagde den tristhed der var fyldt i hans øjne. ”Årh, Charlie…” hviskede han lavere. Kashmir lagde armene om Charlie på en trøstende måde. ”Du skal vide at den rette er et sted der ude for dig,” sagde han og klappede ham på skulderbladet og slap ham. ”Gå ud og mor dig, Charlie, dans med dem du kan lide eller syntes er kønne,” Kashmir gjorde sig umage med ikke at sige et bestemt køn, Kashmir vidste nemlig at Charlie godt kunne lide begge køn.
”Pas nu godt på dig selv, okay?” sagde han muntert og klappede ham blidt på hovedet før han stille og roligt, afslappet begyndte at gå.

Charlie så dumt på Kashmir da han tyssede ad ham, han fik dog et svagt smil på læberne over han selv var lige ved at kalde hende en kælling. Han rystede svagt på hovedet. ”Du har måske ret,” sagde han så bare, som en selvfølge. ”Jeg troede du kendte Karolina, hun tilgiver jo næsten altid alle, ikke?” sagde han med et smil over læberne. ”Nuurh… du tror hun er den eneste ene, ikke sandt?” sagde han på en drilsk men sød måde. Charlie grinte svagt, men da Kashmir krammede ham, forsvandt hans smil, ”Okaay? Men hvem siger den person er fuldblods og ikke muggler?” sagde han så på drilsk måde, da han vidste Kashmir ikke kunne tage blandet blod eller mugglerer.
Charlie rettede på sit tøj, og skulle selv til at gå, da Kashmir skulle til at gå. ”Javel, find nu bare min søster, og snav hende glad,” sagde han med ryggen til Kashmir. Han vinkede ved at løfte hånden og gå sin vej.

Kashmir grinede blidt, ”Jeg kender hende skam udmærket,” rettede han Charlie, ”Jeg vil bare gerne være sikker på hun har det godt… Og ja, du ved,” sagde han og smilede bredt, da Charlie spurgte om hun var den enestre ene, smilede han på en tænkende måde, ”Jo – det vil jeg da håbe,” svarede han muntert. ”Det er jo op til dig, vel?” svarede han undrende. Han tænkte lidt over tingene, ”Eller… Ja… Hvem siger overhovedet at mig og Karolina få et forhold for resten af livet?” han hentyde en del til et ægteskab, selv om han egentligt gerne vil have det med Karolina.
”Jeg kan gøre et forsøg,” grinte han og vinkede også blot med at løfte hånden og gik nu ud.

//Out//