Gåtur ved søen - Emily Night!

Daniel smilte ikke. "Nej da!"

//Tjek min profil :3//

Hun puffet til ham "Godt, eller var du på den" Hun grinte lavmælt.

//Okay :3//

Daniel ømmede sig. "Der er noget jeg må fortælle dig Emily"

Hun smilte, og trak på skuldrne "okay, skal vi ikke sætte os ned? Jeg er ved at blive træt i benene!" Hun kikket efter et godt sted at sidde og fik så øje på nogle sten som stod lidt ude i vandet. "Hvad med på de sten!?" Hun pejede over på dem.

Daniel smilte ikke. "Jeg må fortælle det her og nu...." Han ventede og sagde. "Jeg dræbte vores far"

Hun stod helt stille og stirret på dig. "H...Hv..Hvordan...?" Hun kikke intrasseret, men undrne på dig. Hun kunne ikke sige andet, hun viste ikke hvad hun skulle svare...

Daniel smilte ikke. "Da jeg var ti år tog jeg fars dolk, jeg vidste ikke hvad den gjorde og så på en måde myrdede jeg ham"

Hun stod og overvejet hvad det var han havde sagt. Hun åbnet munden flere gange uden at få et lyd ud, hun fik tåre i øjnene om tanken om sin far. Det var 6 år siden men hun kunne stadig huske alle de triste ansigter, sorgen i sit hjerte, sin mor, og hende fars lig der bare lå. Hun trådet helt tæt til dig slog armende om dig i et knus og begynde at græde ind i din brystkasse.

Daniel smilte ikke. "Undskyld Emily"

Hun snøftet "D...Det o..okay, jeg er bare glad for at d...du sagde det" Hun tog et skridt tilbage og gned sig i øjnende. "Undskyel jeg begynde at græde..." Hun kikket ned i jorden.

Daniel smilte stolt. "Det er okay, men du skal holde dig fra Remus"

Hun kikke undrne på ham "Hvorfor?" hende og Remus havde da snakke et par gange, men det havde være forskelligt gang til gang, men hvorfor skulle hun holde sig fra ham?

Daniel lo. "Jeg vil ikke have han skal rage på min søster"

Hun udslap et grin "Det gør han skam heller ikke" Hun skubbet til hendes brors skulder, og sendte ham et stort smil.

Daniel så lidt ond ud. "Nå hvad er så det her?", Daniel tager et billede frem med hvor han tog armen om dig, og et frem hvor han kyssede dig

Hun fik lidt farve i kinderne "Det er længe siden, og han ville bare drille mig!" Hun rystet på hovdet over mindet nede i den hemmelige koridor hvor hun var stødt på Remus, og Daphney.

Daniel lo. "Der er fordele ved at kende Kashmir Jonathan". Sagde han drillende

Hun grinte "Jah... Jeg kender ham ikke godt men har da snakket med ham, er det ikke ham med kamraet?" Hun så drillende på ham.

Daniel smilte. "Jo og Remus er en værre skid, han hader skidt og snavs"

"Jah det ved jeg! Det har jeg diskoteret med ham" Hun grinte, den aften havde hun flippet helt vild på Remus. "Men han kan nu os være sød nok!" Hun smilte.

Daniel så alvorlig ud. "Jeg skal måske lærer ham at kende"

//Jeg må logge, godnat lillesøs :3//

"Måske, det bestemmer du jo selv" Hun sendte ham et smil.


//Godnat storebror, jeg tror før jeg vil i seng om 20 minutter! xD//