Lyst til læsning?

Daphney svarede. "Ravenclaw. Jeg er også vejleder"

Ravenclaw, de kloge, Lando havde altid holdt sig fra dem, da de var de logisk tænkende og nogle af de ting Lando gjorde da han gik på skolen var knap så logiske, hvilket måske forklarede hvorfor han var havnet på Gryffidor.
"Ravenclaw, så må du jo være en af de kloge ikke sandt? Hvilket nok forklarer hvorfor du er på biblioteket" grinte Lando og fortsatte igennem biblioteket.
Han stoppede bravt op da der stod et bord ved en af gangene, kunne det være sandt? Var der virkelig det bord han havde skåret sit navn i?.
Lando gik hen til det og satte sig på det, han kiggede ikke efter navnet, han opsugede bare alle minderne.

Daphney sagde. "Jeg er kun 15 år" hun smilte, og satte sig ned ved siden af dig

Lando smilede, "Så har du et langt liv foran dig, sørg for at komme igang med Quidditch nu, så kan du måske blive som mig" sagde Lando, han var selv i 24 år, og havde på 6 år haft det største gennembrug som Quidditch-spiller og nu var han bare lærer, 'bare' og 'bare' han nød til at lærer unge hvad kan vidste og holdt af ved flyvning, følelsen af at ophæve tyndekraften. At mærke suset i maven når man styrtdykker ned mod jorden.
"Kun og kun, jeg er 24, og se hvor langt jeg er kommet" grinte Lando.

Daphney smilede. "Du er garanteret den bedste til Flyvning. Er der egentlig time nu?"

"Nu smigre du" grinte Lando, men jo det var sandt, han var den bedste til flyvning eller havde Nidkjær ikke ansat ham, han var nemlig stik modsat af Nidkjær. Han gik ind for at elever skulle lære af deres fejltagelser ikke straffes for dem, og at drenge og piger godt måtte have mindre end 20 cm imellem dem.
"Det burde du vide, jeg ankom idag, men en ting ved jeg, der er time i flyvning i morgen, så der forventer jeg at se dig, altså hvis du virkelig mener at du vil blive en anfører" sagde Lando og så på hende med et hævet øjenbryn.

Daphney smilte. "Jamen jeg kommer imorgen....Så æh"