Lyst til læsning?

O: Mange
S: Biblioteket
P: Hvid bluse, jeans og converse
T: 15:30
V: Torden og lynild

Daphney havde lyst til at læse, hun vidste ikke hvorfor. Og tog en bog fra hylden, den hylde var ved Gyser-bøger. Daphney elskede Gyser og Kærlighed. Hun havde taget et Gyser roman. Med kærlighed, hun satte sig ned i en meget blød sofa. Og gav sig til at læse,

Camille havde valgt at gå på biblioteket, for at finde en bog, der kunne hjælpe hende med hendes eliksir lektier. Et mildt smil krusede over hendes læber, imens hun stod ved en reol. Hun vidste ikke helt hvilken bog hun skulle bruge, hun vidste bare at den skulle indeholde information om den eliksir, hun skulle fortælle om. Et lavt suk forlod hendes læber, da hun ikke brød sig om eliksir. Det var en af de fag hun ikke var specielt 'stærk' i.

Daphney så op og smilte, hun kunne se Camille. Hendes yndlings veninde/elev. Daphney gik derover og sagde. "Hej Camillle", Daphney smilte og så op

Camille stod optaget af bøgerne, så da hun hørte en stemme så hun forskrækket den vej stemmen kom fra. Hun så på pigen foran hende, det var Daphney .. En pige hun efterhånden kendte ret godt.
Et smil bredte sig langsomt over hendes læber. "Hey, hva' så?" Hendes stemme var afslappet. Hun vendte hovedet mod reolen igen og træk en bog ud af den. Det første hun gjorde var at slå op i indholdsfortegnelsen, for at finde eliksiren.

Daphney svarede. "Det går da fint, hvad leder du efter?" Daphney smilte og ventede på svar, imens så hun ned i den bog du åbnede. Hun så op og ned af bogen og smilte. "Eliksir hva'?"

Camille sukkede en anelse og så på Daphney. "Fint.." Hendes stemme var stadig afslappet og hun smilte mildt. Den eneste grund til at hun sukkede før, var egentlig fordi at hun ikke brød sig om eliksir, det havde intet med Daphney eller nogen anden at gøre. "Jep ... Eliksir." Hendes toneleje blev en anelse mere irriteret. Hun vendte blikket ned mod bogen igen og fandt eliksiren. Et bredere smil tonede frem på hendes læber. Nu var det egentlig bare om at komme i gang med at læse, og få lavet opgaven.

Daphney smilte svagt. "Jeg kunne hjælpe dig?" Daphney forventede garanteret et "Nej" men hun spurgte kun fordi hun ville hjælpe hende. Hun havde kun hjalp et par elever med at komme til time, toilettet og storsalen.

Camille så op på Daphney og rystede let på hovedet. "Jeg værdsætter at du vil hjælpe, men jeg har det bedst med selv at tja.. ordne det, og hvis jeg så ikke kan, så skal jeg nok sige til." Hun smilede undskyldene til hende. Der var jo intet personligt i det, det var udelukkende bare Camille, der bedst kunne lide at lave sine ting uden for meget hjælp. "Men hvis du også er i gang med noget, kan vi da sætte os sammen?" Hun lukkede roligt bogen i, og så smilende på hende.

Daphney smilte og svaret. "Okay!", Hun gik hen til sofaen. "Jeg skal læste lektier til FMMK" svarede hun hurtigt

Camille fulgte roligt efter hende, over til sofaen. Hun satte sig ved siden af hende og lagde bogen på bordet, sammen med noget pergament og hendes fjerpen. "Dejligt fag .. Altså FMMK." Hun så på Daphney og smilte mildt. Hun kunne utrolig godt lide Forsvar mod Mørkets Kræfter. Det var et fag hun fandt intressant og så var hun jo også dygtig til det. Dog brød hun sig ikke om, at de ikke måtte lærer besværgelser, men bare skulle sidde og læse om dem.

Daphney smilte. "Hvad er de yndlings fag Camille?" Spurgte hun og smilte, hendes var Botanik, FMMK og Eliksir.

Camille overvejede det lidt, inden hun svarede. "Fosvar mod mørkets kræfter, besvægelser, magiske dyrs pasning og pleje og spådom." Hun smilte mildt til hende, inden hun vendte blikket mod bogen, for at se hvilken side, hun skulle slå op på. Hun nikkede en anelse, og slog op på side syvogfyrre. Efter hun havde gjort det, vendte hun hovedet mod Daphney. "Hvad er dine?"

Daphney svarede hurtigt. "Botanik, FMMK og Eliksir."

Camille nikkede en anelse og smilte til hende, før hun vendte blikket mod bogen. Der stod, som i de feste eliksir bøger, hvordan man lavede eliksiren og hvile ingrediense man skulle bruge. Dog havde hun nok fundet den perfekte, da der også stod hvad eliksiren ville gøre og hvad der ville ske, hvis det nu gik galt.

En mand kom gående ind på biblioteket.
Man kunne tydeligt se at han hverken var elev eller vejleder, næ, han var nemlig den nye professor i flyvning Lando O'Connor.
Han var iført en standard sort kappe og et jakkesæt lignende inden under, han lignede bare generelt en ultra kedelig og tør lærer.
Han gik målrettet hen mod hylden med quidditch, for at finde bogen kaldet 'Quidditch igennem tiderne'.
Altså hvis det ikke var en oldgammel udgave hvor der ikke stod noget om ham og hans tid på Kenmare Kestrels, og selvfølgelig ikke at glemme hans tid på det Irske landshold som anfører.
Lando gik imellem hylderne, nogle elever stoppede ligefrem og så måbende til da deres idol kom gående forbi, hvis man ikke var interesseret i quidditch ville man ikke have en chance for at vide hvem han var, men hvis man gjorde ville man se det lige med det sammen.
Efter lidt tids forgæves søgen, stoppede han og gik hen til to elever (Camille og Daphney).
"Undskyld, kan I to sige mig om der er en opdateret udgave af 'Quidditch igennem tiderne'?" sagde Lando og så på dem, det ville selvfølgelig være underligt at en lærer spurgte to elever til råds, men altså han var jo ny her på stedet.

Daphney så straks på Lando. Hun skreg lavt da hun så det var Det Irske Landsholds Anfører. "Ja det ved jeg" sagde hun hurtigt...Hun synes det var ærgeligt hun kun var 15

Lando begynde at smile, samme reaktion hver eneste gang han opsøgte en elev.
"Ville det være for krævende at spørge hvor den er henne? Eller ville der være for meget at forlange?" grinte Lando.
Lando kunne ikke lade vær med at smile, det var så komisk at være 'kendt' og folk genkendte ham, især fordi at hvis man opsøgte folk blev de helt ude af den og vidste ikke hvordan og hvorledes.
"Ser du, der står nemlig ikke noget om de nye Irske landshold eller Kenmare Kestrels, og man vil jo selvfølgelig støtte de to hold ikke sandt?" grinte Lando, han havde selv gået på Hogwarts i sin tid, men det var jo lang tid siden, og nu var han lærer der, alt var bare en lille smule anderledes fra da han gik det.

Daphney tog bogen op fra sin taske. "Mener du den her?" Spurgte hun sødt. Hun elskede bare dem fra Irland. Især forid hun var fra Irland

Lando så overrasket på bogen, så hun havde den!
"Er det for besværligt hvis man kunne låne den? Jeg bliver nødt til at se hvem der har taget Lando O'Connors plads" Sagde Lando, grunden til at han omtalte sig selv i tredje person var fordi at han hadede overalt på jorden at minde folk at han faktisk var kendt.
"Tillader De frøken...? Hvad må man kalde Dem?" sagde Lando og rakte ud efter bogen, han var nærmest tvunget til at se hvem der havde taget hans plads på holdene.

Daphney smilte. "Okay da...Bare kald mgi Daphney" Daphney gav ham bogen og smilte, han talte faktisk til hende!. Hun var helt vildt glad

"Mange tak frøken Daphney." sagde Lando og tog bogen.
Han bladrede igennem de mange sider indtil han kom til Kenmare Kestrels, "Efter Lando O'Connor, opsigelse har klubben været nødt til at ansætte O'Connor ærke rival på holdet som anfører." læste Lando højt, tænk engang, måske skulle han havde blevet på holdet opg beholdt sin plads i rampelyset.
Han turde ikke se hvem der havde taget pladsen som anfører.
"Tør man spørge frøken Daphney, hvilket hold holder De med i dette års quidditch turnering?" sagde Lando, siden hun havde den nyeste udgave måtte hun naturligvis følge med i kampene, og måtte derfor også havde et favorit hold.

Daphney svarede. "Irland, da det er der jeg kommer fra" hun smilte hurtigt og så på Lando

Lando rakte hende bogen endnu engang.
"Irland... Åh Irland, de har også spillet en fantastisk sæson sidste år" sagde Lando. Selvfølgelig hentydede han også til sin egen præstation, men de havde faktisk spillet helt fantastisk.
"Nu er det vist på tide at jeg husker mine manerer og præsentere mig selv.... Jeg er professor O'Connor, Lando O'Connor" sagde Lando, han regnede med at hun vidste hvem han var så der var ikke brug for at fortælle mere.
"Jeg er ansat her for at undervise jer kloge hovedet i hvordan man flyver" sagde han kort.
Da han gik på skolen var det stort set kun quidditch og 'Forsvar i mod mørkets kræfter' der havde interesseret ham, og nu, ja han havde vist fulgt sin drøm.

Daphney smilte. "Jeg elsker at flyve. Jeg ønsker mig at blive Quidditch anfører"

Lando smilte ved tanken om at hun mindede ham om sig selv da han var på hendes alder.
"Kom til mine timer, kom når der er udtagelse til holdene, følg dine drømmer og du vile måske en dag ende op som Irlands tidligere anfører" grinte Lando, selvom han grinte mente han det død seriøst, Lando var bare meget glad af person.
"Sig mig Daphney hvilket kollegie er du fra?" sagde Lando og begynde at gå blandt hylderne, han havde ikke været her længe, det var næsten som om at tage en tidsmaskine tilbage i tiden.
Alt var helt som det plejede.