Et eller andet privat emne med Dylan.

Sted: OPholdsstuen.
Tid: Før timerne.
Omgivelser: Ting og sager.
Vejr: Dissede.

Remus sad nede i opholdsstuen, og røv kedet sig. Han sad i sofaen, og svigede lidt med sin stav. Hvad skulle han dog lave, og på denne tid om morgen.


//Det bliver bare korte svar...//

P: Billede

Dylan gik op ned i krypten, og sagde kodeordet. "Ormetarm" imens gik hun ind af hullet og sagde. "Hej Remus" hun synes han var ok lækker med og?

Remus kiggede om på hovedet og så på Dylan. "Morgen Dylan..." sagde han træt og ligeglad. Han rejste sig op, og lagde staven ind i kappen, som om der var en slags lille lomme.

Dylan smilte svagt. "Har man sovet godt?" Hun have ikke uglet hår da hun syntes det kunne være en smule klamt. At se sådan ud foran en dreng.

Han trak på skuldrene. "Det har jeg vel.." sagde han så, og så hen på hende. "Har du?" han havde utral uglet hår.

Dylan lo kort. "Jep det var vel okay" Hun så på sig selv og så på dig. "Dit hår er uglet, det ligner ikke dig Remus"

Remus så underligt på Dylan. "Er det ikke normalt for mig?? Jeg gør aldrig noget stort ud af mit hår som alle andre..." sagde han så gabende.. Han var vidst alligvel træt?

Dylan grinte. "Det er jo komplet ligemeget ikke?" Hun grinte ikke mere og ordnede sit eget hår. Hun kløede i det hun havde ikke lus. Adr nej det havde hun ikke.

Remus rystede på hovedet af hende, og smilte svagt. "Det undre mig at du et blevet sat på Slytherin, såre du andre og håner dem?" spurgte han så, og gik hen til sofaen igen. HAn klappede på den, som om hun skulle sætte sig.

Dylan vidste godt hvad det betød hun testede ham bare. "Skal jeg sætte mig?, Og ja igår mobbede jeg Amy Dunck" sagde hun hurtigt

"Jep" sagde han, og så om på hende, med at mobbe. "Jeg sagde ikke mobbe.. Når vi håner andre, er det for at vise hvem vi er.. vi skal være stærke i selvværet.. Men hvem er hun?" spurgte han s.

Dylan satte sig ved siden af Remus. Hun smilte lidt og så på ham. "Ja det ved jeg godt, vi håner ofc. Jeg begynder snart på det. Og Dian Wesley, overvejer at kalde ham Væsel eller Weasel".

Remus smilte overrasket og træt. "Go' pige." sagde han, men da han hørte det med Dian, "Jeg mener vel nok, at Kashmir er hans offer.. Og jeg tror heller det er så godt, hvis en 5.års elev begynder at håne en 17 årige dreng, der har arbejde.. og træner... den And.." sagde han med et suk. "Han er sgu en and" gab.

Dylan grinte af det han sagde. "En and?" Hun begyndte at fnise at det andet han sagde. "Du mener jeg er en Go' pige?"

Remus grinte svagt. "Jep..Duck" sagde han med et smil. Han så ikke overrasket på hende nu, men var alligvel lidt. "Ja?" - "Noget du ville snakke om?" spurgte han så.

Dylan ved ikke hvad hun skal sige. "Tja....Vi kunne snakke om...Skoleballet?"

Remus trak på skulderen. "Hvem skal du føles med?" spurgte han så?

Dylan sukkede. "Ingen, ingen kan lide mig på skolen. De siger at jeg er for snobbet....."

"Alle slytherin elever kan lide hinanden. Ellers ville VI ikke være her." sagde han med et smil på læben. "Har du da ikke selv spurgt nogle?"

Dylan måbede. "Jeg har spurgt alle drenge som er single, undtagen...Dig"

"Også Kashmir? William og alle de andre tossede drengerøve?" sagde Remus med et smil over læberne.

Dylan så på ham. "Ikke William eller Daniel Blue, de er totalt vilde med Stephanie Kessler, den drengeglade nar. Hun flirter konstant med drenge hele tiden!"

"Hun er jo også professor Kesslers barn?" sagde han med et grin. "Hvorfor mund hun skal skiles?" han så spørgende på hende. "Men prøv at spørg dem alligevel..."

Dylan så lidt på ham. "Vil du gerne til ballet med mig?" Spurgte hun svagt og smilte lavt. Hun kløede sig i nakken og smilte ikke mere.

Remus ventede med at svare til at han så hendes reaktion. "Nej.. For du vil ikke med mig, og det er okay" sagde han så med et svagt venligt smil.