Boring day...~Camille Prew & Daphney Wynix~

Tid: 13.45
Sted: De Tre Koste
Omgivelser: Mennesker...
Vejr: Solskin, dog er det stadig koldt...
Påklædning: Sorte bukser, lyserød top og en jakke udover...

Elena gik ned af gaden, hendes hænder var begravet i jakkens lommer. Hendes øjne kiggede efter det lille værtshus hun havde 'elsket' så højt da hun gik på skolen.
Hun fik øje på nogle piger fra Hufflepuff som hun havde set et par gange da hun selv gik på Hufflepuff. Pigerne havde enten ikke set hende eller genkendte hende ikke, for de gik bare videre.
Et lille smil spillede på Elenas læber da hun vendte sig om og gik videre ned af gaden mod De Tre Koste.
Allerede et par meter før kunne man høre larmen fra kroen. Latter og råben hang i luften, og da hun kom ind i værtshuset mødte lugten af øl, hende som en mur.
Hun smilte svagt, bestilte en ingefærøl og satte sig ved et ledigt bord.
Hun tog en lille bog frem fra hendes taske, en fjerpen og noget blæk.
Med sirlige bogstaver skrev hun:

Dear diary
I dag da mig og Katherine kom til døren i vores forældres hus havde jeg sådan en underlig følelse, en følelse af at alt ikke var rigtigt, at det ikke var som det skulle være.
Følelsen havde jagtet mig siden morgenstunden, jeg havde ellers været sikker på at dagen i dag ville blive bedre end nogen andre.
Katherine bankede på døren med et sammennidt udtryk, som om at følelsen smittede af på hende også.
Efter det sidste bank forventede jeg at høre den sædvanlige lyd af mor der kom ned af trappen og far der råbte inden fra kontoret.
Men her var stille, dødsensstille...

Elena læste den lille side igen og igen, det lille minde var godt nok ikke fra dagen i dag, men det var et minde hun ikke kunne få ud af hovedet, den dag deres forældre var forsvundet i den blå luft.
Hun tog en slurk af ingefærøllen og mærkede den velkendte følelse af at blive varm af en kold drik. Underligt...

Daphney gik ned til De Tre Koste. Hendes hår var sat op i en hestehale og hun gik ind, hun gik over til Elena Gilbert og svarede. "Hej". Hun smilte stort og satte sig ved bordet. "Kan jeg sidde her?"

Påklædning; En sort, enkel top, et par blå jeans og hendes sorte jakke.

Solen lyste jorden op, og snakken fra De Tre Koste kunne høres, allerede inden døren blev åbnet. En lyshåret pige kom gående hen af vejen. Håret hang løst ned over hendes skuldre og et svagt smil kruste over hendes læber. Hendes hænder var proppet ned i jakkens lommer. Pige, Camille ville hen til kroen, da det var hendes abselutte ynglingssted i Hogsmeade.
Hun tog langsomt hænderne op af jakkelommerne og skubbede døren op. Hun holdte den lidt, inden hun til sidst gik ind af døren og så lidt rundt. Lugten af øl var overvældene og kaftig, men dog var den egentlig også behagelige, måske fordi hun var så vant til den. Hun lukkede kort øjnene i og trak vejret dybt, hvorefter hun gik over for at bestille en ingefærøl. Kromanden så bare på hende, nikkede tungt og hældte ingefærøllen op i et øl glas. Hun stod lettere utålmodigt og ventede, da hun ikke ligefrem var en pige med den største tålmodighed. Da hun, endelig, fik øllen så hun sig lidt omkring. Hun ville gerne finde et tomt bord hvor hun kunne sidde, eller et sted hvor hun kendte nogen.

//Var lidt krea. løs. oO' //

Toskikkelser, begge piger kom ind på kroen, ikke at Elena gav dem særlig meget opmærksomhed.
Hun sad og læste hendes tekst igennem igen og igen, hun dybbede pennen i det sorte blæk og skrev videre:

Katherine så på mig med et udtryk der nok skulle være beroligende, men rædslen var malet over hendes ansigt.
Hun tog min hånd og satte hendes nøgle i og vred den rundt, tog i håndtaget... men det sad fast. Katherine begyndte at græde og prøvede alle hendes nøgler, håndtaget sad fast og døren rokkede sig ikke.
Jeg kiggede på døren der altid plejede at åbne sig og når den gjorde strømmede den friske duft af hjemmebag ud.
Nu stod huset tomt, alt hjemligt havde forladt stedet. Lyset var slukket og huset var tomt.
Jeg mærkede følelsen blive forværret da Katherine græd endnu mere og gav et lille skrig fra sig. Jeg så op, solen skinnede og himlen var blå. Jeg kunne ikke forstå det, hvordan kunne himlen være så blå når vores forældre var væk? Hvordan kunne solen tillade sig at skinne når vores forældre var døde?
Katherine tog min hånd og vi gik ned af verandatrappen, træet knirkede under os men det var ligegyldigt, alt var ligegydligt.
De blev eftersøgt hos politiet, men en følelse siger mig at de aldrig bliver fundet.... i live...


Nu var der en stemme der sagde noget, hun løftede blikket og så ind i øjnene på en rødhåret pige.
Det pigen spurgte om overrumplede hende, hun havde aldrig været særlig god til at få venner eller tage sig af andre. Kun hendes niece havde kunnet få hende til at føle lidt omsorg overfor andre.
"Eh... Ja, det kan du vel godt.", hun prøvede at smile tilbage til den rødhårede pige, det var ikke ligefrem det hun havde forventet af at besøge De Tre Koste. om lidt ville der vel komme en pige fra Hufflepuff, bare et gæt men noget sagde hende at det var rigtigt....

//Skal vi ikke have en rækkefølge? Elena -> Daphney -> Camille?

/7Hvorfor//

//Fordi at hvis en er offline i et stykke tid og de andre to er meget online, så fortsætter emnet og når den tredje så kommer tilbage er vi langt foran hende... Jeg synes at vi skal vente på hinanden ^^

//Okay?//

//Svar nu bare...

// det virker som en ret god ide, så vi alle ligesom kan følge med.. //

Daphney smilte. "Mange tak" og så satte hun sig. "Er det din dagbog?"

Camille så bare tungt rundt. Hun kunne se en masse bekendte ansigter, men det var dog ikke ligefrem nogen hun kendte nok, til at ville sidde hos. Hvorfor skulle hun også være så tja.. søgende efter venner? Kunne hun ikke bare sætte sig ved en eller anden fremmed? Hun lod blikket glide lidt rundt og noget velkendt rødt hår fangede hendes opmærksomhed. Daphney, hende kendte hun, endda ret godt. Men hvem var pigen hun sad ved? Hun kunne ikke kende hende, hun lignede ikke en fra skolen, men måske var hun faktisk det?
Hun nikkede langsomt, knyttede sin ene hånd en anelse og gik beslutsomt ned mod bordet. I hendes højre hånd bare hun ingefærøllen. Det kunne være hun måtte sidde der .. Det var i hvert fald et forsøg at spørge, var det ikke? Hun nikkede igen, bare for at gi' sig selv ret.
Hun stoppede op lidt fra bordet og så på de to piger, med et lettere nervøst blik. "Eh.. Må jeg måske sætte mig her?" Hun fremtvang et svagt smil, bare for at virke mere afslappet og sådan. Hun lod kort blikket glide rundt, det endte dog på de to piger igen lidt efter.

Elena lukkede instinktivt bogen, ikke fordi hun havde noget imod pigen... mest fordi hun selv hadede når andre snagede i andres sager, derfor havde hun heller aldrig overvejet journalistjobbet på skolen, skønt mange havde prøvet at lokke hende til det.
"Eh... ja, det er det.", hun kiggede ned på den røde silkeindbundne bog ned japanske tegn hun selv ghavde tegnet i kedsomhed. Hun havde skrevet i den næsten hver dag da hun gik på skolen indtil... ja, indtil den dag hvor hendes forældre forsvandt.
Hun smilte stille til den fremmede da hun satte sig, også hun havde ingefærsøl med. Det ville ikke overraske Elena, hvis de fleste elever på skolen bestilte ingefærsøl.
Hun besluttede at man måske burde være lidt venlige overfor den fremmede pige, så hun startede med at præsentere sig selv:"Jeg er Elena Gilbert..", for derefter at spørgere i en lidt mildere tone:"Hvad hedder du?"
Endnu en pige kom hen, med ganske rigtigt som Elena havde forudsagt, en ingefærsøl i hånden.
Elena smilte stille til hende, det var underligt, denne pige virkede både lidt usikker og meget afslappet på samme tid, ja som sagt var verden underlig.
Hun lænede sig lidt tilbage og studerede krostuen lidt, før hendes blik atter vendte tilbage til sine sidekammerater.