Helt alene....

S: Søen
V: Koldt
T: 18:30
O: Kun Daphney

Daphney var ked af det. Hun troede at Dian ikke kunne lide hende mere men istedet Emilia O'Callaghan. Hun smilede ikke og hendes knæ lå på hendes skød. Hun græd men man kunne ikke se tårende da det var mørkt.

//Hvordan ligger man sine knæ på sit skød? :)//

Dian hørte en hulken, da han gik hen mod siden. Hulken kom nede fra søen, så det kunne ikke være Hulda. Han vendte om og gik der hen. Han havde et håndklæde over skulderen, og shorts på. Han havde sjovt nok bare sine gummisko på. Da han kom der hen, kunne han se det var en pige. "Hvad er der galt?" spurgte han så.

//Aner ikke//

Daphney's røde hår svingede om på siden. Hun så Dian, og valgte ikke at svare før lidt tid. "Æhm...jeg"

Han satte sig på hug ved siden af hende. "Jeg hvad?" spurgte han så. han aede hende på ryggen, ligesom for at trøste.

Daphney så op. "Jeg tror bare at nu hvor du begynder at være sammen med hende der Emillia bliver jeg helt glemt"

Dian lavet et lidt "What" face af det. "Emilia? Jeg har knap nok snakket med hende?" sagde Dian og hævede det ene bryn.

Daphney sukkede. "Det er bare fordi at jeg kan lide dig og ville måske være mere end venner"

Hendes ord kom bag på ham. "Du mener kærester?" lød det fra ham, han rettet blikket ud mod søen. "Jeg ved ikke.. Jeg kender dig jo ikke særlig godt.. Selvom du kender mig godt"

Daphney smilte svagt. "Jeg mente også at du skulle spørge når du vil" svarede hun

"Skal jeg?" Spurgte Dian, han vendte blikket mod hende. "Forventer du bare at jeg kysser dig her og nu, fordi .. ja?" han var blivet forvirret. Han tænkte lidt over hvad professor O'Connor havde sagt med hans Quidditch spil, så han tænkte ikke helt klart.

Daphney så mærkelig ud. "Nej?" Svarede hun

Dian rystede på hovedet. "Undskyld.. Jeg er bare lidt oppe at køre over noget professor O'Connor sagde til mig.." sagde han.

Daphney smilte. "Professor O'Connor kendte min mor. Det gjorde jeg ikke hun døde 2 dage efter min fødsel"

Dian kiggede stadig ud på søen. "Det jeg ked af, det må havde været hårdt, ikke?" spurgte han.

Dian kiggede stadig ud på søen. "Det jeg ked af, det må havde været hårdt, ikke?" spurgte han.

Daphney smilte svagt. "Jo det var det. Men.....Nu om det"

Han kiggede igen på Daphney. "Okay..." han anede ikke hvad han skulle svare.. Det var det eneste han kunne finde på. Men dog var han lidt bange for at hun ville kys ham nu og her eller overfalde ham.

Daphney sad bomstille. Mon han ville gøre noget?

Dian sad bare og stirrede på hende. "Hm?" var den eneste lyd han kom med.

Daphney så på klokken. Hun sukkede "Klokken er 20:45 hvilket betyder at vi skal op til vores Sovesale"

Dian kom ed et seriøst blik. "Jeg går ikke på skolen.. Hvorfor .. okay.." han ville bryde reglerne, selvom han ofte selv gjorde det. Han rejste sig op. "Hmm"

Daphney så på Dian. "Hvorfor mon vi skal så tideligt i seng? Det er jo Lørdag imorgen"

Dian så ned på hende. "Det er jo det jeg mener?" sagde han så, han lagde armene over kors, og så ud over søen igen.

Daphney smilte svagt. "Jeg går ikke tilbage til slottet"

Dian så på Daphney. "Okay... hvaså nu?"