Helt alene, føler sig trist(Åbent emne)

S: DHK
T: 12:30
V: Stormfuld dag
O: Øde
P: Billede

Kathrine var krummet sammen et sted i De Hemmelige Korridorer, hun var trist. Meget trist, og det kunne man ikke ændre meget på. Hun så på sig selv og sukkede, hun havde ondt i brystet. Det havde hun haft hele dagen. Hvilket hun var blevet meget sur over. Hun var trist, men hun vidste stadig ikke hvorfor. Hun tænkte og tænkte, hvilket var meget irreterende for hende.

Karolina gik med sin skole uniform, hun havde lige en fri time, og valgte at gå lidt rundt. Hun så så Kahsmirs lillesøster, og prøvede at lade være med at se på hende, men hun haved godt set, hun lavde lidt ondt i kroppen, og gik så derfor hen til hende. "Hvad er der sket?" spurgte hun koldt.

Kathrine var stadig krummet sammen, men hun kiggede op på Karolina, hun smilte svagt men så derefter ned igen. ”Hvad vil du?” Spurgte hun gnavent og smilet gik straks væk, hun var ikke i humør til hende nu. Især ikke nu! Hun var godt sur over at hun havde været kærester med Kashmir.

Der var stille på gangen. Man kunne stort set intet høre, på nær skridtene fra en enkelt dreng. Han kom vandrende hen af gangen, uden at vide hvad han egentlig skulle. Han havde bare trængt til at komme lidt væk, med sin bog. Sidde alene og læse. Specielt når han ikke læste så ofte, var det rart endelig at have fundet en god bog, og så sætte sig et sted hen, hvor han højst sandsyneligt ville være alene.
Drengen var Christopher. Elev på Hogwarts, syvende og sidste år. Han var klædt i et par sandfarvede bukser, hans allstars og en grå t-shirt, meget lig alle de andre t-shirts han havde. Han lod blikket glide lidt rundt på gangen, og proppede den ene hånd dybt ned i lommen. Den anden holder om bogen. Hans stav var proppet ned i baglommen, og han kunne ikke lade vær med at smile lidt.

Vi laver et Ludo Kathrine(Mig) - Karolina - Christopher Ok?

//Allright.//

//Må jeg så svare nu?//

//Det er din tur :3//

Karolina kiggede irritered på Kathrine, over hendes reaktion. Hun vendte blikket væk, og fik øjne på Christie. "Ikke dig noget," sagde hun koldt og gik hen til Christopher. "Halløj Christie" sagde hun med et smil på læben. "Må jeg spørger dig noget?" spurgte hun så, selvom de ikke var langt fra Jonathan number 2. Hun holdte om sin ene bog, og holdte den tæt ind til sig, og så lidt alvorligt men også nervøst op på Christopher.

//sorry det korte svar//

Skal logge, vi kan gå videre imorgen ikk?

//ja.//

Christopher stoppede op, fordi han hørte nogle stemmer. Han så over mod lyden. Den ene stemme var tydelig velkendt, men den anden fremmed for ham. Et svagt smil bredte sig over hans læber.. Karo. Han lyttede lidt til deres samtale, indtil hun fik øje på ham. Han smilte til hende. Den velkendte korthårede pige, som han vidste de fleste ting om, kom gående over til ham. Han så på hende, lyttede til hvad hun sagde og nikkede så en anelse. "Ja.." Han rynkede brynene en anelse, da hun pludselig så lidt mere seriøs ud end før, hvor hun havde smilet til ham. Han lod hovedet glide lidt på skrå, og stod nu bare og så på hende. Afventende og rolig, men også undrende. Han tog hånden op af lommen, for at fører den igennem sit hår, den endte dog i lommen igen bagefter.