Lidt hygge med William(William Herbert)

S: Luna's hjem
T: 13:20
V: Regn
O: Hendes forældre

Luna sad i sin sofa. Hun havde ikke fået besøg af nogen. Hun var også lidt bims, men det kan man ikke ændre på. Hun læser i sit blad Magiske Tider. Hun ejer på en måde bladet. Hun læser og læser, men hun kan ikke finde noget der er godt at læse. Hun smider bladet i skraldespanden og sukker. Hendes mor råber lidt ude fra køkkenet. "Luna? Højst 3 personer herhjemme ok?" Luna råber bare igen. "Jaja mor", hun keder sig enormt.

Det øs regnede. William havde været ude på en gå tur og havde været så uheldig at være for langt væk fra sit eget hjem eller skolen. Hans hår var driv vådt og ligeså hans tøj. Han havde en bluse på med supermanstrykket på og nogle normale mørkeblå cowboybukser på.
”Fandens til vejr,” brokkede han sig og klemte øjnene af og til sammen da vandet plaskede ham i ansigtet. De gange hvor han lige kunne se lidt ud i det grå, tågede vejr kunne hans se nogle huse længere fremme. Der var nogle ældre mennesker der lige var gået ud af et af husene, men der var stadig lys ud af et af vinduerne. William gik hen til vinduet og kiggede søgende ind i det. Han ledte efter en eller anden som måske kunne tilbyde ham et sted han lige kunne søge lidt i ly hos.
Han fandt en blond pige og bankede på hendes vindu. Han havde sammenklemte øjne og en hud der skinnede ufattelig meget i det mørke og tågede vejr.

Luna så ud af vinduet, hun så ikke hvem, men holdte hænderne for munden. Hun løb straks hen til døren og flåede den op. ”Kom ind din stakkel” sagde hun blidt og sødt. Hun smilte stort til ham. Hun løb ud i køkkenet, hentede noget kakao og et håndklæde. Hun løb ind i stuen og lagde hånklædet og kakaoen på stuebordet. Hun satte sig og ventede blot på han skulle komme ind. Hun elskede når hun fik besøg. ”Hvem er du fremmede?” spurgte hun ham blidt. Hun var på ingen måde vred, nej hun var hjælpsom hvilket ikke tilhørte hendes familie. Hendes familie var rig og grådige, og hun var slet ikke som dem.

William så hun så overrasket ud og så at hun løb ud af sit værelse. Om hun hentede et bat for at slå ham ned eller hvad hun ville så bakkede han lidt ud fra hendes vindue. Næsten lige efter åbnede døren sig til huset. Han så overrasket på hende. Da hun kaldte ham ind luntede han hurtigt hen til hende, men hun var allerede fløjet videre af sted. Han stod som en druknet mus midt i deres gang og dryppede på deres gulv. Pigen fløj nærmest af sted rundt i alle lokaler. Han så hun gik ind i et af rummene. Han begyndte med langsomme og varsomme skridt at gå mod rummet. Næsten lige da han var nået der hen, kom hun ud med en kom kakao og et håndklæde. Men hun fortsatte videre ind i et andet rum, William fulgte stadig efter. Hun havde sat sig og han kiggede på hende fra rummets døråbning.
”William. William Herbert.” Præsenterede han sig selv og gik roligt ind i hendes stue. Bag William kom der våde spor efter ham – dog intet andet. William kiggede på væggene efter billeder, men fandt det uinteressant og kiggede så på pigen. ”Og De?”

Luna så bare på ham. ”Luna Scar Moonlight” sagde hun. Hun tog håndklædet og gav ham det. ”Her” sagde hun. Hun var meget gæstfri og syntes at hvis hun skulle være her måtte han også. Hun kiggede lidt ned og så på William igen. ”Men dit navn er yderst pænt” sagde hun sødt. Hun var klog, sød og sjov. Men også tæmmelig mærkelig, men alligevel. Det er jo tanken som tæller. Luna så igen på ham og smilte større. Hun ville gætte om han er omkring 5-6 årgang. Men det behøvede hun egentlig ikke at spørge om, hun kløede sig i nakken og smilte endnu venligere. ”Jeg er for resten journalist for mit eget blad. Magiske Tider og jeg er vejleder for Ravenclaw”.

William smilede og nikkede til hende, med at han havde hørt hendes navn. Han tog i mod håndklædet. Han takkede for håndklædet. ”Og dit navn er også,” sagde han og smilede og en del taknemmeligt. William smilede til hende. ”Spændende,” sagde han en smule uinteresseret. ”Jeg er elev på gryffindor og går på sidste årgang,” sagde han og kiggede hen mod sofaen. Betragtede hvordan stuen var indrettet.

//Undskyld længden.. kunne virkelig ikke finde på noget…//