Candy - Frit emne.

T; Klokken er omkring 11:50.
S; Kandisbaronen.
O; En masse mennesker og helt vildt meget, lækkert, slik.
V; Der er faktisk ret godt vejr. Lettere køligt og en svag vind, men dog solskin.
P; Camille bar et par helt normale jeans, hendes brune støvler og en sort top, med et blå skjorte udenover. Hun havde ladet hendes hår hænge og havde bare taget et 'pandebånd' på. Hun bar dog en sort jakke, udenover hendes andet tøj.

Camille stod inde i kandisbaronen. Den søde duft af slik havde omsluttet hende, lige som hun var gået ind af døren. Hun elskede virkelig duften, selvom hun ikke ligefrem var typen der ofte spiste slik ... Faktisk gjorde hun det ret sjældent.
Lige nu ledte hun bare efter noget enkelt og lækkert. Noget hun kunne gå og spise lidt af, imens hun forsatte rundt i Hogsmeade. Hun elskede at være i Hogsmeade, den enkle dag hvor de måtte tage dertil, hvis de havde en underskrift. Det var virkelig skønt! Også det med at komme lidt væk fra skolen og bare slappe helt af. Ikke fordi hun ikke kunne lide at være på skolen, men det var jo også rart til tider bare at komme væk.
Et lavt suk forlod hendes læber. Det var et afslappet og ret tilfreds suk, da det bare var fordi hun nød at stå her.
Hun befandt sig foran en stor plastickasse, hvor der lå en masse bolsjer. De var stort set alle sammen forskellige farver. Hun overvejede lidt at købe nogle af dem, fordi hun så bare kunne tage et, når hun lige havde lyst.

William gik ude på Hogsmead stredet. Han var i højt humør. Glad af hulens til. Men han ville have noget til sin lille tur rundt. Ellers ville hans humør sikkert dykke på et tidspunkt. Han smilede glad for sig selv og drejede ind i butiken med slik så ens øjne nærmest ville poppe ud.
Han gik op ved siden af en pige som kiggede på nogle bolsjer. Han kiggede lidt på dem, lige som hende. Der ud over kiggede han på en masse af de andre ting de havde i butiken.
”Hey!” sagde han lettere kaldende på en af butiksarbejderene der stod bag disken og lavede ingenting. ”Kan jeg femten af de her bolsjer til pigen her?” sagde han og kiggede over på den blonde pige. Hun var enlig utrolig køn. Han smilede blidt til hende og arbejderen kom hen foran glasruden og spurgte hvilke hun ville have.

//Ville gerne have skrevet mere men skulle gå ud med familien//

Camilles blik hvilede forsat på de mange bolsjer. Faktisk så de utrolig lækre ud, men hun vidste ikke helt, om hun skulle vælge nogle andet, eller tage dem. Hun så så væk fra dem, da en stemme brød ind i hendes bevidsthed. Hun så op på en dreng, som talte til en af butiksarbejderne. Hun så undrende rundt, for at se om han fulgtes med en pige, og det var først da butiksejeren hendvendte sig til hende, at det gik op for hende at han havde snakket om hende.
"Åh... Bare tag nogle." Hun smilte kort til butiksarbejderen, som begyndte at tage bolsjer, hvorefter hun vendte blikket mod drengen. Hun kunne ikke komme på hvor hun havde set ham før, dog vidste hun bare at hun havde set ham før. Måske på skolen? Det var sikkert der. Han kunne sagtens være elev på skolen..
Hun lagde hovedet undrende på skrå og betragtede ham bare i tavshed. Hvorfor gav han hende dog nogle bolsjer, forventede han at hun betalte for dem senere? Så ville hun nok blive en anelse irriteret, men han virkede ikke som sådan en. Måske var han bare ufattelig sød?

//Det går nok. ^^ //

William smilede bredt til pigen. Han havde set hende før. Men Det var bare ikke her... Det måtte være et sted på skolen måske? Hun var yngre end ham, så det kunne ikke være i timerne...
Han kom i tanke om en dag for nogle uger siden ude foran skolen hvor han havde gået forbi nogle piger hvor hun var i blandt*.
Damen rakte posen hen over kateteret, ”Tre galleoner Og syv sølvsegl,” sagde hun kort. William tog posen og gav den til pigen, ”Jeg gir',” sagde han med et bredt smil og rakte den blidt ud til hende.
”William Sander Herbert” sagde han blidt og gav hende et elevator blik. Han kunne virkelig ikke stå over for piger! Han elskede dem og deres kroppe. Deres smidige bevægelser og deres sukker søde stemmer og deres fantastiske former. Hende her var i hvert fald en af dem der gik lige i skabet på ham. Han havde det næsten som om at en lavine oversvømmede ham.

//*Fandt lige på noget ikke x3?//

Camilles blik hvilede blot på drengen, imens et halv nervøst smil krusede over hendes læber. Han var da egentlig ret så sød overfor hende, og han så da egentlig også godt ud. Hun rystede hurtigt på hovedet af sig selv, da det var forkert. Hun vendte kort blikket over mod butiksarbejderen, da han tog imod pengene. Hun nikkede blot en anelse, og så så på drengen igen. "Åh.. Jamen mange tak." Hendes stemme var stadig halv nervøs, men alligevel var hun en del mere afslappet nu.
Hun så sig lidt omkring, inden hendes blik endte på drengen, William. "Jeg er Camille Augustus Prew." Hun så blidt på ham, imens et stort smil havde bredt sig over sine læber. Hun kunne ret godt lide at hun havde en at snakke med nu, så hun ikke bare stod derinde og stenede. Hun så lidt ned på posen med bolsjer, men hendes blik blev hurtigt rettet mod William igen.

// Jear. x3 //

Daphney gik ind i Kandisbaronen da hun så Camille. "Hey Camille se jeg har farvet mit hår" svarede hun og smilte til Camille.

William smilede blidt til hende. Det så ud som om hun var glad for at han købte nogle til hende, ”Det var så lidt” svarede han hende igen med et blidt smil. Hun var virkelig yndefuld. ”Det er virkelig et flot navn,” roste han hende og smilede en anelse charmerende. Nu var de jo ikke på skolen område, dermed ville Nidkjærs regler ikke tælle her. Hendes mørkebrune øjne var fortryllende og fangende, og den måde som hendes øjenvipper var fremhævet med mascaraen klædte hende enormt godt.
William var klædt i en mat rødbrun skjorte med et sort slips og havde nogle brungule bukser på, hvor et sort bælte holdte dem rigtig oppe, så de ikke han nede om røven. Det var sådan noget han ikke kunne lide. Udover det havde han nogle røde gummisko på.
Han smilede bredt til hende men hans blik blev rettet over til en anden pige som afbrød.
En rødhåret pige. Han havde ikke set hende før. Eller havde han?
Han tænkte kort før han prikkede hende på skuldren, ”Hej, jeg hedder William,” sagde han en smugle tøvende, da han ikke rigtig vidste hvad han skulle sige.

Daphney vendte sig om. "Hej William, jeg hedder Daphney"

Camilles blik hvilede på drengen. Han var så utrolig charmerende og virkelig flink overfor hende. Hun havde aldrig oplevet det på samme måde, eller jo.. en enkelt gang havde hun faktisk. Hun ville gerne løsrive blikket fra ham, men hun kunne ikke helt få sig selv til det. Hun mærkede varmen brede sig i hendes kinder, hvilket hun vidste, resulterede i at en rød farve kom frem. "Åh.. Mange tak." Hendes stemme var halv nervøs, men dog stadig glad. Hun smilte mildt til drengen.
En stemme brød ind i hendes hoved og hun drejede hurtigt hovedet væk fra William og så dermed på den velkendte pige, hendes veninde, Daphney. "Ja.. Det har du sørme også.." Hun smilte halvt til hende. Egentlig kunne hun ikke forstå, hvorfor hun havde valgt at farve det rødt. Det klædte hende, det var ikke det, men rødt? Det var ikke ligefrem en normal farve, den var mere opsigstvækkende.

//Ska ud og gå med mine hund.. ^^' //

William smilede blid til hende. Hendes rødmen var kær og brød den gyldne hudfarve. Hun var ret så tiltrækkende. Det var helt utroligt. Hendes øjne var dybe. En større lyst til at kysse hende pressede på ham. Men han kunne dog styre sig. Camille. En sød, sød Camille.
Han nikkede blidt til pigen, Daphney. Hun virkede til at være en der ikke rigtig... Tænkte sig om, hvis han selv skulle sige det. Hendes hårfarve måtte vel være ny, siden hun nærmest lige havde sagt hun havde farvet det. William kunne ikke lide farven. Den var lidt opmærksomhedskrævende. Dog var det ikke den der røde brandbils farve, som en masse gik rundt med.
William kiggede tilbage på Camille. Lysten fra før om at kysse hende kom igen, men trangen til at løbe udenfor var der også.
Udenfor skinnede solen og en lettere forårs stemning var der ude. Duften af slikket bredte sig stadig rundt i lokalet. Den søde duft var næsten for meget at bede om. Men det var alligevel hyggeligt.
Pludselig kom en tanke til at han måske skulle købe noget til hende Daphney. Men hvad skulle han købe? Det var jo ikke lige frem sådan at hun stod og kiggede på noget...

//Det okay vi ses bare senere Camille. Og Daphney, jeg kunne ikke bede dig om at skrive lidt længere i dit næste svar? Det er lidt svært at svare på det ^^'//

Camille så på Daphney med et halvtænkende blik. Hun kunne ikke helt beslutte sig for, om hun kunne lide farven eller ej. Hun ville aldrig selv kunne farve sig hår rødt, men det var måske også fordi hun virkelig elskede farven hun havde nu. Den blonde farve, som på en måde kendetegnede hende. Hun vendte halv forsigtigt blikket mod William igen. Hun ville gerne sige noget til ham, noget som ville bryde stilheden der havde lagt sig mellem dem. Smilet fra tidligere, det mere afslappede, havde på ny fundet vej over hendes læber.
Hun vendte blikket mod ruden. Hun kunne faktisk godt bruge at komme lidt ud, lade den svage vind kærtegne hende og ladde den lege med hendes hår. Hun lukkede blidt øjnene i og drømte sig nærmest helt væk. Hun kunne ligefrem mærke vinden mod hendes ansigt og den beroligende lyd fra fuglenes sang.

// Godt'Godt. //

//Hvad gør vi nu, da Daphney er blevet slettet?//