To ynglinds profe. Kent&O'Connor

Lando stoppede og så på ham.
"Mener du Kashmir Jonathan? Ham der der skriver for skolebladet? Nidkjærs øjne? Har du været bedste venner med ham?" sagde Lando og stoppede og så på ham, det virkede bare ikke helt som om de var to der passede sammen.
Lando havde selv haft problemer med sine venner da han blev kendt som quidditch spiller, men hvis man skule følge sine drømme var man nødt til at sætte sig selv højere end venner.
"Ser du Dian, der er venner også er der resten, hvis denne Hr.Jonathan virkelig var din bedste ven så havde han været glad på dine vegne og ladet dig gå, altså at være trofast, men da han der i mod reagerede negativt, så vil det jo bare sige at han faktisk ikke var din ven." sagde Lando og klappede Dian på skulderen.

Lando satte sig ned på jorden.
"Dian, sæt dig ned" sagde han og klappede på jorden.
"Ser du, livet er som et spil Quidditch, der er de personer som vil gøre alt for at slå dig ned (smasheren) også er der de personer som du kaster/lade gå fordi de skal udfylde deres del af livet(spillet) disse personer er tromleren. Man kan have tiltro til at ens venner (baskerne) ville gøre alt for at holde smasheren væk, ved at tage slaget for en eller slå dem væk... Kan du følge mig?" sagde Lando og tog sin kappe af og lagde den på jorden som en pude.

Dian så igen på Lando. "Ja? Det lyder sært ikke?" sagde Dian tavst. Han fløj efter ham hele tiden. Lige ind til han stoppede op igen. "Ja.. Jeg kan godt se hvor du vil hen med det.. Men min barndomsveninde er jo også gået ud, lige efter mig? Hun var jo også venner med Kashmir.. Jeg forstår bare ikke hvorfor han altid vil skændes med mig, eller drikke om kamp.." sagde han omtåget og kløede sig selv på panden.
Dian fulgte med ned til jorden, men blev siddende på sin kost. Lige ind til, han klappede på jorden, så hoppede Dian af sin kost og dumpede ned på jorden ved siden af Lando.
"Ja? Så Kashmir er som en smasher?" Sagde han og hævede det ene bryn af forvirrelse. Han rynkede panden lidt, og bukkede benene ind til sig selv. "Men det er jo bare svært at tænke på, siden første dag på hogwarst, var vi som brødre, men da jeg valgte at gå ud og arbejde for hr. Weasley, har han bare været på nakken af mig, og virkelig dårlig til at sige noget ondt mod mig.." sagde han med et grin på læben.