Lektiedate med Rosie(Rosie Emmaheart)

S: Biblioteket
O: Max og Rosie
V: Regn
P: Billede
T: 15:45
H: Meget glad

Max sad ved en pude, en pude ved et bord og en anden puden overfor. Han så på bordet som var stort nok til dem begge. Et stearin lys lå på gulvet. Det regnede udenfor og Max ventede blot på at den smukke Rosie skulle komme, han kløede sig og smilte. Han satte sig godt til rette og så sig omkring. Han var begyndt at få føleser for Rosie. Og havde en tanke for at hun garanteret også kan lide ham.

Rosie havde lige fået fri fra skole, og hun bar på nogle bøger, dog havde hun stadig sin skole uniform på. Det havde hun altid.. Bare ikke når hun sov. Hun havde en aftale, en aftale om at lave lektier med en der kunne hjælpe hende med dem, det var Mex Webs. En sød og venlig dreng. Hun gik ned mod biblioteket. Dog havde hun sat håret op i hestehale, så det ikke faldt ned foran hende heletiden.

Max smilte da han kunne se Rosie. Han begyndte at tage sine ting frem og smilte større. Han så ned og kløede sig i nakken, han ventede stadig på hun kom over. Hun var smuk uanset hvad og han ville meget gerne blive mere end venner med Rosie. Især fordi hun er som hun er, hun er sød, nuttet, smuk osv. Han klør sig i nakken og smiler bare lidt, han klør sig på maven og spiser lidt af sit æble.

Rosie kom ind på biblioteket og så efter Max. Med det sammen fik hun øje på ham. Hun gik hen mod ham og så på bordet. "Hvorfor er der lys på bordet?" spurgte hun og lagde hovedet lidt på skår. Hun var ikke særlig romantisk anlagt.. Men nu var hun jo også kun 12 år.. Hun satte sig over for Max, selvom hun regnede med de skulle side ved siden af hinanden, så han kunne hjælpe hende.

Max lo. "Fordi strømmen er gået" han prøvede at tænde lyset men det duede ikke. "Men hvilke fag skal du have hjælp til?" spurgte han og kløede sig på maven. Han satte sig ned igen og smilte til Rosie. Han ville med glæde hjælpe Rosie. Han kunne rigtig godt lide hende. Og han tænkte over den trøst han havde givet hende. Han kløede sig bag øret og kiggede igen på Rosie. Han smilte endnu større.

Rosie så sært på ham. "Strøm? Du ved godt at skolen bliver lyst op at lys ikke? og ikke det der muggle opfundet noget?" sagde hun undende. Hun anede ikke hvad hans blodtype var. Men hun vidste da godt hvad eller nogle ting hvor de kom fra. Hun åbnede sin bog. "Det ligner.. Forsvar mod mørke kræfter," sagde hun så. Hun kiggede så på ham igen.

Max så ned. "Undskyld jeg er bare vant til det...jeg er mugglerfødt" og han nikkede til det andet hun sagde. Han var bare lidt forvirret over disse ting. Han klør sig i nakken og sukker. "Er du fuldblods?" spørger han og ser lidt ned. Han så ned og smilte ikke. Han ser så igen på dig og nikker lidt.

Rosie så ned på bogen. Hun sagde ikke noget, for hun kendte ikke svaret til det han sagde. "Ja, hele min familie er... ingen i vores slægt har nogen sinden har haft forhold eller noget til muggler eller blandet blods.." sagde hun og så på ham. Hun skulle lærer to besværelse som Aparecium og Anti-Muggler-Besværgelser.
"Hvordan siger du denne her?" spurgte hun så og pegede på Aparecium.

//De to beværgelser kan du se under Spells.:)//

Max smilte. "Lad mig demonstrere" og så skriver han noget på et pergament men med usynligt blæk. "Gentag efter mig. Aparecium" blækket forandre sig ikke fordi jeg ikke har min tryllestav fremme. "Nu skal du pege på pergamentet og gentage det" siger han let. Han træner hende hvilket han syntes er sjovt. Han smiler og retter på sin pude.

Rosie så med på. "Hvem har usynligblæk på sig?" spurgte hun så i det han skrev. "Hvad skrev du??" spurgte hun så. "Okay." sagde hun, og trak sin stav, hun pegede den mod pergament. "Aparcium" sagde hun, forkert. Hun udtalte ikke ordet rigtigt. Papiret løftede sig selv som en puff. "..." lyd det fra hende og så lidt på det.

Max rødmede. På papiret stod der: Orv...jeg kan vildt godt lide Rosie. Han rødmer endnu mere og smiler. "Det gjorde du godt" sagde han sødt men rødmede endnu. Hun kunne se det, hun kunne virkelig se det. Han klør sig i nakken og kigger ned. Han smiler lidt skævt og kigger bare efter Rosie's reaktion.

//Max læst det jeg skrev..igen.. :p jeg skrev hun sagde ordet forkert//

Han smilte lavt. "Aparcium" sagde han og pegede på papiret, ordene blev tydelige og hun kunne læse dem. "Det er en smule svært ikke?" Han smilte til hende igen. "Bare rolig, du skal nok lære det Rosie" han var en smule træt men viste det ikke. Han så ned og så på hende igen. Han kløede sig i nakken og så ned igen. "Hvad kommer så nu?".