Romeo and Juliet? //Abigail Johnson.//

S: Indgangshallen.
O: Ingen.
V: Torden. Øsregner.
T: 15.30
P: En hvid skjorte og cowboybukser. Normale snickers.

Som sædvanlig, travede Romeo ind af indgangshallen. Han var altid uheldig med vejret. Han skælvede af kulden der havde sivet ind igennem hans hvide skjorte, som nu viste hans mave.
Han sukkede højt over vejret. Hvorfor skulle han være så skide uheldig evig og altid? Romeo hev efter vejret. Han havde løbet helt nede fra togstationen til hogwarts, fordi at det var så dårligt vejr. Han måtte snart være mester i at løbe. Han sukkede. ”At have navnet Romeo er bare ikke godt,” hvæsede han af sig selv. Han havde sin ene arm støttende på en væg mens han havde den anden støttende på et knæ. ”Jeg hader det her...”Han skævede op. Umiddelbart var der ikke nogen i nærheden. ”Sært...”

Abigail havde siddet i lang tid op af en væg og grædt. Hun var blevet ekstremt stresset. Men alligevel havde ingen lagt mærke til hun var væk fra timerne eller havde hørt hende, mens de gik forbi. Hun sukkede. Da gik dørene op. Hun rejste sig med et sæt. En rødhåret. Ham havde hun set før! Hun rynkede på brynene. Han havde ikke hørt hende. Hun gik med forsigtige skridt hen mod den udmattede dreng. Hun stod næsten helt oppe ved ham.
”Romeo? Hedder du Romeo?” spurgte hun og grinede glad. Tænkte ikke på sit mellemnavn var Juliet.
”Er der ingen kærlighed til lille 'Åh Romeo'” spurgte hun drillende og puffede til hans skulder.

Romeo sprang op, da en pige var kommet hen til ham og havde sagt noget.
Han stod i hjørnet af indgangen nu. ”Hvad?! Ne—nej jeg hedder ikke Romeo!” sagde han nervøst over om hans navn nu ville komme ud.
”Du-du-du ved ikke hvordan jeg har det lige nu!” peb han og klemte øjnene sammen og drejede hovedet mod væggen. Regnede med at ville få slag. Han kunne ikke lide hendes øjne. De var så intense og stirrede bare på ham som var han bare var den mest irriterende skiderik i verden. Hun var smuk. Utrolig smuk. Det var nok det der gjorde ham bange.

Abigail grinede muntert over drengens reaktion. ”Åh, jo du gør,” grinede hun fortsat. Hun kunne godt lide at pirre drenge.
Abigail så undrende på drengen. ”Nej, nej det gør jeg faktisk ikke..” sagde hun. Hun rynkede brynene, da han virkede bekendt. Hun nærmede sig ham. Hun havde sit hoved meget tæt på hans, mens hun stirrede i hans blå øjne. ”Går du ikke på mit kollegium og den samme årgang som jeg?” spurgte hun undrende og stirrede ham intenst i øjnene, med et seriøst blik. Han var egenligt utrolig køn. Hun kunne godt lide rødhårede fyre. ”Og er din bedsteven ikke ham der, hvad er det han nu hedder,” sagde hun tænkende, ”Riker! Eller David! Et eller andet,” sagde hun med et mindre smil.